Claus Vincents |
27. maj 2004
EU-landenes udenrigsministre traf i denne uge ingen beslutning om, hvorvidt Europas kristne rødder skal skrives ind i en forfatning
At dømme efter de internationale nyhedsbureauer og avisers vurdering af EU-udenrigsministrenes møde i mandags om den nye EU-forfatning har kristendommen ingen chance for at blive nævnt i forordet. På den anden side åbnes der også nogle små døre på klem for, at det faktisk kan gå hen og blive en realitet.
For stort set alle meldinger fra udenrigsministrene lyder, at forhandlingerne forløb i en så positiv atmosfære, og at det ikke kommer til at volde regeringslederne problemer at få de sidste knaster af vejen og komme frem til en ny EU-forfatning på topmødet den 17.-18. juni i Bruxelles.
Problemerne i den nye forfatning, som regeringscheferne ikke kunne løse i december sidste år, er først og fremmest omkring EU's budget, en sanering af afstemningsreglerne, og om Europas kristne rødder skal nævnes for eksempel i forfatningens forord.
Irland har i øjeblikket formandskabet i EU, og premierminister Bertie Ahern sagde om forhandlingerne, at »vi har stadig brug for at arbejde«.
Syv lande - Polen, Italien, Litauen, Tjekkiet, Slovakiet, Malta og Portugal - har skrevet til EU's formandskab og understreget deres ønske om, at begrebet kristendom som en del af Europas kulturarv og værdigrundlag klart kommer til at stå i forfatningen.
Det har Belgien og Frankrig som nogle af de mest hårdnakkede modstandere hele tiden sagt blankt nej til. Og en anonym EU-diplomat sagde ifølge nyhedsbureauet Reuters efter udenrigsministrenes møde: »Gud tabte.«
Den franske premierminister, Jean-Pierre Raffarin, understregede imidlertid over for journalister efter mødet, at uanset hvad der bliver besluttet med hensyn til at nævne kristendommen specifikt, så skal det ske i 100 procents enighed mellem alle lande.
- Men man skal ikke se Frankrig som en fjende af forslaget, sagde Raffarin.
- Vi ønsker at være tæt på det oprindelige udkast, og vi kan kun bevæge os væk fra det i konsensus, sagde han.
Frankrig har hele tiden sagt, at man vil være tilfreds med en forfatning, som nøjes med som nu at henvise til Europas »kulturelle, religiøse og humanitære arv«. Men udenrigsminister Michel Barnier lod alligevel en dør stå på klem for kristendommen med et forslag om, at den kunne nævnes i et særligt tillæg:
- Når vi taler om Gud, skal man aldrig sige aldrig, sagde han til journalisterne.
$SUBT_ON$Vigtig paragraf
Den tyske udenrigsminister, Joschka Fischer, måtte efter mødet erkende, at fronterne fra før mødets begyndelse stadig eksisterede og ville gøre det til topmødet. Storbritanniens udenrigsminister, Jack Straw, måtte også erkende, at de syv landes krav stod fast, men advarede mod at nævne kristendommen specifikt, for så kan man ikke bare glemme de andre religioner. Også den danske regering viger tilbage fra at nævne kristendommen, fordi der er taget hånd om de religiøse rettigheder i menneskerettighederne.
I det nuværende udkast til forfatning nævnes i paragraf 51 både kirker og andre »religiøse sammenslutninger eller samfund«. I paragraffen forpligter EU sig til at respektere den status, som de har i forhold til den nationale lovgivning og at holde »en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med disse kirker og organisationer i anerkendelse af deres identitet og specifikke bidrag«.
Denne paragraf anses som særdeles vigtig af Europas førende kirkelige lobbyorganisation, Kirkernes Europæiske Konference (KEK), som består af 125 ortodokse, protestantiske og anglikanske kirker.
Men på det seneste er der kommet grus i maskineriet, og paragraf 51 er måske i fare. En række kristendemokrater og konservative partier i EU-parlamentet har sammen med private organisationer kastet sig ud i en underskriftsindsamling for at få kristendommen nævnt. Det har fået radikale politikere til at iværksætte en modoffensiv, som skal fjerne religion i forfatningen, ikke mindst paragraf 51.
- Jeg tror, at mange af vore medlemskirker gerne så kristendommen nævnt i forfatningen som en af Europas grundlæggende værdier. Men der er også mange imod. Derfor er paragraf 51 blevet vigtigst for os, og det ville være tragisk, hvis den blev fjernet. Men på trods af kritikken af paragraf 51 for at blande religiøse og verdslige interesser, så tror jeg, at de to ting er så forskellige, at den ikke kommer i fare, siger KEK's generalsekretær, Keith Jenkins.
vincents@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad