Deltidsarbejde, lav løn og år uden for arbejdsmarkedet gør nogle seniorkvinder til morgendagens fattige
Efterløn og pension må udsættes og forbruget sættes markant ned for mange seniorkvinder, som i disse år overvejer at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Særligt hvis de er alene kan økonomien blive stram. Deres pensionsordninger er nemlig langt fra så gode som deres mandlige kollegers.
- Mændene har jo generelt haft højere løn og dermed større pensionsopsparing end kvinderne. Dertil kommer, at mange kvinder kom senere på arbejdsmarkedet og ønsker at trække sig tidligere ud. Endelig har mange seniorkvinder været uden for arbejdsmarkedet eller på deltid i en årrække, mens de havde små børn, og det koster på pensionsopsparingen, siger administrerende direktør i Skandia Pension, Hanne Christensen.
Hun vurderer, at den ringe økonomi kommer bag på mange kvinder, når de skal til at trække sig tilbage, fordi de slet ikke er opmærksomme på problemet. Og selv om der har været fælleseje i ægteskabet, er det ikke alle pensionsordniger, der bliver delt ved skilsmisse.
- Det er mere gråt end guld for flertallet, og det kommer som en bombe for mange kvinder, at de ikke kan bevare deres levestandard. Mange af de kvinder, der ejer fast ejendom, har naturligvis en stor friværdi i huset, men de har også pænt mange pensionistår, de skal finansiere, fordi de lever længere, end mændene, siger Hanne Christensen.
Journalist og konsulent Lisbeth Nebelong har skrevet flere bøger for kvinder om privatøkonomi, og hun vurderer, at nogle af seniorkvinderne, særligt de der har været eneforsørgere og boet til leje, bliver fremtidens fattige.
- Den her generation af kvinder kæmpede først for at komme ind på arbejdsmarkedet, så for at få ligeløn, og endelig havde de hovedansvaret for hjemmet og børnene. Livet blev levet her og nu, og mange kvinder tænkte ikke så strategisk som mændene, vurderer Lisbeth Nebelong.
En del af kvinderne får dog lidt bedre økonomi, end man kunne forvente, når man tager den manglende ligeløn i betragtning. Det gælder den store gruppe af kvinder, der kom ind på det offentlige arbejdsmarked, hvor der tidligere end på det private arbejdsmarked blev indført pensionsopsparinger.
- Hende, der har stået på en fabrik, har ingenting udover folkepensionen og den private arbejdsmarkedspension, der er oprettet inden for de seneste par år. Sygeplejersker, lærere og pædagoger står bedre. Men en del af de offentligt ansatte kvinder valgte at hæve den pensionsopsparing, de havde, da de i en årrække gik på deltid eller hjemme hos børnene i 1960'erne og 1970'erne. Det svier til dem nu, siger chefkonsulent og cand.polit. Sanne Udsen.
dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dkSerie
Seniorkvinder
De er blevet kaldt for krigsdøtrene eller babyboomerne. Danmarkshistoriens største generation blev født i 1940'erne, og særligt kvinderne fik et radikalt anderledes liv end deres mødre. I en række artikler sætter Kristeligt Dagblad fokus på krigsdøtrene, der nu er blevet seniorer omkring de 60.