Kristendom stadig ude af EU-forfatning

At dømme efter de internationale nyhedsbureauer og avisers vurdering af EU-udenrigsministrenes møde i mandags om den nye EU-forfatning har kristendommen ingen chance for at blive nævnt i forordet. På den anden side åbnes der også nogle små døre på klem for, at det faktisk kan gå hen og blive en realitet.

For stort set alle meldinger fra udenrigsministrene lyder, at forhandlingerne forløb i en så positiv atmosfære, og at det ikke kommer til at volde regeringslederne problemer at få de sidste knaster af vejen og komme frem til en ny EU-forfatning på topmødet den 17.-18. juni i Bruxelles.

Problemerne i den nye forfatning, som regeringscheferne ikke kunne løse i december sidste år, er først og fremmest omkring EU's budget, en sanering af afstemningsreglerne, og om Europas kristne rødder skal nævnes for eksempel i forfatningens forord.

Irland har i øjeblikket formandskabet i EU, og premierminister Bertie Ahern sagde om forhandlingerne, at »vi har stadig brug for at arbejde«.

Syv lande - Polen, Italien, Litauen, Tjekkiet, Slovakiet, Malta og Portugal - har skrevet til EU's formandskab og understreget deres ønske om, at begrebet kristendom som en del af Europas kulturarv og værdigrundlag klart kommer til at stå i forfatningen.

Det har Belgien og Frankrig som nogle af de mest hårdnakkede modstandere hele tiden sagt blankt nej til. Og en anonym EU-diplomat sagde ifølge nyhedsbureauet Reuters efter udenrigsministrenes møde: »Gud tabte.«

Den franske premierminister, Jean-Pierre Raffarin, understregede imidlertid over for journalister efter mødet, at uanset hvad der bliver besluttet med hensyn til at nævne kristendommen specifikt, så skal det ske i 100 procents enighed mellem alle lande.