Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Med plads til Gud og hvermand til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med plads til Gud og hvermand

- Jeg håber ikke, himlen viser sig at være et sted, hvor man altid går rundt mellem hærskarer og aldrig får lov at være i fred, siger Niels Henrik Kirkegaard. (Foto: Leif Tuxen)

Kommenter Hold mig opdateret

TRO TIL TIDEN: For arkitekt Niels Henrik Kirkegaard er Jesu ord om de himmelske boliger et løfterigt budskab om Guds rummelighed »selv om vi er nogle syndige idioter«.

Niels Henrik Kirkegaard har »et eller andet med rum«. Han husker rum, han har været i, til mindste detalje, og når han ser tegninger af rum, kan han mærke, om det føles godt at gå rundt i dem. Lidt forlegent, »for jeg ved godt, det lyder mærkeligt«, siger han, at lige nu kan han kigge på huset ovenfra, samtidig med, at vi sidder inde i det og drikker kaffe. Han er uddannet til at tegne huse. Alligevel har han svært ved at forestille sig, hvordan de mange boliger i Gudfaders hus ser ud.

- For mig er Jesu ord om at gå i forvejen og gøre plads klar til os i sin fars hus først og fremmest et smukt og løfterigt budskab. Jeg sætter ikke konkrete billeder på de boliger, Jesus taler om. Overvejer ikke, om det er klyngehuse, rækkehuse, fine strandvejsvillaer eller etagebyggeri. Jeg tror, det handler om rummelighed. Guds rummelighed. At han vil have fællesskab med os, selv om vi er nogle syndige idioter, der roder rundt og svigter andre mennesker, mens vi selv møver os frem. Kender du Bachs h-mols messe? Sidste nummer, Agnus Dei? ... Mit gudsbegreb er meget knyttet til dén musik. Jeg græder som pisket, når jeg hører den. For det er sådan, jeg ser Kristus for mig, som Guds Lam, der står dér og har påtaget sig al verdens skyld. Og jeg håber, han kan tilgive mig, siger Niels Henrik Kirkegaard.

Annonce
I hans egen bolig, en smuk, gammel lejlighed på 1. sal i indre København, hvor han holder til med ægtefællen og to sønner på 11 og 13 år, er der også rigelig plads. Ét af værelserne er viet bøger og musik. Når naboerne og familien kan holde til det, spiller han jazzbasun. Så gælder det om at anbringe sig rigtigt, for nogle steder skråner gulvbrædderne dramatisk som følge af den dræning, man gennemførte i området, dengang Nationalbanken skulle bygges.

- Det er rart med plads, når man har børn. Men personligt ville det være fint for mig med en munkecelle. Min bror er kunstmaler i Hundested og har stillet en gammel skurvogn op til sine gæster. Der elsker jeg at bo. Mit største krav til en bolig er, at jeg kan lukke døren ind til den og være mig selv. Jeg håber ikke, himlen viser sig at være et sted, hvor man altid går rundt mellem hærskarer og aldrig får lov at være i fred, tilføjer han og smiler.

Han mener, fællesskabet og evigheden med Gud begynder allerede på jorden. Selv synes han, at han i glimt fanger lidt af, hvad det er, Gud vil med ham, når han er i stand til at være tæt på sig selv.

- De der øjeblikke, hvor man ikke som sædvanlig betragter sig selv og dét, man foretager sig, udefra. Hvor man ikke vurderer, hvad der bedst betaler sig, og hvordan det tager sig ud i andres øjne. Men hvor man pludselig ikke kan lade være at stryge sin dreng over håret, selv om han er 13 år, eller overgive sig med lidenskab til en opgave, en samtale, et nærvær eller noget andet. Hvor man så at sige lever i samtidighed med sig selv, er så tæt på sig selv, at man glemmer sig selv. Når det sker, tror jeg, vi er dér, hvor det er meningen, vi skal være, siger Niels Henrik Kirkegaard.

Ved siden af opgaverne i sin tegnestue Etcetera Design henne om hjørnet arbejder han som bygningssagkyndig i spørgsmål vedrørende kirker og præsteboliger i provstierne Vesterbro, Østerbro og Nørrebro. Hans hjerte brænder for brokirkerne, der blev opført i årene efter, at murene omkring København blev revet ned i slutningen af 1800-tallet. Og han bidrog med et kapitel om brokirkerne i bogen »Storbyens skjulte længsler«, som Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring udgav for nogle år siden.

- »Skinnet bedrager aldrig«, stod der trykt på brevpapiret hos en stor, tysk tegnestue, Meta Design, jeg arbejdede for engang. Det er vel også rigtigt, at det vi ser, er det vi tror på. Jeg kan blive så træt af al den snak om ærlighed i arkitekturen. Det er noget fortænkt, akademisk noget. Vi er blevet så nøjsomme, at vi falder i svime over kedelige, nye kunstmuseer, musikhuse, kirker, biblioteker m.m., bare de er »ærlige« og har enormt højt til loftet. I farten glemmer vi at spørge, hvad det er, disse pamperkulisser skal formidle, og om de gør det godt nok til Guds, kunstens, musikkens eller bøgernes ære.

- Sct. Matthæus Kirke på Vesterbro er for eksempel helt igennem »uærlig«; her udgiver materialerne sig rask væk for noget andet, end de er. Banker man på de kæmpestore, røde marmorsøjler, siger det klonk-klonk, for i virkeligheden er det jernrør med puds udenpå. Hvis kirken brændte ned i morgen, ville ingen have råd til at bygge den op igen, som den var. Hver detalje i L. Fengers domkirkeagtige bygning med de 1000 siddepladser er enestående, kunstfærdigt udført af dygtige håndværkere. Kirken er fra dengang, arkitekter selv turde tegne og udsmykke inventaret i deres huse. Jeg holder så meget af Københavns brokirker, fordi deres arkitekter og menigheder har anstrengt sig til det yderste for at få bygget og udsmykket på en måde, så tårne, stokværk, spir, vejrhaner, gesimser, træudskæringer, billeder m.m. alt sammen tjener til Guds ære. Og samtidig er i stand til at give menigheden en oplevelse med mange overraskelser. I Sct. Matthæus Kirke er der ingen livsforskrækket minimalisme. Her finder vi blandt andet H. Olriks vældige billede »Bjergprædikenen«, ét af Nordeuropas største oliemalerier, malet direkte på væggen. Jeg ser det som en opgave at værne om disse kirker og sørge for, at tilbygninger og ombygninger foretages i kirkens ånd, siger Niels Henrik Kirkegaard, der p.t. er i gang med en ombygning af kapellet på Assistens Kirkegård.

boas@kristeligt-dagblad.dk



BLÅ BOG

Niels Henrik Kirkegaard, født 1953. Arkitekt m.a.a. Musiksproglig student. Kunstakademiets Arkitektskole 1977-85. Fra 1990 egen virksomhed og bygningssagkyndig for Vesterbro, Nørrebro og Østerbro provstier. Siden 1996 medindehaver med bl.a. ægtefællen, Nina Kampmann, af tegnestuen Etcetera Design, som løser opgaver med grafisk, industriel og arkitektonisk design.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​