SPØRG OM LIVET FAMILIELIV HISTORIE MAD-OPSKRIFTER
Liv & Sjæl

Helbredende hænder sat uden for kirkens dør

28. apr 2004 00:00 Både kristne healere og folke- kirkens præster bruger hænderne til at give nærvær, men et fælles fodslag er svært at finde

Kommentér
Share
Læs også
Udskriv
Tip en ven

Af Julie Grothen

Kirken har svært ved at gøre plads til mennesker med nådegaver. Kristne healere bliver mistænkeliggjorte af kirken, og der mangler en dialog.

Hos Informations- og Samtaleforum for Kristendom og Nyreligiøsitet, IKON, mener Steen Bonde, at der skal findes et fælles sprog for, hvad helbredelse er, og hvordan det kan bruges i kristen sammenhæng.

- De kirkelige autoriteter er svære at få ud af hullerne, men vores arbejde med dialogforum-met er langsigtet, siger Steen Bonde.

- Jeg har mødt mange healere, som har udtrykt deres smerte over ikke at kunne bruge deres evner i en kirkelig sammenhæng, og der er det vigtige, at healeren forstår at udtrykke sig i et kirkeligt sprog, og præsterne må forstå healerens anliggende, siger Steen Bonde.

Annonce
Ellen Hultén er kristen healer. Når hun har patienter til behandling, så er Helligånden altid nærværende. I lokalet med briksen hænger et treenighedsikon og gør nærværet tydeligt. Folk kommer til hende med lidelser, og gennem forbøn og massage hjælper hun dem på vej.

- Det er en dialog med kroppen, altså mine hænders dialog med patientens krop. Det, jeg giver, er total opmærksomhed og intet andet, healingen er som et kærtegn af kroppen, forklarer Ellen Hultén.

Umiddelbart kan det være svært at se, hvor-for Ellen Hulténs form for healing er specielt kristen.

- Jeg er rettet mod Kristus, og jeg ved, at vi er skabt i Guds billede. Kristen healing er, at Guds billede bliver gjort tydeligt i os, og at vi overgiver os til hans ånd. Mine hænders arbejde er redskabet, og metoden er den absolutte opmærksomhed, som skaber en stilhed i kroppen og en åbning til Guds nærvær. Opmærksomheden er det vitamin, der kan styrke den proces, der altid er der, nemlig Guds kærlighed. Når kroppen har mærket Guds kærlighed, så bliver den integreret på en helt anden måde i vores liv, end hvis vi bare forstår det intellektuelt, siger Ellen Hultén.

Både Steen Bonde og Ellen Hultén fremhæver den katolske og den ortodokse kirke som mere åbne over for kristen healing. Ellen Hultén mener, at mange præster er tøvende og angste over for, hvad de frygter er hedenskab eller kætteri.

- Jeg kan ikke forstå det, for der står i Det Nye Testamente, at vi skal lægge hænderne på menneskene og helbrede. Jeg synes, at det er helt basalt i kristendommen, siger Ellen Hultén.

Sognepræst i Fakse Frede Tramm er en af de noget skeptiske præster. Han viger tilbage for store helbredelsesmøder, men han ville heller ikke anbefale nogen at søge hjælp hos en kristen healer. Han mener nu alligevel, at kirken har mere spirituelt at tilbyde, end den til tider beskyldes for.

- Præsten bør ikke være beskeden med at tale om Gud, for han er altid en nærværende realitet. Så jeg synes det i første omgang er vigtigt, at vi ikke underkender undere og er beskedne på Herrens vegne. Men der sker altså også mere i folkekirken, end folk tror, det sker nok bare bag lukkede døre i sjælesorgen, mener Frede Tramm.

Selv afslutter han altid sjælesorg med at lyse velsignelsen og give håndspålæggelse, fordi berøring er vigtigt for folk, som lider. Og han tror, at det er ved at gå op for flere og flere i kirken, at det åndelige og fysiske hænger sammen også i kristendommen. Men derfor skal lægevidenskaben og Guds virke igennem den ikke undervurderes, mener sognepræsten i Fakse.

- Vi har vores medicinske ekspertise i dette samfund, og de er også i Guds tjeneste. Gud er også nærværende på operationsstuen, og der skal vi ikke frakende dem, som har fået en uddannelse, deres evner til at arbejde med helbredelse. Og vi skal ikke underkende Guds brug af dem, siger Frede Tramm.

grothen@kristeligt-dagblad.dk

Kommentér denne artikel Share


Mest læste
Teologisk fakultet på vej til lukning
Massiv kritik af katolsk biskop
Ekspert bekymret for Faderhusets medlemmer
Dansk biskop: Også misbrug i den katolske kirke i Danmark
Hvor blev kommunernes milliarder af?
 

 
Flere nyheder? Tilmeld dig vores nyhedsbrev


E-mailadresse:


 



 



 



 
Label Mest læste Danmark
Label Mest læste kirke og tro
Label Mest læste Liv&Sjæl
 
Label Mest læste udland
Label Mest læste kultur
Label Mest læste debat

Temaer fra Kristeligt Dagblad

Temaer fra religion.dk

Temaer fra kristendom.dk


 
 
 
 
 
 
 
 

Afstemning

Ser du mere positivt på homoseksuelle vielser i folkekirken end for 10 år siden?

Ja
Nej
Ved ikke

 
 
Seneste artikler på Kristendom.dk
Sådan indsættes en sognepræst
- Vi kender kun Gud gennem Jesus
10 nye former for kirke, der ikke chokerer din bedstefar
Konkurrent til rådhus og kirke fører sig frem
Dansk biskop: Også misbrug i den katolske kirke i Danmark
- Troen er brændstoffet i mit liv

 

Nyhedsbrev

Ja tak, send mig dagens nyheder på e-mail


E-mailadresse: