Manipulerende anmeldelse

2. Terapeutisk spiritualitet: Emnet behandles flere steder ikke mindst i afsnittet »Sundhed som afgud«, der kritiserer cost-benefit-spiritualiteten, hvor det bl.a. hedder: »Mange ser i den moderne tro-helbreds-bevægelse et brud med det at se livet som mere end summen af jordelivets dage. Der er en tendens til at overfokusere på og krampagtigt forlænge jordelivet og derved tilbede livet og sundheden i stedet for den Gud, der kan skænke livet og give det fylde ... Det er udtryk for, at mennesket mister det perspektiv, der giver livet en mening, som ikke kun bygger på summen af gode oplevelser, men også holder i lidelse« (et citat, der også afrundede Informations anmeldelse).

3. Udeladelse af de humanistiske fakulteter og af den sociale dimension: »Kan tro flytte bjerge?« er ikke noget kompendium, men et dansk bidrag til dialogen mellem teologi og medicin, der ellers har været domineret af nordamerikansk litteratur. Endvidere er det forkert, at det humanistiske fakultet er »fraværende«: Uffe Juul, der med sit kapitel om sundhedsvidenskabernes filosofi indleder antologien, er professor i filosofi ved Århus Universitet. Den sociale sfære er heller ikke glemt. Der advares klart mod farerne ved den individualistiske spiritualitet og dens forglemmelse af fællesskabets betydning for både menneskelig integritet og religiøst liv i afsnittene »Det sociale netværk«, »Indre og ydre religiøsitet« samt »Teologiske overvejelser omkring distinktionen mellem indre og ydre religiøstet«, hvor det s.192 hedder: »Problemerne er, at undersøgelserne lægger op til en individualistisk, ofte narcissistisk spiritualitet, hvilket ikke bare kan være usundt for den enkelte, men også gå ud over fællesskabet, som fra en kristen synsvinkel altid er den mest legitime ramme for udlevelse af tro, for så vidt som troens inderste væsen er kærlighed ... et andet væsentligt aspekt ved religiøs tro er jo netop samlingen om og troskaben mod en åbenbaret sandhed«. De i »Kan tro flytte bjerge?« påpegede faremomenter ved den voksende folkelige og akademiske interesse omkring forholdet mellem religion og helbred må ikke føre til en unuanceret afvisning af området, lige så lidt som alkoholmisbrug må føre til en generel afvisning af vinens goder. Sker det, vil tro-helbred-debatten uvægerligt glide af til new age området, og en stor chance for gensidig berigelse, differentiering og korrektur på området vil gå tabt.

Det vil være en urimeligt dyr pris, når man tager i betragtning, at kristendommen altid har haft en særlig interesse for omsorgen for de lidende samt en klar overbevisning om, at troens virkelighed rækker ind i alle dimensioner af den menneskelige eksistens, og som sådan også har med sundhed og lidelse at gøre.

Niels Christian Hvidt er

teolog og medredaktør

af bogen »Kan Tro

flytte bjerge«