Fundamentalismen er hoppet af til Vesten

Interview: Den islamiske fundamentalisme har opgivet tanken om den islamiske stat. Nu glder det om at islamisere et kvarter eller en bydel, skriver den franske islam- specialist Olivier Roy i bogen Den globaliserede islam, der udkommer p dansk i dag

Den islamiske fundamentalisme har ndret strategi i lbet af 1990'erne. Drmmen om den islamiske stat er druknet i det algeriske blodbad og skuffelsen over den iranske revolution. Og samtidig er islam hoppet af til Vesten, som den franske specialist i islamiske bevgelser, Olivier Roy, udtrykker det.

I sin seneste bog, som i dag udkommer p dansk, bygger Olivier Roy videre p tidligere analyser af, hvordan islam i Europa er godt i gang med at blive europiseret. Religionen frigres fra hjemlandets kultur og traditioner og bliver i stedet en abstrakt, universel islam. Og samtidig bliver islam et personligt, individuelt valg, i stedet for at vre et udslag af social konformisme.

Herfra bevger islam sig i to retninger. Individualiseringen og det frie valg frer dels til en i vestlig forstand liberal og humanistisk islam. Og dels til en skaldt neo-fundamentalisme, hvis yderste konsekvens er terrorismen.

- Neo-fundamentalisterne er i strkt mindretal, men de er meget synlige, dels fordi de er velorganiserede og hjtrbende, og dels fordi den liberale islam ikke ser det som sin opgave at gre opmrksom p sig selv, siger Olivier Roy.

Islamiserer ghettoerne

Han skelner mellem en missionerende flj af neo-fundamentalismen, salafismen, og den jihad-orientede med Osama bin Laden og al-Qaeda som bannerfrer. Sala-fisterne satser p at islamisere et kvarter eller en bydel, hvor udvelsen af islam bliver lige s selvflgelig, som den var i de muslimske lande.

Muslimerne skal genomvendes til en ren islam uden kulturpvirkninger fra de gamle muslimske lande for i stedet at tilhre et universelt, transnationalt muslimsk fllesskab. I den forstand er de skaldte New Born Muslims, eller genfdte muslimer, som imam'erne i England agiterer for, brn af globaliseringen.

Men netop fordi de er i mindretal, bliver det ekstra vigtigt at kende forskel p de rigtige muslimer og de andre. Derfor fokuserer neo-fundamentalismen i ekstrem grad p hallal og haram, det tilladte og det forbudte og opstiller leveregler, som i srlig grad gr ud over kvinderne. Kvinderne bliver skillelinjen mellem de genfdte muslimer og de andre.

- Man skal forholde sig til neo-fundamentalismen, som man forholder sig til alle andre sekter, siger Olivier Roy.

- Islam skal behandles som en religion med de rettigheder, det indebrer, men for alt i verden ikke som et synonym for kultur eller etnisk minoritet. For s havner vi i multikulturalismen, og her vil neo-fundamentalisterne netop forlange srregler og undtagelser, siger Olivier Roy.

Danmark drligst

To missionerende bevgelser tiltrkker sig srlig opmrksomhed. Det er den pakistanske Tabligh-bevgelse og Hizb-ut-Tahrir, som i srlig grad har slet igennem i Nordeuropa og navnlig i Danmark. Det er der flere forklaringer p, siger Olivier Roy.

- Danmark er det land i Europa, hvor man allermest blander begreberne islam, kultur og etnisk minoritet sammen. Det glder neo-fundamentalisterne selv, men ogs medier og myndigheder. Islam betragtes som en fremmed religion, selv om den i dag er en europisk religion, der er kommet for at blive.

- Samtidig er der meget lidt kontakt mellem muslimer og ikke-muslimer, og det er svrt at opn dansk statsborgerskab. Det betyder alt sammen, at Danmark har svrere ved at hndtere islam end andre europiske lande, selv om antallet af muslimer er et af de laveste i Europa, siger Olivier Roy.

En anden grund til, at Europas unge muslimer tiltrkkes af de radikale neo-fundamentalister, er iflge Olivier Roy det, han kalder for islamiseringen af den europiske protestkultur. Hvor 1970'ernes unge lod sig rive med af marxismen, er det i dag islam, der kalder. De rde faner er blevet grnne, slagordet om den amerikanske imperialisme er vendt tilbage i nye klder.

Det er med andre ord vore egne dmoner, vi str over for, ikke et importeret onde.

Man hfter sig i dag ved de unges fascination af bin Laden. Men hvem kan ikke huske de unges fascination af Andreas Baader (fra den tyske terrorgruppe Baader-Meinhof, red.) for ikke at tale om Mao, skriver Oli-vier Roy.

Nr islam har erstattet marxismen-leninismen, skyldes det dels at de svageste socialgrupper i dag er befolket af muslimer ligesom de socialt belastede kvarterer. Og skillelinjen mellem Nord og Syd gr lige lukt igennem den muslimske verden.

Det br f konsekvenser for vores mde at bekmpe islamismen p, siger Olivier Roy.

- Det betyder, at man skal af-islamisere kampen mod terror. Islam er en etiket, ikke en sag. rsagerne til terror er de samme, som vi s i 1970'erne, og de skal sges i vore hjemlige forhold, ikke i Mellemsten, siger den franske forsker.

Bin Laden har tabt

Olivier Roy finder dermed politiske forklaringer p den radikale islamisme, hvor mange iagttagere sger svarene i islam.

Men islam i sig selv forklarer ingenting, understreger Olivier Roy. Og vi skal ikke uden videre tage de islamiske propagandister p ordet, nr de hvder, at deres handlinger er dikteret af islam.

For i virkeligheden har den politiske islam spillet fallit, mener Olivier Roy. Den post-islamisme, vi er vidne til i dag, har opgivet at knytte islam til et konkret politisk projekt. Bag bin Ladens skaldte kamp for islam er der intet konkret politisk ml, p samme mde som Taleban-styret i Afghanistan lod alle statens opgaver forfalde, men lavede prcise regler for skglngden.

Bin Laden har lanceret sin jihad - og han har tabt, skriver Olivier Roy, hvis kkke formulering krver en forklaring.

- Dermed mener jeg, at den islamiske terror selvflgelig udgr et sikkerhedsproblem. Vi kan stadig blive ramt af attentater. Men islamismen kan ikke ndre verden. Den udgr ikke en geostrategisk trussel. Det vigtigste resultat af den 11. september er en styrkelse af al-Qaedas fjende, af USA som supermagt. Ikke en svkkelse.

kultur@kristeligt-dagblad.dk

Den globaliserede islam udkommer p dansk i dag i Carsten Niebuhr Biblioteket (Forlaget Vandkunsten). Bogen vil senere blive anmeldt i Kristeligt Dagblad.

Fakta