Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Danmark vil tvinge irakere hjem i løbet af få måneder til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danmark vil tvinge irakere hjem i løbet af få måneder

Flygtningenævnet skal i dag behandle en række nye asylansøgninger fra irakere i Danmark. Her skal FN's flygtningehøjkommissariats seneste advarsler tages i betragtning. På billedet ses Sandholmlejren i Nordsjælland. Foto: Peter Kristensen.

Kommenter Hold mig opdateret

Også irakere fra de mest urolige områder risikerer at blive sendt hjem, lyder det fra den konservative udlændingeordfører, Henriette Kjær. FN gentager opfordring om at give flygtningestatus til asylansøgere

Trods advarsler fra FN's flygtningehøjkommissariat, UNHCR, vil den danske regering udvise irakere i løbet af foråret, om nødvendigt med tvang.

De danske myndigheder har ikke tvunget irakere hjem siden 1994, men det kan blive aktuelt nu, lyder det fra den konservative udlændingeordfører, Henriette Kjær.

Skal irakerne tvinges hjem, kræver det dog i første omgang en aftale med de irakiske myndigheder, der hidtil har afvist at modtage tvangshjemsendte asylansøgere.

Samtidig kan det betyde, at Danmark trodser UNHCR, som opfordrer alle lande til at give opholdstilladelse til irakere fra det sydlige og centrale Irak. Størstedelen af de afviste irakiske asylansøgere i Danmark kommer netop fra disse områder.

Annonce
– Vi skal undersøge, om der også i de nævnte områder kan være fredelige egne, hvor vi kan sende irakerne hen. Det kan ske i form af tvangshjemsendelser, formentlig i løbet af foråret, siger Henriette Kjær.

I sidste uge talte Henriette Kjær for bedre boligforhold til de 583 afviste irakiske asylansøgere, der gennemsnitligt har ventet næsten fem år i danske asylcentre. Udtalelsen udløste kritik fra Dansk Folkeparti og har nu ført til en aftale om en bedre koordinering af udtalelser om de irakiske asylansøgere.

– Jeg har aldrig sagt, at vi ikke skal sende folk hjem. Vi skal sende så mange hjem som muligt, og så vil der være en restgruppe, som ikke kan sendes hjem. Dem skal vi hjælpe, indtil hjemsendelse er muligt, siger Henriette Kjær.

Netop i dag skal Flygtningenævnet behandle en række nye asylansøgninger fra irakere. Her skal UNHCR's seneste advarsler tages i betragtning.

På den baggrund undrer det Anne la Cour, asylchef i Dansk Flygtningehjælp, at de danske myndigheder vil tvangshjemsende irakere i løbet af få måneder.

– Umiddelbart er der ikke udsigt til, at situationen bliver bedre. Men det bliver interessant at se, om UNHCR's oplysninger for betydning for de kommende sager i Flygtningenævnet, siger Anne la Cour, som mener, at integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) har et forklaringsproblem, uanset Flygtningenævnets afgørelse.

– Jeg synes, at ministeren er lidt hurtig til at lægge ansvaret fra sig, når hun henviser til, at sagerne behandles i Flygtningenævnet. Når UNHCR siger, at irakerne bør få en opholdstilladelse, er det Danmarks forpligtelse at leve op til den anbefaling. Hvis nævnet giver afslag, må vi vel leve op til UNHCR's anbefaling og sikre irakerne opholdstilladelse på anden vis. Ellers må ministeren melde klart ud og sige, at vi ikke ønsker at leve op til anbefalingen. Det gør hun jo ikke, siger Anne la Cour.

Hos Dansk Flygtningehjælp vil man i næste uge informere de afviste irakiske asylansøgere om muligheden for at få genoptaget deres sager, blandt andet på baggrund af UNHCR's advarsler.

Det vil ske gennem møder med samtlige irakiske asylansøgere i Danmark, i første omgang i asylcentrene Avnstrup, Kongelunden og Sandholm.

I FN's flygtningehøjkommissariat UNHCR står man da også fast på advarslen mod at udvise irakere.

Paal Aarsether, der er talsmand for UNHCR i Norden og de baltiske lande, henviser til, at irakerne i dag udgør den største gruppe af asylansøgere i samtlige europæiske lande.

– I det seneste halvandet år er situationen klart forværret, og der er ikke tegn på, at det bliver bedre foreløbig. Derfor opfordrer vi alle lande lande til at betragte irakere fra det sydlige og centrale Irak som flygtninge i henhold til flygtningekonventionen, siger Paal Aarsether, som også opfordrer Danmark og andre lande til at løse problemet med de årelange ophold i asylcentre.

– Asylcentrene er kun beregnet til kortere ophold. Derfor ser vi helst, at man giver denne gruppe af irakere flygtningestatus med de rettigheder og pligter, det fører med sig, siger Paal Aarsether, der understreger, at han udtaler sig generelt, ikke specifikt om Danmark.

– Men det er afgørende at huske, at når man taler om irakiske asylansøgere i Norden, er det ganske små tal i forhold til, hvad landene omkring Irak har modtaget, siger Paal Aarsether og henviser til, hvordan eksempelvis Syrien og Jordan har modtaget henholdsvis 700.000 og 500.000 irakiske flygtninge. I øjeblikket modtager Syrien dagligt 2000 irakiske flygtninge, oplyser UNHCR.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​