- Det er vigtigt, fordi der rent faktisk er et problem, og lægerne ved det jo godt. Det er derfor, at der er psykologer tilknyttet alle landets hospitaler. Der har bare været for stor fokus udelukkende på helbredelse alt for længe, siger Christoffer Johansen.

Christoffer Johansen er ikke selv troende, men han mener ikke, man kan tillade sig at sidde patienters religion overhørig.

- Det handler om spændingsfeltet mellem sundhed og sygdom, for når et menneske gennemgår forandringen fra sund til syg, sætter det gang i hele begrebsapparatet om det sprirituelle og åndelige, og for disse mennesker får spørgsmål om psykiske forhold og tro en enorm betydning.

$SUBT_ON$Ingen undersøgelser

Metoden er meget vigtig, understreger Christoffer Johansen. Tit bliver undersøgelser upræcise og dermed uvidenskabelige, når man ikke benytter den rigtige metode eller er helt klar over, hvad der er genstand for undersøgelsen.

- Man må dele spørgsmålet op i tre felter: hvilken rolle tro og åndelighed spiller for, at man bliver syg, hvilken rolle, de spiller i overlevelsen, og endelig hvordan disse forhold påvirker os, når vi skal leve med en sygdom, siger Christoffer Johansen.

Der er endnu ikke lavet undersøgelser på området her i landet, men et seminar under overskriften »Religion og helbred« skal forsøge at samle kræfterne fra forskellige faggrupper i et netværk, hvor forskerne kan udveksle viden og erfaringer. Seminaret, som finder sted den 16. juni på Københavns Universitet, bliver støttet af universitetets store forskningsprojekt om religion i det 21. århundrede og samler forskere fra flere fag, heriblandt teologi, sociologi, psykologi, religionsvidenskab og medicin.

Peter la Cour er en af hovedkræfterne bag seminaret, og han mener, at det netop nu er oplagt at sætte fokus på tro og helbred.

- Vi lever i en periode i Danmark, hvor samfundet afsekulariseres efter to generationers kirkehad. Religion er på vej ind, og sundhedsvæsenet er et af de steder, hvor man kan se det. Når mennesker kommer under pres, for eksempel ved sygdom, så bliver vi mere religiøse, og der er helt klart et misforhold i systemet mellem behov og tilbud i dag, siger Peter la Cour.

$SUBT_ON$Patienter som objekter

Christoffer Johansen mener, at problemet både skyldes det naturvidenskabelige verdensbilledes overvældende succes, der har skabt nye problemstillinger og en mangel på selvkritik i sygehusvæsenet.

- Den naturvidenskabelige videns fremhersken har betydet en objektgørelse, hvor mennesker ikke er patienter, men bliver til sygdomme i lægernes

øjne. Derudover har naturvidenskaben været så dygtig til at afdække sygdomssammenhænge, at behandlingen er blevet meget effektiv, og flere liv bliver reddet, men det skaber jo nye behov hos de overlevende patienter. Og så har sygehusvæsenet være meget dårlig til at give indsigt og erkende fejl, siger Christoffer Johansen.

Der kræves en revidering af, hvad sygdom og sundhed egentlig er, og patienterne skal have lov til at være i centrum som mennesker, også når de er under behandling.

- Empati har ikke været en del af sundhedsvæsenet, derfor har alternativ behandling nok været tillokkende for patienterne. De har søgt uden for lægernes revir til et sted, hvor de kan være subjekter, have en form for kontrol og frem for alt få kontakt og empati fra behandleren, siger Christoffer Johansen.

$SUBT_ON$Behov for debat

Christoffer Johansen håber, at den nye bog, med sine mange forskellige tilgange til emnet, vil være startskuddet til en debat, som han mener er højst

tiltrængt.

- Der er ikke modstand mod dette i lægeverdenen, så længe den naturvidenskabelige metodologi anvendes, for det skal måles videnskabeligt. Videnskab er at etablere ny viden, og det kræver en ordentlig metodologi, siger Christoffer Johansen.

På Det Nordiske Cochrane Center, hvor man indsamler og gennemgår

internationale videnskabelige under-søgelser, finder læge og seniorforsker Asbjørn Hrobjartsson emnet interessant, men han efterlyser også forskning med ordentlige videnskabelige metoder. Han mener, at mange undersøgelser ikke beviser en sammenhæng mellem tro og helbred, skønt de hævder det.

- Der er en higen efter en holistisk sygdomsopfattelse, men det er en drøm, vi har. Det er meget svært at overkomme de forhindringer, der er. Det er vigtigt at skelne mellem en dokumenteret effekt eller årsagssammenhæng og patientens egen oplevelse af mening. Hvis forskere kan overvinde disse hindringer, vil det være meget interessant, men det nytter ikke at give køb på de metodologiske principper, siger Asbjørn Hrobjartsson.

Sognepræst ved Marmorkirken i København Mikkel Wold, som også har studeret psykoterapi, understreger også, at det er essentielt holde fast i sit faglige udgangspunkt. Han bidrager til den nye bog med et kapitel om sjælesorg og psykoterapi.

- Man skal vide, hvilket erkendelsesgrundlag man står på. Teologien er dybest set en refleksion over Guds åbenbaring, og psykologien tager udgangspunkt i det jordiske. Hvis man er ordenligt funderet i den ene lejr, så kan det skærpe blikket for, hvad de kan i den anden lejr. Det er to fag, der mødes, og de skal ikke sammenblandes, siger Mikkel Wold.

$SUBT_ON$Historisk betinget

Christoffer Johansen tror, at debatten om religion og helbred vil blive godt modtaget på landets sygehuse.

- Jeg ved ikke, om lægerne direkte efterspørger denne udvikling, for de ligger under for store krav om produktivitet og seriøsitet, men der er en interesse for debatten og for at få det gjort til virkelighed, siger Christoffer Johansen.

Han understreger, at det ikke er lægerne, der skal bære ansvaret for sundhedssystemets mangler.

- Det er historisk betinget, og man skal ikke bebrejde lægerne. Men i løbet af de næste år vil lægegerningen ændre indhold og i højere grad inddrage psykologi og livsfilosofi. Og om 100 år tror jeg, at lægerne har en mere helhedsorienteret rolle som helbredere. Ellers vil de udspille deres rolle som en autoritet, siger Christoffer Johansen.

grothen@kristeligt-dagblad.dk