Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Betjente skal lære at tackle unge indvandrere til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Betjente skal lære at tackle unge indvandrere

Kommenter Hold mig opdateret

Overvældende interesse for kursus, der skal uddanne politifolk i bedre at kunne håndtere konflikter med unge af en anden etnisk oprindelse end dansk

Politibetjente kommer let på kant med unge af en anden etnisk oprindelse end dansk. Derfor skal 250 betjente fra hele landet i løbet af det næste halve år på kursus i, hvordan man undgår konflikter med dem.

- De etniske grupper fylder mere og mere i samfundet. Vi har udbudt kurset i erkendelse af, at vi i visse sammenhænge kan blive bedre til at håndtere konflikter, siger vicepolitikommissær Michael Søbæk Pedersen fra Politiskolens Videreuddannelse.

En rapport fra Center for Ungdomsforskning på Roskilde Universitetscenter, dokumenterer, at der på gadeplan er massevis af konflikter mellem politi og etniske unge i sociale boligbyggerier.

En typisk konflik består i, at de unge står og hænger i en gruppe og er måske urolige eller slås. En beboer anmelder dem, og politiet kommer og beder dem om at fjerne sig. De unge nægter, fordi de ikke synes, at de har gjort noget ulovligt.

Annonce
- De unge føler, at politiet chikanerer dem, fordi de er en minoritet. Politiet er i sin gode ret til at gøre, hvad de gør, men bliver misforstået. Grupperne ser hinanden som henholdsvis uniformerne eller de kriminelle, de aggressive eller racisterne, forklarer antropolog Susanne Branner Jespersen, der er medforfatter til rapporten, som bygger på interview med både politi og unge i Kokkedal ved København.

Susanne Branner Jespersen står nu for undervisningen af betjentene, der varer en dag. Undervisningen tager udgangspunkt i konkrete konflikter, og klassen med cirka 25 betjente skal diskutere, hvad man som politimand kan gøre anderledes for at undgå sammenstødet med de unge.

- Kurset er vigtigt, fordi det drejer sig om at forbedre politiets dagligdag. Ingen ønsker sig en dagligdag fyldt med frustrerende konflikter, heller ikke politiet. Og så er det vigtigt for integrationen, fordi mange af de unge oplever, at de ikke er specielt velkomne i Danmark, hvilket bliver understreget af deres møder med politiet, forklarer hun.

Ifølge Susanne Branner Jespersen er mange nærbetjente gode til at håndtere de unge, fordi de tager sig tid til de samtaler, der skal til for at skabe tillid og møde de unge i øjenhøjde. Men mange flere betjente kan blive bedre til at være sig bevidste om deres egen forudindtagede holdning til etniske unge og de unges holdninger til dem, mener hun.

- De skal blandt andet lægge mærke til deres eget kropssprog og talte sprog. De ting er nemligt med til at optrappe konflikten i stedet for at nedtrappe den, siger hun.

Interessen for kurset har været overvældende, og endnu flere politikredse står på venteliste til at sende deres betjente afsted. Enkelte politikredse er begyndt at oprette egne kurser i kulturforståelse og konfliktløsning. Senest har det været tilfældet hos Odense Politi, hvor samtlige ansatte i løbet af april og maj deltog i en temadag om kulturforståelse. En religionsformidler, en præst, en politimand med indvandrerbaggrund og en lærer fra Humlehaveskolen i Vollsmose holdt oplæg, der skulle give Odense-betjentene grundlæggende viden om islam som religion og kultur.

bindslev@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock