Munkene der regerede Europa

De arkæologiske udgravninger i Cluny fortsætter. Her har arkæolog Michel Sapin netop blotlagt en søjle, som i 1700-tallet er blevet føjet til den anden Cluny-kirke, Cluny II.

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

Af Birthe Pedersen | 17. januar 2007

KLOSTERHISTORIE: Cluny, som i dag er en lille beskeden provinsby i Bourgogne, var engang Europas mest magtfulde åndelige centrum næst efter Rom. Cluny-klostrene udgjorde et åndeligt og politisk netværk, som netop er blevet udpeget til Europæisk Kulturrute

Det er den kristne verdens største kirke. Da pave Urban den Anden i 1095 indvier alteret, har Maior Ecclesia, den største kirke, ikke sin lige i hele verden. Det er et kæmpemæssigt bygningsværk. 187 meter er der fra koret til den imposante indgangsportal mellem de to 50 meter høje Barabans-tårne. En dimension, som kun ganske få af de senere gotiske katedraler overstiger. Og Maior Ecclesia er under alle omstændigheder den største romanske kirke, verden nogensinde har set.

Det kuplede loft svæver næsten overnaturligt mere end 30 og helt op til 40 meter over jorden. Og ind ad de rundbuede vinduer vælder kaskader af lys, der falder ned mellem monumentale søjlegange.

Af dette enestående kunstværk er der næsten kun ruiner tilbage. Le Clocher de l'Eau Bénite, Vievandklokketårnet, står stadig som Clunys vartegn i al sin kuplede skønhed med delikate, fint forsirede søjlekapitæler.

Men det, som udefra ligner en kirkebygning, er kun en lille rest, sydfløjen af det, som i 500 år var verdens største kirke. I dag er Cluny en lille, beskeden provinsby i det sydlige Bourgogne, men dengang var Cluny næsten lige så magtfuld som Rom.

Annonce

– Cluny-abbeden stod ikke bare i spidsen for mere end 1400 klostre over hele Europa. Han var også pavens forlængede arm, på det teologiske plan med ønsket om at gøre den benediktinske orden til den dominerende munkeorden i Europa, og på det politiske plan i pavens magtkamp med fyrsterne. Da Cluny-ordenens magt er på sit højeste, er Ecclesia Cluniensis, Cluny-kirken, næsten det samme som den universelle kristne kirke, siger Christophe Voros, direktør for Fédération des Sites Clunisiens, Sammenslutningen af Cluny-klostre.

Foreningen tæller 80 af de kirker og klostre i Italien, Spanien, England, Tyskland og Frankrig, som i den tidlige middelalder hørte under Cluny-klostret i Bourgogne. De har netop har fået Europarådets blå stempel som Europæisk Kulturrute.

De europæiske kulturruter er en slags europæisk kulturarvsliste. Og Cluny-ruten er en rejse ind i middelalderen til dengang, da kirken stadig var i sin vorden, og kristendommens dogmer endnu ikke endeligt fasttømret. Ordenen i Cluny skulle komme til at spille en af hovedrollerne i spillet om den kristne kirke.

– Cluny leverer munke til pavekurien og sågar en pave, Urban den Anden, som lancerer det første korstog i 1096. Cluny deltager aktivt i den såkaldt gregorianske kirkereform, som blandt andet samler magten i pavens hænder. Og munkene fra Cluny spiller en afgørende rolle som mellemmænd i magtkampen mellem kirken og fyrsterne, den såkaldte Investiturstrid mellem pave Gregor og den tysk-romerske kejser Henrik den Fjerde, som paven vinder, understreger Dominique Iogna-Prat fra den statslige franske forskningsinstitution CNRS.

Det var i år 910, helt præcist den 11. september, at den stærkt troende hertug af Aquitaine og greve af Mâcon forærede abbed Bernon nogle bygninger og noget jord i Cluny i Bourgogne, for at han kunne bygge et benediktinerkloster.

