Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Den usynlige sygdom til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den usynlige sygdom

Kommenter Hold mig opdateret

SENIORKVINDER: Kvinder, der er født i 1940'erne, pakker psykiske problemer ind i reel sygdom

Mange seniorkvinder føler sig syge uden at kunne forklare, hvad der er galt. Lægerne er enige i, at kvinderne er syge, selv om heller ikke de kan finde den fysiske årsag.

Det siger neuropsykolog Lise Ehlers fra neurologisk afdeling på Århus Sygehus, der har skrevet flere bøger om emnet.

- Kvinderne er ikke syge i medicinsk forstand. De reagerer på de hårde krav, som samfundet stiller til aldrende kvinder. De skal både kunne arbejde på fuld tid, passe børnebørn, sørge godt for manden og holde huset derhjemme. Selv om de gerne vil, kan de ikke holde til det og melder sig langtidssyge, siger hun.

Ifølge Lise Ehlers er symptomerne knyttet til det, der er oppe i tiden. Før hen var det fibromyalgi, der er en udefineret form for muskel- og ledsmerter, piske-smæld og kronisk træthed. I dag er det depression og udbrændthed. Men det dækker over et og samme problem, der skyldes psykisk overbelastning, mener hun.

Annonce
Det er især de ufaglærte kvinder, der rammes. Dem, der er dårligst uddannet og har haft en løs tilknytning til arbejdsmarkedet. Men der også eksempler på, at højtuddannede kvinder i gode stillinger bukker under for presset.

Vibeke Manniche, der er kommunelæge i Frederikssund Kommune, mener, at de psykosomatiske lidelser i høj grad skyldes forliste drømme om det, kvinderne gerne ville have gjort med deres liv, men som blev ved drømmen.

- Men det er ikke let at sige, at man har ondt indeni. Så er det nemmere at have ondt et sted på kroppen, siger hun.

Og her har både sundhedsvæsenet og hele samfundet et stort ansvar, mener Lise Ehlers.

- I kulissen står et velfærdssamfund, der er på vildspor. Systemet klapper kvinderne på skulderen og giver dem pension på livstid. Lægerne er mere end villige til at skrive en erklæring, så de kan få papir på, at de er syge, siger hun.

Det fastholder kvinderne i et livslangt sygdomsbillede, som kan være svært at bryde.

- I stedet for en førtidspension har de brug for et pusterum til at komme sig over det, der plager dem, siger hun.

Vibeke Manniche giver til dels Lise Ehlers ret i hendes vurdering.

- Vi har et sundhedsvæsen, der tænker i behandling af symptomer og ikke i årsagen til symptomerne. Derfor tager lægerne nok lidt for ofte de fysiske symptomer for gode varer fremfor at spørge ind til, hvad der plager dem, siger hun.

duus@kristeligt-dagblad.dk



fakta

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at danske kvinders levealder skraber bunden i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. Men generationen fra 1940'erne har en langt lavere dødelighed end generationen fra 1930'erne. Og det er primært mellemkrigskvinderne, der trækker Danmark ned på en sidsteplads i statistikkerne.

I 2000 døde 2442 kvinder i alderen 55-64. I 1302 tilfælde var årsagen forskellige former for kræft.

I 2001 var der 13.500 flere kvinder på sygedagpenge end året før, mens tallet for mænd kun var 1900. I alt var 445.500 danskere på sygedagpenge.

Kilde: Sundhedsstyrelsen, Danmarks Statistik og Panuminstituttet
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​