Morten Mikkelsen |
12. maj 2004
BAGGRUND: Striden om Ålholm Skoles kristendomsfag har strakt sig over flere år og handler om, hvilke dele af en selvmodsigende folkeskolelov der skal veje tungest
Når eleverne på Ålholm Skole i Valby har kristendomskundskab, sker det ikke ud fra en læseplan med overskrifter som »Bibelske fortællinger«. I stedet findes for eksempel overskriften »Pligter, rettigheder og hjælp«. Læseplanen lægger op til, at undervisningen tager udgangspunkt i, at eleverne skal svare på spørgsmålet: »Er det et menneskes pligt at hjælpe andre?«. Efter den indledende, åbne diskussion læser klassen både i Det Gamle Testamente, Det nye Testamente, Koranen og andre religiøse skrifter for at finde svar.
Dermed lever skolen efter sin egen og skoleborgmester Per Bregengaards (EL) opfattelse op til folkeskolelovens krav om, at undervisningen skal tage udgangspunkt i den enkelte elev. Den lever også op til kristendomsfagets formålsparagrafs stk. 4, som omtaler forskellige forskellige former for livsspørgsmål og svar. Spørgsmålet er imidlertid, om den også lever op til samme paragrafs stk. 2, som fremhæver kristendommens fortrinsstilling.
Over for Kristeligt Dagblad lægger Per Bregengaard ikke skjul på, at han grundlæggende finder disse dele af lovgivningen selvmodsigende. Han mener derfor, at Valby-skolen, hvis elever har vidt forskellig religiøs baggrund, bør have lov til at nedtone stk. 2 til fordel for stk. 4.
Dette er kristendemokraternes Jann Sjursen dybt uenig i. Han mener ikke, en skole eller en borgmester selv kan bestemme, hvilke dele af lovens paragraffer, man har lyst til at følge. Derfor ønsker han, at undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) sætter den rebelske skole og skoleborgmester på plads.
På kant med loven
Baggrunden for sagen er, at Ålholm Skole i flere år har arbejdet med at skabe et alternativt kristendomsfag som tager hensyn til, at mange af skolens elever har baggrund i andre religioner end kristendommen. Oprindeligt var tanken, at faget skulle omdøbes til »religion«, men dette blev ikke tilladt af daværende undervisningsminister Margrethe Vestager (R).
I 2002 godkendte Per Bregengaard på Københavns Kommunes vegne en læseplan, som slår fast, at fagets navn er kristendomskundskab, og som i forteksten anerkender, at kristendommen ifølge fagets formålsparagraf er det centrale kundskabsområde. Dette er nemlig ufravigelige krav i loven. Selve læseplanen tager imidlertid ikke udgangspunkt i kristendommen, men i elevernes spørgsmål, og lægger for det meste op til, at flere forskellige religioner inddrages i besvarelsen af disse spørgsmål.
Dengang rejste Jann Sjursen sagen i Folketinget, da han stadig ikke mente, at Ålholm Skole overholdt loven. Ulla Tørnæs svarede, at hun forventede, at Per Bregengaard ville sørge for, at kristendommens særstilling blev tydeligere indarbejdet i læseplanen.
Læseplanen er nu blevet revideret, fordi et nyt faghæfte om kristendomskundskab er blevet indarbejdet. Men der er ikke ændret grundlæggende på indholdet.
At Per Bregengaard med sin godkendelse af Ålholm Skoles nye alternative læseplan for kristendomsfaget bringer sig på kollisionskurs med Undervisningsministeriet, er skoleborgmesteren næppe i tvivl om, eftersom han fortsat ser stort på Ulla Tørnæs' ønske om tydeligere referencer til kristendommen.
Borgmesteren forsvarer sig imidlertid med, at han og Ålholm Skole forsøger at respektere de konkrete elever og de spørgsmål, de stiller. Han betoner, at han ser Ålholm Skole og sig selv som »en skole og en borgmester, som interesserer sig for et fag, som inden andre interesserer sig for«.
Tiden vil så vise, om alene interessen for det lille, forsømte folkeskolefag er nok til, at undervisningsministeren accepterer Per Bregengaards fortolkning af loven. I går var det ikke muligt at få Ulla Tørnæs' kommentar.
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dkFakta
Formålsparagraf for kristendomskundskab
Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre.
n Stk.2. Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som denne fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng.
n Stk.3. Eleverne skal opnå kendskab til bibelske fortællinger og forståelse af kristendommens betydning for værdigrundlaget i vor kulturkreds. Derudover indgår ikke-kristne religioner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne får forståelse af andre livsformer og holdninger.
n Stk.4. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad