Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Kritik af sekters behandling af misbrugere til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kritik af sekters behandling af misbrugere

Kommenter Hold mig opdateret

Kommuner kan henvise misbrugere til nyreligiøse behandlingssteder, der kan kurere et misbrug gennem udrensningsprogrammer. Men det er farligt, mener en række eksperter

Det kan være fatalt at henvise misbrugere af alkohol, medicin eller narkotika til behandling på centre drevet af religiøse grupper som Scientology.

Det mener både brugere og psykiatere, som påpeger, at misbrugere er følsomme og har brug for læge- eller psykologhjælp under behandlingen.

– Nogle nyreligiøse behandlingssteder giver folk en "kold tyrker", og hvis de for eksempel har drukket, behandler de ikke deres abstinenser, og det kan være meget farligt, siger formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab, overlæge på Århus Universitetshospital, Poul Videbech.

Ifølge Center For Rusmiddelforskning er der fem godkendte behandlingssteder i Danmark, som direkte baserer sig på et religiøst grundlag. Herudover er der 12 baseret på Minnesota-modellen og 18 steder, som er uspecificerede.

Annonce
Et af behandlingsstederne er centret Narconon, som bruger Scientologys grundlægger, L. Ron Hubbards, metoder.

Misbrugere opfordres på små visitkort på caféer og kiosker i København og andre byer til at opsøge behandlingscentret. Her behandles misbrug blandt andet ud fra "saunametoden", hvor man sveder afhængigheden ud.

Også den yderligtgående frikirke Evangelist har, som tidligere omtalt i Kristeligt Dagblad, en række behandlingscentre landet over.

Poul Videbech understreger, at der er stor forskel på behandlingsstederne, men de steder, som har tilknytning til Scientology og til evangelisterne advarer han mod.

– Begge former må man kraftigt vende sig mod. De er ikke videnskabeligt funderede, og de praler af at praktisere at få folk ud af deres misbrug uden abstinensbehandling. Og det kan man simpelthen dø af, siger Poul Videbech.

Også Brugerforeningen for Aktive Stofmisbrugere holder et vågent øje med de alternative behandlingssteder.

Formanden for foreningen, Jørgen Kjær, fortæller, at misbrugerne også bliver opsøgt på gaden af de nyreligiøse bevægelser. Og metoderne og behandlingsformerne finder formanden usmagelige.

– Stofmisbrugere er meget følsomme. Og hvis det ender med, at de bliver en del af eksempelvis Scientology, er det meget kritisabelt, siger Jørgen Kjær.

Mads Uffe Petersen, forsker ved Center for Rusmiddelforskning, er også skeptisk.

– Hvis man bliver fanget ind i et eller andet religiøst netværk og bliver en del af det – så har behandlingen nok en meget god effekt, men så kan man diskutere det etiske i det. Det kommer blandt andet an på frivilligheden, og hvilke metoder der bruges til at indfange de sårbare personer.

Og det ved man ikke meget om, erkender han.

– Der er ikke lavet nogen undersøgelse eller evaluering af Narconons metoder. På et tidspunkt spurgte de os faktisk, om vi ville evaluere dem, og det sagde vi ja til, men så hørte vi aldrig fra dem igen. Så når det kommer til stykket, vil de nok ikke undersøges alligevel, siger han.

Scientologys danske informa-tionschef, Anette Refstrup, afviser eksperternes kritik.

– Det er så let for dem at være tro mod deres eget system. Og de tænker, at når det er scientologer, der står bag, så er det nok noget værre noget. Men hvad ved de egentlig om, hvad der foregår? Jeg ser, at folk får det bedre hos os. Og det kan jeg ikke få til at passe med, at nogle eksperter nærmest ser ud til at mene, at det er bedre, at folk dør af deres misbrug, end at det for eksempel er, at de bliver scientologer efter at have været i behandling hos os. /ritzau/
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock