Men størst er kærligheden

Dronningen var synlig rørt og måtte tørre en tåre væk, og prins Henrik svingede sin »sovsekandehat« som hilsen. Marys far, der havde skotsk kilt på med tilhørende kniv i strømpen, sendte sin datter et diskret fingerkys, da han fik øjenkontakt med hende som et sidste held og lykke, før de seks hvide heste trak afsted med kareten efterfulgt af Garderhusarerne.

Uden for langs karetruten havde omkring 100.000 tapre danskere med sandt vikingeblod i årerne og klaprende tænder i flere timer ventet. Da parret sagde ja til hinanden inde i kirken, brød der jubel ud i de københavnske gader, hvor man fulgte vielsen og ja'et fra mobiltelefoner, medbragte radioer og små tv-apparater.

Turen i åben karet gik gennem Strøget for til sidst at ende på Amalienborg Slotsplads, hvor kronprinsparret præcis klokken 18 trådte ud på balkonen. Og endelig. Kysset. Jubelen ville ingen ende tage, da de to nygifte understregede deres åbenlyse kærlighed med kys og knus. Kronprinsen havde et fast tag om livet på sin smukke brud og virkede lettet og meget lykkelig.

Biskop Erik Norman Svendsen havde i sin tale tidligere på dagen mindet kronprins Frederik og hans Mary om, at de skulle nyde og glæde sig over, at de har fundet hinanden og nu kunne bekræfte dette over for Gud. Og midt i al den virak fra medier, officielle arrangementer og pligter, der i den sidste uge har omgivet brudeparret på en strabadserende tour de force i middage og gaveoverrækkelser, var det da også helt tydeligt i går, at der var noget langt større end glamour og glimmer på spil. Paulus sagde det i sit første brev til Korintherne, hvor han skrev om tro, håb og kærlighed, »men størst af dem er kærligheden«. Kronprins Frederik valgte at udtrykte det således i sin tale til sin brud under festmiddagen i Fredensborg:

- Dette øjeblik er »os« to - nye sammen, unge sammen, uskyldige sammen, forelskede sammen - bare sammen. Du giver mig tryghed, glæde og lykke.... Jeg elsker dig, Mary.

dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk

Læs mere under Danmark