Af Johanne Duus Hornemann |
28. maj 2004
For 35 år siden var hun medlem af et ateistisk parti på venstrefløjen. I dag er 51-årige Inge With præst i Nordjylland.
Men på trods af de store skift i hendes liv har det kristne fundament altid været der.
- Da jeg var ung, gjorde jeg som så mange andre oprør mod mine forældre, men efter flere års søgen i vidt forskellige retninger vendte jeg alligevel tilbage til min baggrund, siger hun.
Og Inge Withs historie er ikke enestående.
- Tro er sjældent noget, der kommer dumpende som manna fra himlen. Det er en udviklingsproces, hvor man gradvist kommer til klarhed over, at man tror, siger Else Marie Kjerkegaard, der har skrevet bogen »Vejen vi går«, som handler om, hvordan troen har udviklet sig hos 12 forskellige kvinder, og hvordan de praktiserer den.
Men det er ikke helt tilfældigt, at troen udvikler sig i særlig grad, når kvinder kommer op i årene. Trosprocessen er ofte udløst af en eksistentiel livskrise, som f.eks. dødsfald, skilsmisse eller alvorlig sygdom, og den slags livskriser kommer der som regel flere af, jo ældre man bliver, siger hun.
Og det kan Inge With genkende fra sit eget liv.
- Som engageret på venstrefløjen tog jeg hele arbejderklassens problemer på mine skuldre og følte, at jeg alene var kvinden, der skulle løse dem. Men det var en stor belastning at tænke sådan, og det gik senere også op for mig, at det var en utopi, siger hun.
Sidenhen blev Inge With skilt, og der var i det hele taget mange omvæltninger i hendes liv, som hun efterhånden havde brug for at tage sig af.
Lektor Peter Birkelund Andersen fra afdeling for religionshistorie på Københavns Universitet har været med til at kortlægge danskernes trosforhold i undersøgelsen »Danskernes Værdier«. Han er enig i, at der kun i meget sjældne tilfælde er tale om en decideret bekendelsesmæssig omvendelse.
- De fleste uddyber troen og det åndelige med alderen. Man får en anden forståelse af f.eks. gudsbegrebet og meningen med livet som et led i en menneskelig modningsproces, siger han.
Men tro er også et spørgsmål om tid og fordybelse, siger Else Marie Kjerkegaard. Og tiden får man mere af, når arbejdslivet synger på sidste vers.
- Jeg møder en del unge kvinder, der gerne vil gå ind i den proces, som udvikler troen. Men fordi processen involverer hele tilværelsen, føler de ikke, de har tid mellem arbejde, mand og børn, siger hun.
duus@kristeligt-dagblad.dk