De tror, men savner viden

- Jeg tror på kristendommen, så jeg har ikke været i tvivl om, at jeg ville konfirmeres, selv om det har været småkedeligt med undervisningen, siger Nicolai Røjkjær.

Han får de 20 spørgsmål fra Vangede og svarer mere forkert end rigtigt. Skriv navnene på de fire evangelister? Mathias, Johannes og Judas, skriver han. De tre hovedled i trosbekendelsen? Helligånden, Gud og ... Han kan ikke finde det tredje led.

- Skriv Jesus, siger hans kæreste. Nicolai Røjkjær spørger:

- Er Jesus med i trosbekendelsen?

$SUBT_ON$Evaluering

Sognepræst Mogens G. Jensen har de seneste 10 år været præst i Hvorup Sogn, der er et forstadssogn til Aalborg. Inden han tager fat på konfirmationsforberedelsen, har han en individuel samtale med eleverne, hvor de kan give udtryk for deres ønsker og forventninger til undervisningen.

- To ud af tre kommer til undervisningen, fordi de tror på Gud og gerne vil vide mere om Gud. Det store flertal er positivt indstillede og åbne over for det, som de skal i gang med. Jeg tror ikke, det skyldes almindelig høflighed, for det er ikke noget, de unge generelt lider af, siger Mogens G. Jensen.

Når konfirmanderne efter ni måneder med ugentlig undervisning nærmer sig konfirmationen, får de et evalueringsskema, hvor Mogens G. Jensen blandt andet tester deres paratviden om kristendom.

- De 10 år med konfirmander har lært mig, at jeg ikke kan lære de unge særlig meget. Hvis man tror, at man kan give dem en paratviden, så bliver man skuffet. De er ikke vant til, at det er vigtigt at lære nogen udenad. De ved, at alt kan slås op, siger Mogens G. Jensen og tilføjer:

- At de ikke ved forskel på langfredag og skærtorsdag, skal man ikke lade sig snyde af. Der er andre ting, der hænger ved. Flere skriver på evalueringsskemaerne, at de har lært at bede med egne ord. Det glæder mig. Jeg tror, bøn er noget af det vigtigste at lære konfirmander.

Et af spørgsmålene på Mogens G. Jensens evalueringsskema lyder: Hvad vil du gøre for at holde dig nær til Gud resten af dit liv?

- De svarer typisk: Gå i kirke en gang i mellem og bede en bøn. Jeg stiller dem spørgsmålet for at gøre dem bevidst, at jeg har en tanke med undervisningen, der rækker ud over de ni måneder, siger Mogens G. Jensen.

Vigtigheden af bøn går også igen i det nye undervisningsmateriale til konfirmander, der udkommer i slutningen af denne måned på forlaget Aros. Forlaget er kendt for udgivelser om praktisk teologi, men vil styrke den religionspædagogiske side. Det glitrede magasin »Con Dios« er første religionspædagogiske udgivelse. Materialet skal få landets præster til at afprøve nye veje med konfirmationsforberedelsen. I stedet for en bog med fotografier af kalkmalerier, salmebøger og spædbørn i dåbskjoler får eleverne et magasin, der har format som et af de store udenlandske modemagasiner og er layoutet som et ungdomsmagasin.

- Materialet er anderledes ved, at det tager udgangspunkt i de unges liv og det, der optager dem, siger forlagsredaktør, cand.theol. Inge Lindhardt og fortsætter:

- Konfirmationsforberedelsen er en enestående tid. For nogle mennesker er det den eneste gang i deres liv, hvor de er i et rum, hvor de kan tale om tro, tvivl, og hvem Gud er. Jeg mener, vi som kirke svigter, hvis vi ikke taler med dem om vore egne erfaringer med et åndeligt liv. Noget af det, konfirmander spørger efter, er hjælp til at bede. De efterspørger en tryghed omkring, hvilke ord de kan bruge i bøn. Med det nye materiale vil vi gerne give en praktisk instruktion i at bede

Fortroligheden med bøn er en af de ting, som 14-årige Sara Jarjou har taget med sig fra sin konfirmationsforberedelse i Brønshøj ved København.

- Jeg har aldrig været i tvivl om Guds eksistens, og siden jeg var lille, har jeg bedt, hvis jeg havde et problem. Min far er muslim, og jeg har prøvet det med islam, men det er ikke noget for mig. Da jeg begyndte at gå til præst, vidste jeg allerede ret meget. Fordi min far er muslim, har jeg overvejet en del ting om min tro, siger Sara Jarjou. Hun kan svare på de fleste af spørgsmålene fra Vangede og får varme kinder, da det går op for hende, at hun har taget fejl af palmesøndag og Kristi himmelfartsdag.

$SUBT_ON$Erfaringer med bøn

Fire ud af fem konfirmander hos sognepræst Jakob Rönnow i Vangede fortæller, at de har erfaringer med bøn.

- Sådan var det ikke for 15 år siden, og det kan undre, hvorfor de unge beder. Det er ikke noget, nogen har lært dem. Fraværet af det metafysiske har i mange tilfælde været totalt i deres opvækst, og bønnen er opstået ud af en underskudssituation, siger Jakob Rönnow og tilføjer:

- Velviljen over for kristendommen er mærkbart større end tidligere, men deres viden er meget tynd.

Han indleder altid undervisningen med at slå fast, at han ikke skal omvende konfirmanderne, men at han har et ønske om at fortælle, hvad kristendommen betyder for ham og gennemgå de store ting ved kristendommen.

