Kirken deltager i jagten på Europas sjæl

Denne udvikling er blevet en udfordring for Europas kirker. De er udfordret til at give deres besyv med i den jagt, der er sat ind for at finde Europas værdigrundlag - eller Europas sjæl, som tidligere formand for EU-Kommissionen Jacques Delors har udtrykt det. Han satte jagten i gang i 1992 få år efter murens fald i Berlin i 1989. Den sort-hvide-verdensorden med to store øst-vest blokke blev afløst af et broget uklart billede underbygget af en hastigt voksende globalisering. Alle var og er udfordret til at finde deres ståsted og fundament i en hyperkompleks, global verden. Det gælder både det enkelte menneske og EU som organisation. Det er ind i denne nye verdensorden og dette nye civile samfund, at kirkerne er udfordret til et med- og modspil.

Men er kirkerne rustet til opgaven som dialogpartner i forhold til det politiske EU? Kan det overhovedet lade sig gøre at komme til orde i forhold til EU? Svaret er faktisk ja. Europas store brogede skare af kirker er samlet i to organisationer, der sammen og hver for sig har kontakter ind i EU-systemet. Den ene organisation er COMECE, de europæiske romersk-katolske bispekonferencers organisation i Bruxelles. Den anden er Konferencen af Europæiske Kirker, KEK, der er en paraplyorganisation for stort set alle andre kirkesamfund i Europa. Fra Danmark er folkekirken og baptistkirken medlem KEK, mens den danske katolske kirke er repræsenteret i COMECE via den skandinaviske bispekonference. Disse to organisationer har opbygget kontorer og netværk i Bruxelles, som løbende har kontakt med politikere og embedsmænd i EU-systemet. Og at denne kontakt er mere end bare høflige hilsner og velmenende ord, vidner blandt andet processen om den nye EU-forfatning om. Her har især den katolske organisation COMECE arbejdet for, at Gud og kristendommen skulle nævnes i forfatningens indledning for at understrege EU's fundament. KEK har gjort et stort benarbejde for formuleringerne i forfatningens artikel 51, der sætter rammerne for en forpligtende dialog mellem EU og kirkerne.

Omkring EU's udvidelse den 1. maj var der også en del kirkelig aktivitet og markeringer. Glæden over, at et delt Europa for alvor blev samlet efter mere end 60 års opdeling, blev markeret med økumeniske gudstjenester, møder og udtalelser. »Den Europæiske Integrationsproces har været en vigtig del af dagsordenen for kirkerne ud over kontinentet. Forsoning er nemlig hjertet af evangeliet, og overvindelsen af geografiske og fysiske grænser mellem mennesker og nationer er en central del af kristen ansvarlighed«, lyder det i en udtalelse fra KEK's Kirke og Samfundskommission, der løbende følger udviklingen i EU. Udtalelsen udkom i dagene omkring EU's udvidelse, da kommissionen var samlet til møde i Bruxelles. Det lyder videre: »Kristendommens historie og udviklingen i Europa er tæt forbundet, og kristendommen har på markant vis bidraget til formen på det aktuelle Europa.«

Med andre ord: Der er tætte kulturelle, kirkelige og religiøse bånd mellem EU og kirkerne - bånd, der i disse år er blevet tydeligere i lyset af murens fald, diskussionen om en ny forfatning og EU's udvidelse. For ligesom Europas folk og nationer blev samlet, blev Europas kirker det også. Især for KEK var foreningen glædelig, da organisationerne er et barn af den kolde krigs adskillelse af folk og nationer. Organisationen blev startet i 1959 i Danmark med det formål at holde kontakten med kirkerne bag jerntæppet. I dag efter murens fald har arbejdsopgaverne ændret sig radikalt, og KEK har været og er i en omstillingsproces for at finde sine nye arbejdsområder og former. Ganske parallelt med den omstillingsproces, som EU er i.

Senest har KEK sammen med tre andre diakonale europæiske organisationer sendt opfordringer ud til sine medlemskirker i EU-landene om, at de skal stemme og engagere sig i det forestående Europa-Parlaments-valg. Det gør de med et dokument, der giver ideer til temaer, der kan tages op under valgkampen forud for parlamentsvalget, samt ved at pege på udfordringer der har særlig interesse og indvirkning på kirkelige og kirkeligt-relaterede organisationer. Det er f.eks. temaer som menneskerettigheder, indvandringspolitik, arbejdsløshed og sociale forhold (dokumentet kan læses på KEK's hjemmeside www.cec-kek.org).

For en økumenisk organisation som KEK er samarbejdet med EU meget udfordrende. Det er ofte en balanceakt at navigere i spændingen mellem det politiske, det teologiske og det kirkelige. En spænding, der de seneste år er taget til i takt med, at EU har kastet sig over stadig flere arbejdsområder. Jeg finder det yderst vigtigt, at vi som kirker er en del af det, der sker omkring os i samfundet - også når det er samfundet på europæisk niveau. Med artikel 51 i den nye EU-forfatning er der lagt op til en gensidig, forpligtende dialog mellem kirkerne og EU's institutioner. Der er mange perspektiver i denne dialog, hvor kirkernes værdier kan komme i spil i EU's lovgivning. Men den øgede interesse for det kirkelige i EU efterlader også en række udfordringer, som KEK i de kommende år skal forholde sig til. Dels spørgsmålet om, hvilke værdier kirkerne har tilfælles? Det er et stort og svært spørgsmål, som konstant er på dagsordenen i den økumeniske debat.

Dels er der faren, at kirkerne ikke får en legitimerende funktion i forhold til EU's lovgivning. Det skal ikke være sådan, at kirkens opgave i forhold til EU bliver at blåstemple politikernes bestemmelser. Tværtimod må det handle om en konstruktiv og opmærksom dialog med plads til både med- og modspil.

Og dels er der det praktiske spørgsmål om, hvordan KEK og kirkerne i Europa i det hele taget organiserer sig i forhold til EU.

En lang række andre udfordringer venter også forud, understreget af det forestående EU-Parlaments-valg, hvor borgerne i 10 nye lande for første gang stemmer europæisk. KEK har i sin 55 år lange historie været brobygger mellem øst og vest - denne brobyggerfunktioner bliver der ikke mindre brug for i fremtidens Europa: både internt i EU mellem de nye og gamle lande - og måske endnu vigtigere: mellem landene inden for og uden for EU.

Simon Kangas Larsen er cand.theol. og medlem af KEK's centralkomite