Morten Mikkelsen |
16. januar 2007
Nyt udvidet kristendomsfag risikerer at klæde de kommende lærere dårligere på til at forstå religion, advarer lærernes forening
Selvom seminariernes obligatoriske kristendomsfag i den nye læreruddannelseslov er blevet 40 procent større, risikerer andelen af undervisning i kristendom og andre religioner alligevel at blive mindre. Faget er nemlig ved samme lejlighed blevet udvidet med emnet medborgerskab, og det fører mange steder til, at samfundsfagslærere rykker ind på bekostning af religionslærere.
Sådan lyder kritikken fra formanden for Seminariernes Religionslærerforening, Michael Riis, som derfor vil forsøge at påvirke den bekendtgørelse til loven, som netop nu er i høring. Det skal ske ved, at også beskrivelsen af fagets medborgerskabsdel henviser til tilværelsens religiøse og eksistentielle dimension.
– I begyndelsen var vi begejstrede for, at faget var udvidet, men det viser sig, at seminarierne i stedet for at give det sammenhæng deler det i vilkårlige undervisningsanparter. Det er helt grotesk set i forhold til, at politikernes intentioner med det nye fag netop var det stik modsatte, siger Michael Riis.
Efter den gamle lov havde seminarierne to obligatoriske fag, der hed henholdsvis "kristendomskundskab/livsoplysning" og "skolen i samfundet". Nu er der i stedet ét fag, der hedder "kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab", som skal rumme elementer fra begge fag.
Seminariernes Religionslærerforening har spurgt seminarierne, hvilke faglærere der skal varetage undervisningen og konstaterer, at flere seminarier har tænkt sig at anvende lærere med samfundsfag og pædagogik som ballast i op mod halvdelen af den samlede undervisning. Dermed frygter Michael Riis, at det nye fag vil klæde de kommende lærere dårligere på til at forstå kristendommen og andre religioner.
– Faget har fungeret som et fint filosofikum til at forstå religiøse og eksistentielle problemstillinger, men det er nu ved at blive sat over styr, advarer Michael Riis.
Nils-Georg Lundberg er formand for Lærerseminariernes Rektorforsamling og rektor på Hjørring Seminarium, som ifølge den omtalte undersøgelse kun afsætter halvdelen af undervisningen i det nye fag til religionslærere. Han erkender, at den konkrete løsning i Hjørring kan blive, at fagets forskellige dele varetages af forskellige lærere, men understreger, at dette ikke er endeligt afgjort.
– Vi forsøger bedst muligt at opfylde målene for det nye fag, der er skabt af politikerne på Christiansborg. Hvem der skal undervise må komme an på de konkrete personer, man har til rådighed, men jeg tror ofte, det vil fordre folk med bredere kompetencer end dem, som hidtil har undervist i kristendomskundskab/livsoplysning, siger Nils-Georg Lundberg.
Han erkender, at dette også kan betyde, at kristendom og andre religioner ender med at fylde mindre i læreruddannelsen end før. Han advarer dog om, at religionslærernes forslag om at skrive flere nøgleord om religion og livsoplysning ind i bekendtgørelsen kan gøre det endnu vanskeligere for seminarierne at finde egnede undervisere.
Hans rektorkollega ved Haderslev Seminarium, Ove Outzen, er selv samfundsfagslærer og har siddet i undervisningsministerens samfundsfagsudvalg. Han betragter striden som en forventlig rivalisering mellem de lærere, som hver især kunne gøre krav på faget, men mener ikke der er grund til at frygte for de kommende læreres viden om kristendom og andre religioner.
– Vi har tidligere set eksempler på, at flere fag skulle slås sammen til ét. Da sociologi, økonomi og politik blev til samfundsfag, og da biologi, fysik og kemi blev til natur&teknik var problemet det samme. Men målet må være, at der med tiden opstår en lærergruppe, som forstår sig selv på tværs af den hidtidige opdeling. På mit seminarium har vi en underviser med samfundsfag som hovedfag og idéhistorie som bifag. Han er efter min mening yderst egnet til at undervise i det nye sammenlagte fag, siger Ove Outzen.
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad