Troen fordi det er godt for helbredet
25. maj 2004 01:00
Anmeldelse: Teologi og naturvidenskab giver hinanden hånden i »Kan tro flytte bjerge?«, men den sociale sfære bliver væk. Udkommer i dag
Af Asger Brandt
Har De det skidt i dag? En smule hovedpine måske, eller lidt ømhed i musklerne? Så er der ingen grund til at gribe til medicinskabet. Prøv i stedet noget nyt - prøv religiøs tro! Det har videnskabelig dokumenteret effekt, og det anbefales af førende amerikanske videnskabsmænd!
Jo, den er god nok. Det er sundt at være religiøs! Det er videnskabeligt bevist ifølge den nye bog »Kan tro flytte bjerge?«, redigeret af Niels Christian Hvidt og Christoffer Johansen. Bogen fremstår umiddelbart som en spændende åbning imellem teologi og videnskab. En række læger og psykologer træder her frem og åbner på forskellige måder op for troens betydning. Og man ved, at det ikke er nogen lille ting for en videnskabsmand at give en sådan indrømmelse.
På den anden side viser bogen bestemt også en teologi, der åbner sig imod videnskaben. I flere af bogens kapitler forsøges der nemlig intet mindre end en positivistisk videnskabelig bevisførelse for, at troen faktisk virker. Ja, selv om bogen næsten ikke vover at sige det, så ligger muligheden af en videnskabelig bevisførelse for Guds eksistens ofte meget tæt på overfladen. Tydeligst - og mest bizart - er dette vel i de to redaktørers gennemgang af en række (ikke overraskende i reglen amerikanske) undersøgelser af, om forbøn faktisk virker.
Undersøgelserne varierer lidt i udformning, men den grundlæggende opskrift tager sig således ud: Man tager to sammenlignelige grupper af syge og lader en gruppe troende bede for den ene gruppes helbredelse, mens den anden gruppe kun fungerer som kontrolgruppe. Efter nogen tid kan man så måle, om dem, der er blevet bedt for, faktisk har fået det bedre, end dem, der ikke er blevet bedt for.
De fleste undersøgelser synes faktisk at vise en svag tendens til, at det går bedst for den gruppe, der er blevet bedt for. Man kan - for nu at sige det mildt - nok komme med en del videnskabsteoretiske indvendinger imod disse undersøgelser, og det skal siges til forfatternes ros, at de her ikke stikker noget under stolen.
»Kan tro flytte bjerge?« er i det hele taget præget af en del formelle dyder, der udmærker den i forhold til andre og mere letfærdige forsøg i samme genre. En betydelig mængde lødige forfattere fra vidt forskellige fagligheder er indkaldt, og en vis kritisk metode og afmålt sprogbrug lader sig genkende selv i bogens mere esoteriske stunder. Ikke desto mindre er der - både på videnskabens og religionens vegne - grund til at nære betydelig skepsis over for det overordnede projekt, der tegner sig i bogen.
Troen står centralt i denne bog, men »troen i kraft af det absurde« er her erstattet af det mere nutidige »troen, fordi det er godt for helbredet«. Troen bliver altså retfærdiggjort på samme måde som levertran, og der er ikke langt herfra til det oplagte lomborgske spørgsmål: Hvor får vi mest sundhed for pengene - på apoteket eller i kirken?
Uden rigtigt selv at opdage det behandler bogen flere vidt forskellige og indbyrdes modstridende sammenhænge imellem tro og helbred.
Stig Ekkerts beskrivelse af arbejdet i Vatikanets Helgenkåringskommission er både spændende og rørende. Også her betjener religionen sig af naturvidenskaben, men den katolske kirke gør dog en væsentlig pointe ud af, at den 80 mand store lægekommission arbejder rent videnskabeligt og ikke skal tage stilling til teologiske spørgsmål. Kommissionen har kun til opgave at vurdere, om der kan være »naturlige forklaringer« på en tilsyneladende uforklarlig helbredelse, og det er der som regel. Ved valfartsstedet Lourdes har man i tidens løb anerkendt mindre end én procent af beretninger fra folk, der mente sig helbredt ved mirakler.
Miraklet er defineret ved at være uforklarligt, hvad der længe har vakt anstød - ikke bare hos den altid nidkære videnskab, der ikke kan acceptere, at der skulle være noget, den er ude af stand til at forklare - men også hos rationalistiske strømninger i teologien, der har anset sådanne uregelmæssigheder som værende i modstrid med skaberværkets overordnede fornuft.
Og dette er netop, hvad der adskiller miraklerne fra den psykoterapeutiske dimension, der i øvrigt dominerer »Kan tro flytte bjerge?« Et mirakel er det unikke, urimelige og uudgrundelige, der ligger hinsides enhver fornuft. Den psykoterapeutiske religiøsitet søger tværtimod at indpasse og begrunde religionen i forhold til fornuften. Her får troen betydning i samme omfang, som den kan vise resultater; det vil sige i samme omfang, som den kan gøre sig gældende på terapeutiske marked.
Selv om »Kan tro flytte bjerge?« indeholder væsentlige artikler, er bogen derfor overordnet set at betragte som et dekadencesymptom: Religion i enhver afskygning - dog undtaget dem, der gør ondt - blandes her sammen med videnskab, filosofi, kropsbevidsthed, okkultisme og psykologi til en stor terapeutisk suppe. Den hyppige forekomst af det altomfattende og dermed ganske betydningstomme ord »spiritualitet« er et sikkert symptom på, at vi er på vej ud i tågede sumpe, hvor alle konturer langsomt, men sikkert fortaber sig.
I denne bog giver det teologiske og det naturvidenskabelige fakultet hinanden hånden, men det er påfaldende, at det sker hen over såvel det samfundsvidenskabelige som det humanistiske fakultet. De er ikke bare fraværende. De er glemt, og det er deres problematikker også. Enhver social, enhver humanistisk, enhver kulturel dimension er udelukket fra dette møde mellem religion og videnskab. Imellem jeget og guden mangler den sociale sfære ganske simpelt.
Hvor det sociale er forsvundet, skal det blive vanskeligt at skelne præstens arbejde fra psykologers og andre terapeuters. Den kristendom, der doceres i »Kan tro flytte bjerge?«, truer da også med at forvandle dem alle til vestalinder i en synkretistisk ego-kult. Ingen kan her længere skelne imellem videnskab og religion - og alt kan herefter blive til terapi.
Kan tro flytte bjerge? Om religion og helbred. Redigeret af Niels Christian Hvidt og Christoffer Johansen. Gyldendal. 2323 sider. 248 kr
kultur@kristeligt-dagblad.dk