Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen En afskedigelse af Grosbøll er usaglig til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En afskedigelse af Grosbøll er usaglig

Kommenter Hold mig opdateret

Det ville gavne kirken, hvis den opdaterede sine egne fortolkninger til virkeligheden og så leverede den »Gud«, som nutidens mennesker i den grad har brug for

Som darwinist og ikke-troende på en skabende Gud må jeg give min opbakning til sognepræsten i Taarbæk, Thorkild Grosbøll, al den stund at sandsynligheden taler hans sag!

Vi lever her i en paradoksal verden, der på den ene side videnskabeligt kan placere mennesket som en helt naturlig skabning - hvilket bredt accepteres som en kendsgerning. Og på den anden side fastholder man stadig troen på den skabende Gud - og det på én og samme tid!

Det er da et forunderligt paradoks!

Men alting har jo, som bekendt, en naturlig årsag, som i denne principielle sag måske er nok så væsentligt at fremhæve. Det er nemlig ikke et enten-eller, men måske mere et både-og! Sagen er nemlig den, at der i menneskets underbevidsthed findes en »tro på Gud«, som ganske vist ikke tilsigter en skabende gud, men som tilsigter én, der kan virke angstdæmpende! Men andre ord er den naturlige »Gud« en nødvendig psykisk størrelse, som vi ikke så godt kan undvære. Selv den overbevidste ikke-troende beder til »Gud« om hjælp, når verden stiller sig på hovedet. Vi gør det næsten refleksmæssigt i mangel af personlig styrke til at håndtere en uhåndterlig situation!

Annonce
Fra tidernes morgen, længe før man evnede at skrive en bibel, har menneskene haft deres guder og ånder, som de alle tilbad i den forventning, at denne »kraft« kunne mildne de barske levevilkår, som var deres dagligdag på godt og ondt. Psykisk er det jo betryggende at vide, at »det« om nogen kunne hjælpe én i nødens stund. Præcis som barnet ved, at mor er i baghånden, om tingene skulle udvikle sig skævt.

En afskedigelse af Thorkild Grosbøll vil derfor ske på et usagligt grundlag, der ganske vist bygger på en gammel, og meget intensivt dyrket overtro - der dog, som det videnskabeligt er dokumenteret, er uden hold i virkeligheden.

Spørgsmålet er måske mere nærliggende, om det ikke ville gavne kirken og dens menighed mere, om man opdaterede sine egne fortolkninger til virkeligheden - og så leverede dén »Gud«, som nutidens mennesker i den grad har brug for - nemlig den psykiske »Gud« og dennes logiske velsignelser!

Bjørn S. Holmskjold,

Frederiksens Alle 8, Svindinge,

Ørbæk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​