Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Harmoni kommer med alderen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Harmoni kommer med alderen

- Man bliver mere kritisk med alderen, og vi kan sagtens klare os selv. Også seksuelt, konstaterer sexolog Birgit Petersson, der selv er født i 1945. (Foto: Scanpix)

Kommenter Hold mig opdateret

SENIORKVINDER: Krigsdøtrenes kamp for lighed og retten til selvstændighed smitter også af på deres følelsesliv, siger sexolog Birgit Petersson

Selv om det langt fra var flertallet af kvinder, der blev født i 1940'erne, som deltog i kvindekampen op gennem 1970'erne, så har resultaterne nu bredt sig til hovedparten af den generation, mener sexolog Birgit Petersson.

- Vi er ikke så slidte, vi er sundere og har et større overskud end vores mødre. Vi vil gerne arbejde, rejse og uddanne os. Vi nyder livet, også når det gælder seksualiteten, siger hun.

Og netop seksualiteten og følelseslivet går ind i en ny fase, når seniorlivet sætter ind. Ifølge Birgit Petersson får kvinder et mere harmonisk forhold til deres krop med alderen.

- Jo længere væk vi kommer fra ungdommens rollemodeller, hvor det handler om slanke og velproportionerede former, jo mere afslappede bliver vi også i forhold til, hvordan vi skal se ud. Vi er mere ligeglade med, hvad andre folk tænker om os, og det kan mærkes i forhold til samhørighed og parforhold, siger hun.

Annonce
Tal fra Danmarks Statistik viser, at mere end hver femte kvinde fra 1940'erne enten er fraskilt eller aldrig har været gift, og otte procent er enker. Men mange af de kvinder, der stadig lever alene, er langt fra ensomme. For kvinder er gode til at holde et socialt netværk ved lige, og det er i sidste ende mere vigtigt end seksuel bekræftelse, mener Birgit Petersson.

Hun tror, at den selvstændighed, der fulgte med, da kvinderne kom i arbejde og pludselig begyndte at tjene deres egne penge og hele kvindefrigørelsen i øvrigt, er årsagen til, at mange af de fraskilte kvinder ikke har travlt med at finde en ny partner.

- Man bliver mere kritisk med alderen, og vi kan sagtens klare os selv. Også seksuelt. Det er heller ikke længere nødvendigt at finde en ny livsledsager af økonomiske grunde, siger hun.

Dem, der gik forrest i rækken med kvindetegn og røde bannere tilbage i 1970'erne, var ikke dem, der sloges om pladserne på kirkebænken om søndagen. Men lige så stille har den generation også fået øjnene op for et åndeligt liv. Det ligger dels i tiden, og så kommer det med alderen, mener Birgit Petersson.

- Kvinder er nogle følsomme væsener, og når man kommer til et vist punkt i livet, har man oplevet meget, der ikke altid kan forklares rationelt. Det kan være dødsfald i familien, eksistentielle kriser eller andet, hvor et åndeligt liv kan hjælpe lidt på vej, siger hun og fortsætter:

- Men det vigtigste for de fleste kvinder er at have en nær omgangskreds, hvor det er tilladt at tale om følelser.

duus@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​