Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Styring af kirkens penge skal lovfæstes til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Styring af kirkens penge skal lovfæstes

Kommenter Hold mig opdateret

Menighedsrådsforeningens formand foreslår, at et nyt tilsynsudvalg med repræsentanter for folkekirken skal stå i økonomiloven

I dag bestemmer landets kirkeminister suverænt over den lille millard kroner, som hvert år kommer ind i landskirkskat og bruges til en rækkes fælles udgifter i folkekirken. Det skal laves om, og det skal ske ved at oprette et demokratisk, rådgivende udvalg med 17 repræsentanter fra folkekirken, som samtidig lovfæstes i folkekirkens nuværende økonomilov.

Det mener formand for Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer, Ejvind Sørensen, som i går holdt formandstale på foreningens årsmøde i Nyborg.

- Vi fik sidste år demokratiseret økonomien på det lokale plan i menighedsrådene, så staten ikke kan blande sig i rådenes budgetter, og nu er turen kommet til landsplan, hvor prioriteringen af folkekirkens fælles udgifter indtil i dag alene har været op til en enevældig kirkeminister, siger Ejvind Sørensen til Kristeligt Dagblad.

Det er alt for stor en indflydelse at tillægge en enkelt person, mener han. Den nuværende kirkeminister, Tove Fergo (V), er for såvidt enig, men bare ikke i hvordan det skal ske. Hun har foreslået, at det bliver Folketinget, der skal fastsætte rammerne for folkekirkens fælles udgifter og dermed bestemme over størrelsen på den årlige landskirkeskat.

Annonce
$SUBT_ON$Større selvstændighed

- Den løsning er imidlertid blevet mødt med et massivt nej fra menighedsrådsforeningen og det øvrige kirkelige landskab. Landskirkeskatten ville dermed reelt blive gjort til en statsskat i stedet for det medlemsbidrag, det i virkeligheden er. Vi skal ikke have mere statskirke, men mindre. Der er behov for mere kirkelig selvbestemmelse. Ikke nogen adskillelse af stat og kirke, men kirken skal have større selvstændighed, også på det centrale plan. Folketinget skal være lovgiver for kirken, men ikke administrator, sagde Ejvind Sørensen.

Der er udbredt enighed i folkekirken om, at der skal nedsættes et organ til at styre den fælles økonomi sammen med kirkeministeren. Senest har menighedsrådsforeningen så selv foreslået et rådgivende udvalg med et flertal af lægfolk. Men hvordan sikrer man, at en minister virkelig handler efter udvalgets rådgivning og ikke bare overhører de gode råd?

- Det er et godt spørgsmål og kan blive et problem. Men først og fremmest skal udvalget og dets funktion skrives ind i folkekirkens økonomilov, så det bliver lovfæstet. Hvis ministeren alligevel ikke lytter, så kan udvalget selvfølgelig ikke fungere, og kirken må gå tilbage til Folketinget og sige: Det duer ikke, den nødvendige ballance mellem kirke og stat holder ikke, og det kan vi ikke leve med. Til forskel fra en egentlig bestyrelse med vedtægter, der skal overholdes - som jeg er tilhænger af - så kræver et rådgivende økonomiudvalg udstrakt samarbejdsvilje fra begge parter, siger Ejvind Sørensen.

I sin tale holdt formanden sig ikke kun til de tørre tal. Han kom også ind på kirken og kristendommens rolle i en moderne ramme.

- I disse dage er det cirka et år siden, at en af folkekirkens præster overraskede mange af os ved at hævde, at han ikke troede på Gud. Jeg forstod det på den måde, at han ganske enkelt benægtede Guds eksistens. For mig var det noget af en overraskelse, sagde Ejvind Sørensen og pegede på, at foreningen har fuldt tillid til, at biskop Lise-Lotte Rebel løser den konkrete sag fra Taarbæk:

- Der må selvfølgelig komme en afgørelse. Vi kan ikke som folkekirke holde til, at sagen bare dør ud af sig selv. Den må afgøres på en eller anden vis, og det bør ikke vare for længe. Det værste i Taarbæk-sagen er for mig at se ikke den konkrete provokation i udsagnet, men at der ikke er kommet nogen afklaring. Den er i sandhed blevet »en sten i skoen« for os alle sammen, sagde Ejvind Sørensen og opfordrede til, at folkekirken skal ride med på den den aktuelle religiøse bølge og komme med flere bud på, hvordan kristendommen tolkes ind i vor tid.

Endelig vendte formanden tilbage til et af temaerne fra de foregåede år, folkekirken og dens personale.

- Kirkeministeriet har i det sidste år gennemført flere ændringer vedrørende kirkefunktionærernes forhold, uden at vi er blevet hørt. Specielt har vi gennem det meste af et par år efterlyst, at der udsendes ændrede regler for beregning af stillinger som kordegn. Alle sogne er for længst overgået til den elektroniske kirkebog, og alle ved, at det indebærer en betragtelig arbejdslettelse på vore kirkekontorer. Der er tale om tocifrede millionbeløb, som vi ikke har kunnet indkassere, fordi vi har måttet vente på ministeriet, sagde Ejvind Sørensen.

vincents@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​