- De unge lever i en verden, der er fuldstændig afhængig af kristendommen. Protestantismen har verdensrekord i beskedenhed, for den praler ikke af alt det, kirken har betydet og stadig betyder. Men det prøver jeg at åbne deres øjne for. Jeg vil, at de skal se, at kristendom ikke bare er noget, der er lukket ind i kirken, men er over det hele.

- Jeg prøver at gøre kristendommen praktisk. Hvordan er man ud fra kirkens lære et kristent menneske i dag? I flere årtier har det været en gylden regel, at kristendommen ikke måtte være for yderlig, derfor har kirken tabt nogle generationer. Kristendom kan ikke bare leve som ord, men må have en krop. Det forstår unge. Jeg oplever en generation præget af åbenhed og velvilje, siger Jakob Rönnow.

14-årige Josefine Fuglsang fra Rødovre mødte netop op til konfirmationsforberedelsen med et ønske om at vide mere om, hvad det indebærer at være kristen.

- Jeg ville vide, hvad det indebar at være kristen. Jeg synes, det har været meget bogligt, og der er meget, der ikke er blevet forklaret i undervisningen. Jeg kan især huske de diskussioner, vi har haft om evigt liv og livets opståen, siger hun. En anden vigtig ting for Josefine Fuglsang var hendes konfirmationsord. Hun har selv fundet verset i Det Nye Testamente og tænker, at det skal stå som en overskrift for hendes liv.

- Min mor er præst, og jeg er ikke tvivl om, at jeg er kristen, men jeg har mange spørgsmål om, hvordan kristendommen påvirker mit liv, siger Josefine Fuglsang.

Ingen af de konfirmander, Kristeligt Dagblad mødte i Tivoli, havde planer om at gå i kirke igen foreløbig, og de fleste præster bliver også overraskede, hvis nogle af de konfirmerede unge en søndag sidder på kirkebænken. Alligevel er konfirmationen vigtig for forholdet mellem folk og kirke, mener Jakob Rönnow.

- Efter konfirmationen er kirken blevet et begreb for de unge, og de fleste forlader kirken med en sum af viden og vaner, og kirken er ikke et fremmed sted for dem længere, siger Jakob Rönnow.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk

Fakta:

Konfirmation

Op mod 80 procent af alle unge bliver konfirmeret i 7. eller 8. klasse. I Jylland bliver op mod 90 procent konfirmeret, mens det i hovedstadsområdet er omkring 60 procent.

Konfirmation kommer af det latinske ord confirmatio, der kan oversættes med »bekræftelse«. Ved konfirmationen bekræftes de unge i deres dåb.

Konfirmationen blev indført i Danmark i 1736 ved en kongelig forordning af Christian 6. Det var under påvirkning af pietismen og den personlige omvendelse og bekendelse var handlingens centrale indhold. I 1909 brød folkekirken med den pietistiske opfattelse af konfirmationen og indførte konfirmation som en ren velsignelseshandling uden tilspørgsel eller overhøring af konfirmanderne.

Kilder: Statistisk Årbog 2002 og Den store Danske Encyklopædi

20 spørgsmål til konfirmanderne

Nedenfor følger Jakob Rönnows 20 spørgsmål til konfirmanderne, som han bruger til at få en samtale i gang til allersidst i konfirmandforløbet. Det er konfirmanderne selv, der retter dem, og de giver også sig selv point. Der er ikke tale om en eksamen. Har man problemer med spørgsmålene, bringer vi også de 20 svar.

1. Hvad hedder den skolefridag, der fejres den dag, Jesus forlod jorden?

2. Hvorfor fejrer kirken påske?

a) udvandringen af Egypten? b) Jesus blev døbt? c) Jesus døde og opstod?

3. Skriv navnene på de fire evangelister.

4. Hvem er bedemand? a) Kordegnen? b) Ligkusken? c) Præsten?

5. Hvorfor fejrer vi pinse?

a) Helligåndens komme? b) Forårets komme? c) Jesus blev døbt?

6. Hvad er tykkest, Det Gamle eller Det Nye Testamente?

7. Hvornår i gudstjenesten hører man orglet spille et postludium?

8. Havde Jesus en discipel, der hed Thomas?

9. Er der en erotisk digtsamling i Bibelen?

10. Må præsten selv bestemme, hvilken tekst han/hun vil prædike over?

11. Hvad betyder nåde?

12. Hvem var de første, der opdagede, at Jesus var stået op af graven?

a) De romerske soldater b) Kvinderne c) Disciplene

13. Trosbekendelsen består af »forsagelsen« plus tre hovedled. Hvad er de hovedled?

14. Hvad hed de, der altid var på nakken af Jesus - hans fjender?

15. Blev Jesus henrettet i

a) Betlehem? b) Nazaret? c) Jerusalem?

16. Hvad kalder præsten bægeret eller kanden med altervin i kirken?

17. Hvorfor fik Jesus en tornekrone på?

18. Står fadervor i Bibelen?

19. Kristus og Messias betyder det samme. Hvad?

20. Ca. hvordan lyder det dobbelte kærlighedsbud?

De 20 svar

1. Kristi himmelfartsdag

2. c

3. Matthæus, Markus, Lukas, Johannes

4. b

5. a

6. Det Gamle

7. Til slut

8. Ja

9. Ja (Højsangen)

10. Nej - »søndagens tekst«

11. Ufortjent tilgivelse, kærlighed, barmhjertighed, godhed osv.

12. b

13. Faderen, Sønnen og Helligånden

14. Farisæerne, de skriftkloge, ypperstepræsterne

15. c

16. Kalken

17. For at håne ham, han sagde jo, han var konge

18. Ja, i Bjergprædikenen hos Matthæus

19. Den salvede, han, der skal komme

20. Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte/ og din næste som dig selv.