Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Men størst er kærligheden til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Men størst er kærligheden

Lettelsen var synlig, da kronprins Frederik og kronprinsesse Mary forlod Københavns Domkirke. (Foto: Scanpix)

Kommenter Hold mig opdateret

Da Danmarks nygifte kronprinspar trådte ud af kirken på den røde løber, brød solen frem

Fantastisk. Intet mindre. En råkold forårsdag i København med grå skyer blev forvandlet til det smukkeste syn, da kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i går trådte ud af Vor Frue Kirke som nygifte, og solen pludselig brød gennem skyerne.

Det var et synligt lykkeligt brudepar, der klokken lidt over 17 gik ud på den røde løber foran Københavns Domkirke som mand og hustru. Parret smilede og vinkede til de mange fremmødte, der råbte hurra og tillykke, og som viftede med australske og danske flag. Kronprinsesse Mary var i en elfenbensfarvet, enkel brudekjole i skinnende duchesse, og i håret sad et langt kniplinge-slør, som dronning Ingrid og siden dronning Margrethe og flere af de andre kvinder i kongefamilien har båret til deres bryllupper.

Sløret blev fanget lidt af vinden og viklede sig omkring Marys arm, så hun måtte sno sig fri for at kunne vinke. Kronprinsen var i Søværnets gallauniform, og 10 officerer fra dette værn dannede espalier.

Væk var nervøsiteten, der en time tidligere havde fået Mary til at smile blegt og kronprinsens øjne til at løbe over, allerede før hans kommende brud kom ind i kirken.

Annonce
Hoffets staldmester havde i sidste øjeblik taget vejrguderne i ed og valgt den åbne Barouche-karet til parrets tur gennem byen. Først steg kronprins Frederik op og dernæst Danmarks nye kronprinsesse. Parret vinkede glade, og det blev også til et lille kys på kinden, før dronning Margrethe, prins Henrik, Marys far, John Donaldson og hans hustru Susan Moody trådte ud på trappen for at sende de nygifte godt af sted på turen.

Dronningen var synlig rørt og måtte tørre en tåre væk, og prins Henrik svingede sin »sovsekandehat« som hilsen. Marys far, der havde skotsk kilt på med tilhørende kniv i strømpen, sendte sin datter et diskret fingerkys, da han fik øjenkontakt med hende som et sidste held og lykke, før de seks hvide heste trak afsted med kareten efterfulgt af Garderhusarerne.

Uden for langs karetruten havde omkring 100.000 tapre danskere med sandt vikingeblod i årerne og klaprende tænder i flere timer ventet. Da parret sagde ja til hinanden inde i kirken, brød der jubel ud i de københavnske gader, hvor man fulgte vielsen og ja'et fra mobiltelefoner, medbragte radioer og små tv-apparater.

Turen i åben karet gik gennem Strøget for til sidst at ende på Amalienborg Slotsplads, hvor kronprinsparret præcis klokken 18 trådte ud på balkonen. Og endelig. Kysset. Jubelen ville ingen ende tage, da de to nygifte understregede deres åbenlyse kærlighed med kys og knus. Kronprinsen havde et fast tag om livet på sin smukke brud og virkede lettet og meget lykkelig.

Biskop Erik Norman Svendsen havde i sin tale tidligere på dagen mindet kronprins Frederik og hans Mary om, at de skulle nyde og glæde sig over, at de har fundet hinanden og nu kunne bekræfte dette over for Gud. Og midt i al den virak fra medier, officielle arrangementer og pligter, der i den sidste uge har omgivet brudeparret på en strabadserende tour de force i middage og gaveoverrækkelser, var det da også helt tydeligt i går, at der var noget langt større end glamour og glimmer på spil. Paulus sagde det i sit første brev til Korintherne, hvor han skrev om tro, håb og kærlighed, »men størst af dem er kærligheden«. Kronprins Frederik valgte at udtrykte det således i sin tale til sin brud under festmiddagen i Fredensborg:

- Dette øjeblik er »os« to - nye sammen, unge sammen, uskyldige sammen, forelskede sammen - bare sammen. Du giver mig tryghed, glæde og lykke.... Jeg elsker dig, Mary.

dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk

Læs mere under Danmark
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​