Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen FE-striden fortsætter til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FE-striden fortsætter

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Jørn Olesen, under pressemødet i går. (Foto: Scanpix)

Kommenter Hold mig opdateret

Fremlæggelsen af rapporterne i går får ikke oppositionen til at dæmpe kritikken

Det politiske slagsmål om baggrunden for Danmarks deltagelse i Irak-krigen er endnu ikke forbi. Trods regeringens forsøg på at lukke munden på oppositionen ved offentliggørelsen i går af hidtil hemmeligholdte FE-rapporter, skruer Socialdemokraterne, de radikale og SF ikke ned for retorikken. Partierne beskylder fortsat regeringen for at fordreje og manipulere.

De radikales medlem af Udenrigspolitisk Nævn,

tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen, lover efter at have læst de offentliggjorte rapporter fra FE fortsat kritik.

- Åbenhed er en god ting, og det er godt, at papirerne er kommet frem, for de tilføjer nye nuancer og detaljer. Men det rokker ikke ved mit ønske om en samlet undersøgelse. Nuancerne viser nemlig, at statsministeren hele vejen igennem har anlagt en retorik, der strammer i forhold til vurderingerne fra FE, siger Niels Helveg Petersen.

Annonce
Og selv om regeringen i går igen afviste at nedsætte en undersøgelseskommission, så vil sagen fortsat rumstere.

- Diskussionen vil fortsætte. Det er jo en væsentlig beslutning at føre landet i krig, og derfor fortjener det så rigeligt en særskilt undersøgelse, siger Niels Helveg Petersen.

Det samme siger Socialdemokraternes formand, Mogens Lykketoft.

- Mit foreløbige billede er, at vi har en situation i Danmark, som de har i USA og Storbritannien. En regering, der har manipuleret og fordrejet det billede, den fik fra sin efteretningstjeneste, siger Mogens Lykketoft.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) mener derimod, at offentliggørelsen af FE-rapporterne klart frikender regeringen for at have misbrugt, undertrykt eller fordrejet oplysninger fra Forsvarets Efterretningstjeneste.

- Jeg ved godt, at selv efter, at vi nu har lagt disse papirer frem, der klart dokumenterer overensstemmelsen mellem FE's oplysninger og det, vi har sagt i Folketinget, vil oppositionen forfølge sine snævre politiske motiver, finde hår i suppen og opstille konspirationsteorier. Men nu synes jeg ærlig talt, at tiden er kommet til at se fremad, mener statsministeren.

Og regeringen har flertal for sin afvisning af en undersøgelse. Dansk Folkeparti afviser nemlig fortsat at støtte kravet.

- Man skal kun foretage en ekstra undersøgelse, hvis der er anledning til tvivl, og det er der ikke, siger Dansk Folkepartis leder og medlem af Udenrigspolitisk Nævn, Pia Kjærsgaard.

Ved pressemødet i går deltog også chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Jørn Olesen. Han slog fast, at FE »ikke føler sig misbrugt af regeringen i denne sag«. /ritzau/
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​