Otte bud fra Fogh

Niels Egelund, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, oplyser, at stadig flere skoler indgår såkaldte forældrekontrakter, som præciserer, hvilke forhold skolen tager sig af, og hvilke forældrene forventes selv at tage ansvar for. De fleste formår at leve op til disse krav, men Niels Egelund vurderer, at hvert 10. forælderpar har svært ved det. Sådan har det dog altid været, tilføjer han.

ÆLDRE

"Hjemmehjælp og plejehjem skal yde god omsorg. Men selv den bedste offentlige omsorg kan ikke erstatte, at vi bruger tid sammen med vore nærmeste."

Alle undersøgelser på området viser, at danskerne er præget af et stærkt omsorgsgen, som ikke findes i eksempelvis England og USA, oplyser Bjarne Hastrup, direktør for Ældre Sagen. Han tilføjer:

– Mange tager derfor allerede ansvar for eget og for andres liv, men det kræver, at rammerne er i orden. Et af problemerne er: Hvis de ældre skal tage mere ansvar og arbejde længere, hvem hjælper så de ældre, der ikke kan arbejde? Så hvis statsministeren kræver mere ansvar, må han skabe rammerne først. Eksempelvis med en pårørendepolitik, hvor pårørende bliver inddraget i arbejdet på plejehjemmene og kan få lovligt fri fra arbejdet for at passe deres ældre. "Bedstes første sygedag" kunne man kalde det.

SUNDHED

"Vi skal have sygehuse af højeste kvalitet. Men vi bør hver især forebygge livsstilssygdomme, blandt andet ved sund kost og motion."

Lige før jul offentliggjorde Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen den såkaldte MULD-undersøgelse af unges sundhed og livsstil. Den viser, at der blandt de 16-20-årige i dag er færre rygere og et mindre alkoholforbrug, end der var i 2000. Samtidig viser statistikken dog, at der er lang vej igen med ansvarligheden for egen sundhed. 40 procent af danskerne er overvægtige, og 15 procent er fede. 28 procent mænd og 23 procent kvinder over 13 år ryger. 15-20 procent drikker mere alkohol end Sundhedsstyrelsens grænser på 21 genstande om ugen for mænd og 14 genstande for kvinder. Og 40 procent er så fysisk inaktive, at det er truende for helbredet.

ARBEJDE

"Vi har en god social sikkerhed i Danmark. Blandt andet takket være dagpenge eller kontanthjælp, hvis den enkelte bliver arbejdsløs. Det er godt. Men det bygger også på ansvar. En solidaritet, hvor den, der modtager understøttelse, til gengæld er parat til at tage et job, når det bliver tilbudt."

I december 2003 var der knap 186.000 ledige i Danmark, men siden er tallet faldet med mere end 2000 om måneden, og er ifølge Danmarks Statistik nu nede på 109.000, svarende til fire procent af arbejdsstyrken. Hvorvidt viljen til at tage et arbejde er vokset, er svært at måle, men tendensen har været, at der sættes stadig hurtigere ind med aktivering. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd foreslog således for nylig, at ledige på kontanthjælp skal i aktivering allerede efter seks måneders ledighed mod de nuværende ni måneder.

MILJØ

"Staten skal sikre overordnede regler, som beskytter miljøet. Men vi har hver især et ansvar for at værne om natur og miljø gennem vores daglige adfærd og personlige valg, når det gælder fødevarer, transport og energi."

Sidste år udgav Miljøministeriet rapporten "Tager vi ansvar for miljøet?", baseret på en uafhængig undersøgelse af befolkningens viden, holdninger og adfærd. Den konkluderer, at vi har en stor viden, en meget miljøvenlig holdning og en forholdsvis miljøvenlig adfærd. 97 procent mener, at det er meget vigtigt at passe på miljøet, og endnu flere synes selv, de tager miljøhensyn i hverdagen. Men 70 procent af danskerne bruger for meget vand og op mod halvdelen for meget elektricitet ved at tage for lange bade og og have for mange elektriske apparater i gang. Tilbage i 1980'erne opstod sloganet "Tænk globalt, handl lokalt". Men danskerne er tilsyneladende stadig bedre til det første end til det sidste.

VIRKSOMHEDER

"Vi har skabt nogle af de bedste betingelser i verden for at drive privat virksomhed. Så har den enkelte virksomhedsleder også et ansvar for, at virksomheden opfører sig anstændigt. Et ansvar for ikke at snyde sig til fordele på andres bekostning ved smarte skattemanøvrer, sort arbejde, underbetaling af udenlandske arbejdere eller ved at sælge for gammelt kød."

Virksomhedernes sociale ansvar – eller på engelsk Corporate Social Responsibility – er de senere år blevet et modeord inden for erhvervslivet, og sidste år gennemførte Beskæftigelsesministeriet projektet "Overskud med Omtanke", som gik ud på at uddanne 12.000 ledere og medarbejdere fra små og mellemstore virksomheder i at tænke ansvarligt – og gøre det på en strategisk måde. Filosofien i CSR er nemlig, at den enkelte virksomheds ansvarlighed ikke alene er udtryk for god moral, men at den kan vendes til en konkurrencefordel. I forbindelse med "Overskud med Omtanke" analyserede en gruppe forskere fra det amerikanske universitet Harvard de danske virksomheder og konkluderede, at ansvarligheden er stor, men evnen til at bruge den strategisk er begrænset.

INTEGRATION

"Samfundet skal gøre sit til, at danskere med indvandrerbaggrund får uddannelse og job. Men familier med indvandrerbaggrund har også selv et ansvar. Et ansvar for, at deres børn og unge lærer dansk og får en god uddannelse. Et ansvar for at tilpasse sig de regler og traditioner, som gælder på danske arbejdspladser. Og et ansvar for, at kvinderne får chancen for et job."

Flere undersøgelser viser, at kontakten mellem danskere og minoriteter er ret lille. De to grupper lever ofte i adskilte verdener, og det er et tegn på uansvarlighed, mener Manu Sareen, etnisk konsulent i Københavns kommune.

– Statsministeren har en pointe, når han efterlyser personlig ansvarlighed, men han er blind for, at han selv har været med til at skabe den situation, hvor vi vælger hinanden fra. Selvfølgelig tager etniske minoriteter ansvar for eget liv. Men mange gør det på deres egen måde, og det kan virke provokerende, når der er så megen konsensus omkring, hvad der er rigtigt og forkert i Danmark. Når en indvandrer sender sit barn på genopdragelsestur til hjemlandet, er det udtryk for ansvarlighed ud fra de normer, han kender. Det er bare ikke godt for integrationen, mener Manu Sareen.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

henriksen@kristeligt-dagblad.dk

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk