Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Til cappuccino, croissanter og Picasso på Arken til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Til cappuccino, croissanter og Picasso på Arken

Kommenter Hold mig opdateret

Kultur er kvinders katalysator for både samvær og oplevelser, mener 55-årige Ellen Wiuff, der i går besøgte Arken med sin mor

- I må ikke tage billeder. Jeg gentager: I må ikke tage billeder.

En skolelærers formanende stemme skar igennem vinden uden for kunstmuseet Arken i Ishøj, inden børnene i hans klasse med rygsække på ryggen myldrede ind i den store, hvide bygning.

Men også mange personer i den modsatte ende af aldersskalaen besøgte Arken på denne ganske almindelige fredag formiddag. Kastede man inde på museet et blik over den rummelige udstillingshal med Picassso på væggene, var det kvinder fra 50 år og opefter, der fyldte hullerne ud mellem de larmende grupper af skolebørn.

En af dagens besøgende seniorkvinder var 55-årige Ellen Wiuff, der besøgte Arken sammen med sin 78-årige mor, Bodil Wiuff. De to er et godt makkerpar, når det gælder kultur. Sidste gang, Ellen kom fra Viborg for at besøge sin mor i Birkerød, tog de på Louisiana i Humlebæk. Andre gange har de været i teatret.

Annonce
- Det er godt at være sammen om en kulturel aktivitet, for så sidder man ikke og skvadrer hele tiden, forklarer Ellen Wiuff, der har set frem til at se Arkens Picasso-udstilling.

- Denne udstilling er unik, fordi man kan se de af Picassos værker, der ellers ikke er udstillet, siger hun. Men det er ikke kun sammen med sin mor, at Ellen Wiuff boltrer sig i kulturlivet.

Der er fuld fart på fritiden med teaterbesøg, operaforestillinger, biografture, badminton og yogatimer hjemme i Viborg. Appetitten på kultur blev for alvor skærpet, da familien vendte hjem til Danmark efter at have boet i Grønland gennem tre år.

- Vi var meget sultne efter kulturelle oplevelser, da vi kom hjem og begyndte blandt andet at gå til opera, fortæller Ellen Wiuff, der en gang imellem også inviterer de næsten voksne børn med i teatret eller til opera »for at forsøge at få dem til at åbne øjnene for det«.

Ellen Wiuff tror, at kvinder er mere tilbøjelige til at dyrke kultur med hinanden end mænd, fordi kvinder er mere socialt anlagt, og kultur giver muligheden for både samvær og oplevelser.

- Hvis mænd virkelig brænder for noget, har de ikke noget imod at gøre det alene, siger hun.

Når Bodil og Ellen Wiuff har set nok Picasso og nydt en kop kaffe og muligvis en croissant i museets cafeteria, går turen til familiens sommerhus ved Sjællands Odde. Her skal de skal fejre pinsen sammen med Ellens datter og barnebarn.

Og familiens mænd? De skal ud at ro i kano på Gudenåen.

bindslev@kristeligt-dagblad.dk



Serie

Seniorkvinder

De er blevet kaldt for krigsdøtrene eller babyboomerne. Danmarkshistoriens største generation blev født i 1940'erne, og særligt kvinderne fik et radikalt anderledes liv end deres mødre. I en række artikler sætter Kristeligt Dagblad fokus på krigsdøtrene, der nu er blevet seniorer omkring de 60.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​