Staten tør jo ikke give ansvaret fra sig

Hun har allerede tjekket, at vi er dem, vi siger, vi er, da hun åbner døren til sin lejlighed på Frederiksberg. Selvfølgelig. Det er ældres eget ansvar at passe på sig selv, siger Grethe Hartmann Nielsen, og hun fatter ikke, at så mange bare lukker fremmede indenfor. Og bagefter klager over den megen kriminalitet.

I det hele taget har hun svært ved at forstå alle dem, der bare sidder dér og lader staten arrangere deres liv. Selv er hun 76 år og går med stok efter en hofteoperation, men hun klarer sig uden hjælp. Hvorfor skulle hun ikke det? Med støvsugeren under den ene arm og stokken under den anden er det intet problem at klare rengøringen, og mad og indkøbene står hun også for, selvom der nogle dage er langt op ad trapperne til tredje sal.

Hun kender mange, der gør sig dårligere, end de egentlig er, fordi de ikke selv gider at gøre rent, men det gælder ikke hende. Den eneste hjælp, hun har brug for, er at få køkkenaffaldet ned ad den smalle, snoede bagtrappe. Dét tør hun ikke.

Det var derfor, at hun ringede til kommunen for nogle måneder siden. Og så blev hun vred. De ville sende en visitator, der kunne vurdere hendes behov, sagde de. Men det nægtede Grethe Hartmann Nielsen.

– Jeg har aldrig bedt staten om noget. Jeg har sparet dem for en masse penge og tid. Og så tror de mig ikke engang, når jeg endelig beder om en smule hjælp. Det er jo bare lidt køkkenaffald og en årlig hovedrengøring, og så skal jeg pludselig straffes, fordi jeg har gjort en ære ud af at klare mig selv. Det er da uretfærdigt, forklarer hun.

Så hun tog på rådhuset. Hendes spørgsmål blev læst op i den ugentlige spørgetime, og svaret var ikke til at tage fejl af: Regler var regler.

– Da statsministeren så holdt sin nytårstale og forlangte, at vi alle sammen tog mere ansvar, blev jeg sur, for de tror jo ikke på, at vi tør tage det ansvar, siger hun.

Nu regner hun med at åbne sin dør for en visitator – bare for at få fred. Hendes egne børn bor for langt væk til at kunne hjælpe regelmæssigt, så hun har egentlig ikke noget valg.

– Jeg er helt enig med statsministeren i, at alt for mange udnytter systemet. Og de burde have en opsang. Men vi, der sparer systemet for penge, skal åbenbart også forklare os. Man kan jo ikke lade være med at tænke på den sang: Ih, hvor er det splitterkommunalt.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk

Læs flere artikler under Liv & Sjæl