Selv fik han for halvandet år siden et forskningsstipendium, som løber frem til efteråret 2005, fra medicinalvirksomheden Lundbeck til at forske i forholdet mellem tro og helbred. Og i USA er man allerede i gang med at gøre tro til en ressource i sundhedsvæsenet. Her har journaler på flere hospitaler et felt, der skal udfyldes med et overblik over patientens åndelige habitus. Ifølge Niels Christian Hvidt mener mange, at den praksis kan gå hen at blive almen standard i USA. Det er vigtigt, fordi sygehuspersonalet på den måde kan tilbyde at skaffe patienten sjælesorg eller anden spirituel indsats. Men troen kan også være det modsatte af en ressource, og derfor er det ligeså vigtigt, at sygeplejersker og læger kan skride ind, hvis troen bliver brugt negativt i forhold til sygdom. Det kan blive aktuelt, hvis en patient føler skyld over sin sygdom eller tror, at en lidelse er en straf fra Gud. New age-troen på den positive tænkning kan vende til en negativ spiral, hvis helbredet ikke forbedres, men også syge mennesker, som tror på en personlig Gud, vil søge en forklaring på, hvorfor deres Gud tilsyneladende svigter dem i deres lidelse. Det grundlæggende spørgsmål, som kaldes teodicéproblemet, er, hvorfor Gud ikke hjælper alle, som

lider, hvis han har forsynet og evnen til at hjælpe eller helbrede syge.

- Forsynslæren har altid været mærket af teodicéproblemet, som jo går ud på, at der er ondt i verden, fordi at selv om troen siger, at Gud er god, lader det ikke altid til at slå igennem. Men det er, fordi ordenen er blevet brudt med arvesynden, og verden er derfor ikke længere perfekt. Men Gud kalder mennesket til at være hans medarbejder på det arbejde, der er med at genskabe Guds verden. Det er vigtigt at få med, at vi er på vej mod noget bedre, selv om livet i dag altid vil være kendetegnet af korsets virkelighed, siger Niels Christian Hvidt.

Den forståelse af Guds indgriben gør det til menneskets opgave at hjælpe Gud med at genoprette ordenen, men den kan virke både kynisk, teoretisk og fjern, hvis en, man holder af, er i smerter på grund af sygdom. Alligevel mener Niels Christian Hvidt, at alternativet, at tro på en fjern Gud, der aldrig direkte handler, måske er nemmere, men også får konsekvenser for troen.

- Tanken om, at Gud slet ikke handler, er mere behagelig, så behagelig at det nærmer sig resignation. Derfor må vi leve med den spænding, det er, at Gud ikke altid helbreder, men allige-vel bevare troen på, at han altid har omsorg

for os, også når der er lidelse, måske aller-

mest netop der, siger Niels Christian Hvidt.

Og spændingen er også Guds intention.

Niels Christian Hvidt mener ikke, at Gud

har behov for at bevise sin eksistens, faktisk

tager han afstand fra sandhedsbeviser.

Mirakler og helbredelser skal ses som

tegn og ikke som håndfaste beviser. Niels

Christian Hvidts forskning er heller ikke

møntet på at verificere eller falsificere, han

mener det er langt mere interessant at se

på, hvilke former for tro på Guds omsorg,

mennesker har, når det viser sig, at folk rent faktisk tror på meget forskelligt, når de tror,

der er en sammenhæng mellem tro og helbred.

Normalt forsker Niels Christian Hvidt på Gregoriana Universitetet i Rom, men han har også besøgt Duke Universitetet i North Carolina, som har et helt center for teologi og medicin, hvor teologer og medicinere samarbejder om projekter. Her er sammenhængen mellem tro og helbred et forskningsfelt for sig.

Nogle undersøgelser har forsøgt at splitte

resultaterne op i tre kategorier: Hvad der

skyldes troen i sig selv, altså det, at

noget bliver bedre, fordi man tror på, at

det bliver bedre. Hvad der skyldes, at mange

troende har en sundere livsstil med færre cigaretter og mindre alkohol. Og endelig, hvad der må tilskrives en spirituel eller guddommelig indgriben. En entydig konklusion på de forskellige undersøgelser er svær at finde, og Niels Christian Hvidt mener ikke, at man kan tage en genvej til et godt helbred ved at blive troende, for hvis man kun tror for sit eget velbefindendes skyld, så får man ikke hele pakken med.

- Jeg tror ikke, at man bare kan blive lidt spirituel i det, slet ikke hvis det er fordi noget videnskab viser, at det hjælper at tro. For tro er noget absolut, noget der er indeholdt i forholdet til ens egen skaber. Hvis troen blot bliver et terapeutisk gode, så forsvinder selve troens karakter af at være den ultimative horisont, og så er det ikke længere tro, siger Niels Christian Hvidt.

Det religiøse supermarked er ikke et sted, han ville handle, for man skaber ikke mange relationer, når man er på indkøb. Personlig religiøsitet og religiøs tradition må altid hænge sammen.

- Konsumeristisk tro fjerner sig fra kirke-

troen, men man er altid troende sammen med andre mennsker, man kan ikke være troende alene. Meningen forsvinder, hvis jeg kun går efter, hvad der er at vinde for mig selv, siger

Niels Christian Hvidt.

Men han vil ikke dømme mennesker, som først vender sig til Gud, når de befinder sig i en krise.

- Man skal være forsigtig med at se ned på dem, der blevet troende, fordi de har oplevet en livskrise, for hvilket kristent menneske kan ikke sige, at de er blevet mere troende af krise. Jeg tror ikke, at Gud er en snob, der sidder og venter til vores hensigter er engelagtige og perfekte. Men han håber selvfølgelig at den tro, der kan vokse frem i en krise, også kan holde, når det går os godt, siger Niels Christian Hvidt.

grothen@kristeligt-dagblad.dk