Under abbed Odon i 931 får Cluny lov til at knytte andre klostre til sig, der følger den benediktinske orden, og abbeden i Cluny får af paven til opgave at udbrede benediktinerordenen til så mange klostre i Europa som muligt.

En første kirke, Cluny I, som arkæologerne siger i dag, bliver i 981 erstattet af en ny og større kirke, Cluny II, og da den indvies, tildeles den intet mindre end relikvierne efter apostlene Peter og Paulus, som ellers er begravet i Rom. Det forvandler Cluny til "et lille Rom", og pilgrimmene begynder at strømme til. Det er for at kunne modtage alle disse tilrejsende kristne, at abbed Hugues de Sémur beslutter at bygge en tredje kirke i Cluny. Den største og smukkeste verden nogensiden har set. Maior Ecclesia.

På dette tidspunkt er Cluny-ordenen allerede blevet en slags "kirke i kirken". For Cluny-munkene står direkte under pavens myndighed uden om de lokale biskopper.

I 1024 udvides dette privilegium til at omfatte ethvert kloster, der hører under moderklostret i Cluny. Abbeden i Cluny bliver den kristne kirkes mægtigste mand næstefter paven, som er den eneste, Cluny-abbeden refererer til. Det giver Cluny en betydelig indflydelse, både politisk og teologisk.

I Spanien støtter Cluny-munkene den timelige magt, da Hugues de Sémur bakker op om den katolske "recon-quista" mod den muslimske besættelse. Som tak for hjælpen tildeler Ferdinand af Castillien Cluny den betragtelige sum af 1000 guldstykker, og hans søn, Alfons den Sjette, fordobler denne sum.

– Det er blandt andet disse og andre betydelige pengegaver, der gør det muligt at finansiere byggeriet af La Maior Ecclesia, påpeger Christophe Voros.

Men det er dødemesserne, der især klinger i kassen i Cluny og supplerer ordenens åndelige magt med en solid økonomisk slagstyrke.

– Det er Cluny-munkene, der institutionaliserer den katolske kirkes dødemesser og for eksempel gør den 1. november til de dødes fest, som det stadig er tilfældet den dag i dag i de katolske lande. Eftersom det er Cluny, der går i forbøn for de døde i det høje, får de en stor åndelig magt. Og samtidig er de med til at understrege betydningen af dogmet om opstandelsen fra de døde som rygraden i den kristne tro, understreger Daniel Rosso fra Center for Middelalderstudier ved Bourgogne-universitetet i Auxerre.

Med kirkekunsten deltager Cluny i tidens store teologiske diskussion om Jesu status som Gud og menneske.

Arkæologiske fund tyder på, at Maior Ecclesias kor var udsmykket med et kalkmaleri, der viste Kristusfiguren i majestætisk skikkelse. En ide om kompositionen kan man få i det lille kapel Munkekapellet i den nærliggende landsby, Berzé-la-Ville.

Her finder man et enestående kalkmaleri, som viser en majestætisk Kristus omgivet ikke blot af apostlene, men også af Cluny-abbeder, der fremstilles som direkte arvtagere efter Kristus på linie med Sankt Peter.

– Majestæten symboliserer Kristi dobbelte identitet som både menneske og Guds søn. Spørgsmålet om, hvorvidt Jesus var menneske eller Gud eller begge dele, blev først endeligt bilagt med det fjerde Lateran-koncil i 1215. Da Cluny-kirkerne og Munke-kapellet bygges, er den teologiske tvist stadig delvist uafklaret. Cluny er med til at udbrede den opfattelse, som ender med at gå af med sejren, nemlig at Kristus er inkarnationen af Gud i menneskeskikkelse, siger Daniel Russo.

– Maior Ecclesia er bygget som en miniatureudgave af Rom med en mangfoldighed af kupler og kapeller, der skal ligne Sankt Peters by. Men det er også den første kirke, der bygges i korsform for at slå korset fast som det vigtigste kristne symbol, forklarer den franske kunsthistoriker.

