Den spanske regerings forslag om tæt overvågning af muslimske prædikanter støttes overraskende af den ledende imam i landet
skriver fra Spanien
Imam Moneir Mahmoud, muslimernes religiøse overhoved i Spaniens største moske, Omar ibn al-Jattab-moskeen i Madrid, hilser et nyt forslag om øget kontrol med muslimske prædikanter velkommen. Han siger til avisen El Mundo, at den spanske regering vil have godt af at vide, hvad visse imamer forkynder.
- Der er i flere tilfælde tale om ekstremister, der bør stoppes af myndighederne, mener han.
Regeringens plan er at lave et register, der kan give større indblik i, hvem der forkynder i de forskellige moskeer og muslimske bedesteder, og hvad der forkyndes.
Planen er et led i bestræbelserne på at optrappe terrorbekæmpelsen og øge kontrollen med de radikale muslimske miljøer efter bombeattentaterne i Madrid den 11. marts.
Som det er nu, udøver den spanske stat ikke nogen form for kontrol over det muslimske trossamfund, der finansieres af de troende selv eller med midler fra fremmede stater.
Disse midler gives ofte til gengæld for medbestemmelse i menigheden, og den største bidragyder er Saudi-Arabien, der bekender sig til den ekstreme wahabistiske islamisme.
Der findes end ikke registre over, hvor mange muslimer, moskeer eller bedehuse der er i Spanien. Antallet af muslimer - en af de hurtigst voksende grupper i landet - skønnes fra forskellig side at ligge på mellem en halv og en hel million. En embedsmand i Justitsministeriet siger til avisen El Pais, at der findes mellem 200 og 400 moskeer og mindre, løsere organiserede bedehuse, men at det præcise tal er ukendt.
Regeringens forslag har fået en blandet modtagelse.
Flere muslimske organisationer betegner kontrollen som en unødvendig og utidig indblanding i religiøse spørgsmål, mens andre grupper, ligesom imam Moneir Mahmoud, ser det som en mulighed for at komme »farlige elementer« til livs, der også kan blive vendt mod muslimer i Spanien.
Den foreslåede kontrol vil dog ikke kun ramme ekstreme islamister. Forslaget gælder alle religiøse samfund og dermed også den katolske kirke, der har reageret stærkt på det. Ærkebiskoppen i Sevilla, kardinal Carlos Amigo Vallejo, har kaldt planen for »en tilbagevenden til censuren under Franco-tidens diktatur«.
Også den politiske opposition har i skarpe vendinger kritiseret forslaget. Talsmanden for det konservative Folkepartiet, Eduardo Zaplana, har betegnet det som en »barbarisk« indskrænkning af den religiøse ytringsfrihed. Andre har advaret om faren ved at »vende tilbage til en middelalderlig sammenblanding af stat og kirke«, som Josep Huguet fra det Republikanske Venstreparti i Catalonien har udtrykt det.
udland@kristeligt-dagblad