En tanke bag verden

Men William Dempskis teori har i USA hurtigt fået de såkaldte kreationister på banen, som mener, at verden er skabt bogstaveligt talt som beskrevet i Bibelen. Det har naturligvis ført til konfrontation med den modsatte fløj, nemlig tilhængere af Charles Darwins teori om, at naturen er blevet til gennem en uendelig række af tilpasninger til bestemte miljøer. Sådan er alle dyr og til sidst mennesket gradvist og langsomt vokset frem til det, de tilfældigvis er i dag. Og kritikken er fra darwinisterne haglet ned over William Dembski.

Men William Dembski og hans kolleger mener, at der i biologien er så komplekse systemer, at de ikke kan være blevet til ved en evolutionær tilfældighed. Der må have været en mening, et intelligent design, bag dem fra begyndelsen.

$SUBT_ON$Ikke kreationist

William Dembski er ikke kreationist. Men teorien om arternes oprindelse, at mennesket er del af et millioner år langt udviklingsforløb uden anden styring end tilpasning, mutation og tilfældighed, irriterer ham.

- Jeg er ikke imod evolution som sådan, men jeg er imod blind evolution, som han udtrykker det.

Han mener, at mange af naturens indretninger, som i det daglige får både mennesker og dyrs celler til at arbejde sammen, er så komplekse »maskiner,« at der må have været en mening med at skabe netop de biologiske systemer, som giver planter, dyr og mennesker liv og funktioner. Et øje er for eksempel så indviklet konstrueret, at det er svært at forestille sig, at det er blevet til over hundreder af år. Det kunne ikke have fungeret, for fjerner man bare en enkelt del fra øjets »maskine«, fungerer det ikke længere efter hensigten.

$SUBT_ON$En ny tankegang

En ny måde at tænke om den gamle verden. Ikke at skabe nye fakta, men at betragte dem på en anden måde - at der er mening bag.

Nogle darwinister har kaldt teoriens tilhængere »ignoranter, dumme og sindsyge«. Andre mere åbne evolutionister erkender, at det eneste man kan sige, er, at det hele skete. Hvad der nærmere ligger bag evolutionen ved vi ikke.

- Jeg forlanger ikke, at Darwins evolutionsteori skal tages af bordet, jeg mener bare, at man sideløbende i forskning og undervisning må være åben for, at der kan ligge faktorer bag skabelsen, som vi ikke kender i dag, for eksempel Inteligent Design. Vi forsøger ikke at finde ind til intelligensen for at spørge: Hvad har du gang i og hvorfor. Det vi søger efter, er de spor, som kan bevidne intelligensens tilstedeværelse i naturen, siger William Dembski mellem et symposium på Det Teologiske Fakultet i København og næste forelæsning på Danmarks Tekniske Universitet. De fire dage i Danmark bringer ham også forbi Niels Bohr Instituttet i København.

Institut for systematisk teologi har arbejdet i halvandet år for at få William Dembski til Danmark. Men hvordan kan teologi og naturvidenskab blandes sammen. Først lidt om personen William Dembski.

- Jeg betragter mig som en evangelisk kristen med en tro, som ligger inden for den brede protestantisme med ordets forkyndelse i centrum. Jeg ser mig selv i modsætning til den fundamentale kristendomsforståelse, som har en bogstavelig opfattelse af Skriften. Således tror jeg ikke på, at Gud skabte verden på seks dage. Faktisk er jeg opdraget romersk-katolsk og gik i katolsk skole og i kirke. Som så mange teenagere løb jeg ind i en trosmæssig krise, men det ændrede sig, da jeg som 19-årig fik en omvendelsesoplevelse, fortæller William Dempski, som sammen med sin kone, der er reformert kristen, er medlem af en lille evangelisk frikirke i Waco, Texas.

$SUBT_ON$Plads til Gud

Det er derfor mistænkeligt nærliggende at spørge William Dembski, om det skulle være denne baggrund, der har givet ham inspirationen til at gå til kamp mod darwinismen for at gøre plads for Gud og skabelsen i naturen.

- Måske. Men jeg vil være meget forsigtig med at svare på sådan et spørgsmål, for meget af den sædvanlige kritik af min teori går netop på, at den er religiøst motiveret. Derfor skiller jeg de to ting ad i mit arbejde. For mit eget vedkommende begyndte jeg at stille spørgsmål, da jeg studerede matematik og forsøgte at forstå det videnskabelige begreb »tilfældighed«. Når man undersøgte det i længere tid, kunne man pludseligt opdage et bestemt mønster, og så var det jo ikke tilfældigt mere. Fænomenerne ser tilfældige ud, men det er kun fordi man ikke har opdaget den underliggende struktur. Altså var der åbenbart ikke en entydig definition på, hvad tilfældighed er. Med min kristne baggrund førte det til den overvejelse, at hvis Gud findes, kan der ikke samtidig være tilfældighed. Inteligent Design er således ikke kun et biprodukt af tilfældigheder. Men naturligvis var jeg nødt til at udvikle min teori uden den religiøse dimension, så den så at sige videnskabeligt kunne stå alene. Men dengang var jeg i øvrigt ikke engang begyndt at tænke på darwinismen, siger William Dembski, som lægger afstand til den fundamentalistiske opfattelse af skabelse.

- Jeg ønsker ikke at blive stemplet som kreationist, bare fordi jeg er kristen. Kreationister forsøger at få naturens fænomener til at passe til punkt og prikke med, hvad der står i Bibelen. Jeg tror ikke på skabelsen, som den fremstår bogstaveligt i Bibelen. Men spørger man i et bredere perspektiv, så tror jeg på, at Gud skabte verden, siger William Dembski, som ser sin egen teori i forhold til alle religioner.

$SUBT_ON$Andre religioner

- Jeg tror, at min teori kan have relevans for mange andre religioner og ikke kun kristendommen. Egentlig er teorien om intelligent design ret beskeden. Vi er ikke på jagt efter Gud, eller hvad Gud er og indeholder. Vi leder bare efter tegn i den givne natur på intelligent design, at der er et mønster i udviklingen, som ikke bare er opstået ved tilfældigheder. Meget rationelt vil vi bevise, at der er intelligente træk i naturen, som ikke er tilfældige. Vi kommer ikke til at bevise Gud, men vi kommer til at erfare en intelligens i naturen som viser, at det hele ikke er blevet tilfældigt til, men med et formål. Men jeg opfatter i hvert fald teorien som meget venlig over for kristendommen, siger William Dembski.

Han peger på, at darwinismen, som i dag stort set har monopol på opfattelsen af verdens udvikling, lige så vel er en trossag. Den kan ikke mønstre den række af beviser, som afgør sagen videnskabeligt. Derfor er hans opfordring, at vi alle, både forskere og lægfolk, begynder at tænke mindre firkantet på naturens funktioner og tilblivelse.

Det kunne være, at vi opdagede noget helt nyt.

vincents@kristeligt-dagblad.dk