Men Clunys stigende interesse for den verdslige magt ender med at lægge ordenen for had.

De sortklædte benediktinermunke kritiseres indædt af de hvidkuttede cisterciensermunke, som foretrækker isolerede klostre langt fra verdens og magtens rummel.

Cistercienserne overtager Cluny-munkenes status som den mægtigste munkeorden i Europa. Derefter svækkes Cluny-ordenen af reformationen, hvor mange engelske og tyske klostre pludselig befinder sig i den protestantiske del af Europa og må lukke og slukke.

Men da den franske revolution bryder ud i slutningen af 1700-tallet med sit klare islæt af antiklerikalisme, får Cluny sit dødsstød. Munkene bliver fordrevet, og de civile myndigheder står pludselig med en kæmpemæssig kirkebygning lige midt i byen.

Private virksomheder køber koncessioner på forskellige dele af kirken med det formål at sælge byggematerialerne. Det uvurderlige bibliotek med skrifter fra 1000-tallet stikkes i brand, og pergamenter bruges som låg på syltetøjskrukker. Og endelig anlægger bystyret en vej midt igennem hele kirkeskibet og en anden, tværgående, gennem nogle af sidekapellerne i et forsøg på at modernisere bykernen.

Maior Ecclesia, som var intakt i 1789, blev revet næsten totalt ned, inden den franske stat i 1823 fik øje for, at en af Frankrigs store kulturskatte var ved at blive tilintetgjort og satte en stopper for ødelæggelserne.

Men i resten af Bourgogne og i hele Europa kan man stadig lytte til den fjerne rummel fra Europas middelalder, der lyder gennem stilheden i landsbykirker som Anzy le Duc eller Paray le Monial i Bourgogne. Og i storslåede Cluny-klostre som Moissac, La Charité sur Loire og Souvigny i Frankrig, San Benedetto Po i Italien, San Juan de la Pena i Spanien eller Romainmoûtier i Schweiz, som er bygget med Maior Ecclesia som model.

Det er denne fortid, som nu kommer til ære og værdighed som Europæisk Kulturrute.

historie@kristeligt-dagblad.dk

Otte ruter gennem Cluny-historien

Den europæiske kulturrute gennem Clunys historie består af otte forskellige ruter med hver sit tema. Tre går gennem flere lande, Frankrig og Spanien, Frankrig og England samt Frankrig og Schweiz, tre holder sig inden for de franske grænser, og de sidste to går gennem henholdsvis Italien og Tyskland. Institut Européen des Intinéraires Culturels i Luxembourg, som administrerer ruterne, udarbejder rejseguider til ruterne.

I alt 35 forskellige kulturruter er blevet godkendt af Europarådet. Det drejer sig om så forskelligartede temaer som vikinger og normanner, jødernes europæiske kulturarv, en Mozart-rute og en olivenrute.

En liste over Cluny-ruterne kan findes på www.fsc.cluny.free.fr. De 35 europæiske ruter kan konsulteres på www.culture-routes.lu.

Storhed og fald i Cluny

910: Et benediktinerkloster grundlæges i Cluny i Bourgogne.

931: Cluny får af paven til opgave at udbrede benediktinerordenen til andre klostre.

1024: Alle klostre under Cluny stilles direkte under paven.

1088: Clunys abbed bliver valgt til pave Urban den Anden, og hans efterfølger, Hugues de Semur, beslutter at bygge verdens største kirke, Maior Ecclesia, som synligt bevis på Clunys indflydelse.

1126: Tidligere abbed Pons de Melgueil underlægger sig Cluny med våbenmagt.

1132: Cistercienser-ordenen under Bernhard af Clairvaux bryder med Cluny.

1157: Abbed Pierre le Vénérable dør, og Clunys indflydelse svækkes langsomt.

1798: Cluny-klostret sælges til private entreprenører.

1823: Resterne af klostret fredes.

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Del Hold mig opdateret

flexblock