Man har ansvar så langt, som man har magt

Birthe Rønn Hornbech (V), Søren Krarup (DF), Jens Brun, Jesper Langballe (DF), Sørine Gotfredsen, Edith Thingstrup og mange andre, har i de sidste uger anklaget os 11 Hillerød-præster for regeringskritisk politisering, præsteembedsgidseltagning og spænden folkekirken for en politisk vogn. De kan imidlertid blive ved med at gentage deres argumenter fra nu og til dommedag, det bliver de ikke mere rigtige af.

For vi 11 Hillerød-præster er ikke, som Birthe Rønn Hornbech hævder det i Kristeligt Dagblad den 12. januar, kommet med "konkrete politiske løsninger på konkrete politiske spørgsmål". Vi har derimod sagt, at det er en skammelig og uanstændig behandling af mennesker, der nu på femte år sidder og venter og visner i asylcentrene. Vi har peget på de forskellige muligheder for en mere menneskelig behandling, der faktisk findes, hvis den politiske vilje er til det – eksempelvis den svenske model. Familier kunne flytte ud i lejligheder, børnene kunne gå i skole, de voksne få et arbejde, indtil situationen i Irak er så stabil, at de kan vende hjem.

Set fra et lokalt udgangspunkt er det dybt ironisk, at Hillerød som UNICEF-by i 2007 samler ind, så flygtningebørn i Tanzania kan gå i skole, mens de venter på at kunne vende tilbage til deres land. Og så sidder der børn i danske asylcentre i vores nabolag – flygtningebørn, som ikke har kunnet få lov at gå i skole i årevis i et civiliseret, demokratisk velfærdsland.

Birthe Rønn Hornbech spørger, hvilke konsekvenser det får, og om ikke det er uretfærdig forskelsbehandling i forhold til verdens millioner af andre flygtninge. Med hensyn til konsekvenserne, så er der jo netop ikke andre konsekvenser, end at disse flygtninge får mulighed for en mere menneskeværdig tilværelse, mens de venter. Med hensyn til verdens millioner af andre flygtninge, så har vi ikke forholdt os til andre end dem, som er havnet i vores lille land, og som vi derfor har ansvar for at behandle anstændigt, så længe de er her.