Irak kæmper mod kaos

Kort tid efter, at den amerikanske præsident, George W. Bushs, tidsfrist til Iraks diktator, Saddam Hussein, udløb for præcis et år siden, kunne journalister i den ira-kiske hovedstad via deres satellit-telefoner berette, at de første bombemål i hovedstaden Bagdad var blevet ramt. Talsmanden for Det Hvide Hus, Ari Fleischer, tonede få timer senere frem på tv-skærme over hele kloden for at fortælle, at en amerikansk anført koalition havde påbegyndt den indledende fase »i afvæbningen af det irakiske regime«. Få uger senere var Saddam Hussein afsat, og inden jul var han amerikanernes fange.

Nu et år senere er hverdagen i landet præget af delvist kaos, vold og spændinger. Samtidig foregår et intenst forsøg på at opbygge en ny stat baseret på demokrati, menneskerettigheder og et godt udannelsessystem.

Sammenkogt i en nylig undersøgelse karakteriserer den irakiske befolkning deres virkelighed med to slags følelser: en svag optimisme kombineret med usikkerhed.

En undersøgelse, foretaget af det britiske Oxford Research International, peger på, at et solidt flertal på 71 procent af den 25 millioner store befolkning tror på en forbedring af situationen inden for det næste år. Lidt over halvdelen, 55 procent, ser helst deres land ledet af sekulært indstillede demokrater, mens 14 procent foretrækker religiøse ledere.

Men usikkerheden blandt befolkningen er også tydelig. Hver femte iraker klager over mangel på sikkerhed. Foruden krigen har det seneste år været rigt på bombeangreb på såvel civilbefolkning som de internationale repræsentanter i Irak. Døde hunde fyldes med sprængstoffer og lægges i vejkanten for at dræbe amerikanere og andre koalitionssoldater, der kommer forbi. Og brugen af selvmordsbomber og bilbomber er i stigning. Desuden tiltager de interne spændinger og magtkampe mellem Iraks religiøse og etniske grupper.