20. marts 2004
Filmen »The Passion of the Christ« er instruktøren Mel Gibsons vision af Jesu lidelseshistorie, og er det synlige bevis på hans tilbagevenden til den katolske tro
Af Julie Grothen
I mere end 10 år har Mel Gibson mediteret på Jesu lidelseshistorie. Skuespilleren og idolet, der var nået helt til tops på berømmelsens tinde, var ellers nået så langt ud, at han ikke troede, der var andet at gøre end at træde det sidste skridt ud i den tomme luft. Dengang i de tidlige 1990'ere var han, actionhelten og sexsymbolet, tæt på at kaste sig ud af vinduet og sige denne verden farvel. Han var i en tilstand af, hvad han selv kalder åndelig fallit.
Men Mel Gibson blev på den rigtige side af vinduet, og i dag siger han, at det var smerten, der skabte hans livs forandring. Fra en tilværelse, der hang i laser, til et liv med grundlag i den romersk-katolske tro. Og det er det glædelige budskab, siger Mel Gibson, at smerte varsler forandring. Da Kristus hang på korset, var det hans lidelser, der banede vej for udbredelsen af kristendommen. Også dengang varslede smerte forandring.
Det er historien om lidelsen, Mel Gibson fortæller i filmen »The Passion of the Christ«, som kan ses i Danmark fra den 2. april. Filmen viser i blodsprøjtende detaljer og med et pinefuldt lydbillede af kødets forgængelighed lige præcis hvor meget lidelse, Kristus gik igennem for menneskets skyld, da han lod sig korsfæste. Hammerslagene mod naglerne, der spidder frelserens hænder, banker budskabet ind i beskueren, så ingen kan være i tvivl om Jesu offer. Og blikket fra det ene øje, det lykkes Jesus at holde åbent under den ulidelige tortur, lader næppe nogen være i tvivl om sin skyld i hans død, uanset hvilken tro man bekender sig til.
Under produktionen af filmen, der fandt sted i Italien, deltog Mel Gibson og Jim Caviezel, der spiller rollen som Jesus, hver morgen i en katolsk messe, før dagens optagelser gik i gang. Og nær hjemmet i Malibu i Californien har Mel Gibson fået bygget sin egen kirke. »Holy Family Chapel« hedder den, og her går familien Gibson til messe på latin sammen med omkring 70 andre katolske traditionalister.
Mel Gibson er familiens mand, han har været gift med sin kone, Robin Moore, siden 1980, og de to har syv børn sammen. Mel voksede selv op i en børneflok på 11 i et katolsk hjem i New York, hvor hans far, Hutton Gibson, arbejdede ved jernbanen. Da Mel var omkring fem år gammel, flyttede familien ud af byen og bosatte sig på en farm, som faderen drev sideløbende med sit arbejde som togbetjent. I 1964 blev faderen ramt af en arbejdsulykke, og efter at have fået en økonomisk erstatning og efterfølgende at have vundet en klækkelig sum i tv-quizzen Jeopardy, pakkede Hutton Gibson familien sammen og emigrerede. Mel Gibsons mor var oprindeligt fra Australien og familien trængte til luftforandring, så da Mel var 12 år gammel, drog familien afsted. Det var i tiden efter Det Andet Vatikanerkoncils (1962-65) erklæringer om at lufte ud i kirken, og det var i tiden for hippiebevægelsens frisindede livsstil. Patriarken i familien Gibson brød sig hverken om Vatikanets reformer eller den ungdomskultur, som han syntes var et tegn på moralsk forfald.
Den unge Mel Gibson gik rundt i sit nye hjemland og drømte både om at blive præst og journalist, men det blev skuespillet, der vandt hans gunst. Han debuterede på lærredet i 1977, og i løbet af 1980'erne blev han verdenskendt som den maskuline actionhelt i de ekstremt voldelige Mad Max-film. Hans rå kontrafej iklædt læderjakke og oversavet jagtgevær hang på teenageværelser overalt i den vestlige verden. Den ydre succes fortsatte med flere film blandt andet serien »Dødbringende Våben«, og Mel Gibson var blevet en vaskeægte superstjerne, da det hele ramlede for ham i starten af 1990'erne. Efter selvmordstanker og alkoholafvænning fik han et helt nyt livssyn, og han vendte tilbage til den tro, som han var vokset op med. Den katolske kirke havde nok fornyet sig, men Mel Gibsons tro er traditionalistisk som faderens.
Hutton Gibsons meninger er ellers stærk kost. Han har igennem flere år skrevet artikler og bøger, hvor han angriber liberaliseringen af den katolske kirke generelt og pave Johannes Pauls pavedømme i særdeleshed. Den nuværende pave er ellers i brede kredse anset for at være på den konservative fløj, men Hutton Gibson beskylder paven for at være for blød i mange henseender, specielt det økumeniske samarbejde er ham imod. Hutton Gibson har også markeret sig med udtalelser, der nedtoner Holocaust, hvilket har afstedkommet beskyldninger om antisemitisme.
Mel Gibson er flere gange blevet konfronteret med faderens kontroversielle holdninger, og han har lige så mange gange afvist at tage stilling til faderens udtalelser. Men Hutton Gibsons anstrengte forhold til Paven, har sønnen forsøgt at undslippe. Da Johannes Paul efter sigende skulle have set »The Passion of the Christ« og derefter have udtalt ordenen: »Det er, som det var,« gav det genlyd hos filmens og Mel Gibsons kritikere. Siden er udtalelsen blevet benægtet fra Vatikanets side, men sagen har gjort det klart, at Mel Gibson gerne vil anerkendes for sit værk af de officielle katolske autoriteter. Hans egen kirke i Malibu er ikke blevet godkendt som katolsk kirke, og talsmanden for ærkebiskoppen i Los Angeles er citeret for at sige, at der ikke er tale om et katolsk kapel eller en katolsk kirke.
Tidligere har Mel Gibson udtalt, at manuskriptet til »The Passion of the Christ« er det nye testamente, og at filmen er lavet under inspiration af Helligånden, men efter at kritiske røster har langet ud efter filmens udlægning af lidelseshistorien, har han ændret sine udtalelser. Nu siger han, at filmen er hans helt egen vision af Jesu lidelseshistorie. Filmen er i sig selv et billede på den lidelse, Jesus tog på sig for menneskenes skyld, og den er en fortælling om, hvorfor katolikken Mel Gibson måtte vende tilbage til sin tro.
Udsigten fra berømmelsens tinde var ikke til at holde ud, dengang hans liv i 1990'erne var ved at løbe ud mellem hænderne på ham. Hans tro var bankerot, men så faldt han på knæ. Han genlæste de fire evangelier og mediterede på passionen, og ud af hans anstrengelser kom »The Passion of the Christ«.
grothen@kristeligt-dagblad.dkJesusfilm
Mel Gibsons »The Passion of the Christ« er en af de film, der har vakt mest opsigt de seneste år. Fredag 2. april får den premiere i danske biografer. Kristeligt Dagblad indleder i dag en serie med baggrundsartikler og kommentarer op til filmens danske premiere. Tidligere artikler i avisen om Gibsons film kan læses på
www.kristeligt-dagblad.dkBlå bog
Mel Gibson
Født 3. januar 1956 i Peekskill, New York, USA
Internationalt gennembrud som skuespiller med Mad Max-filmene i starten af 1980'erne
Har medvirket i mere end 30 film siden debutten i 1977
Debut som instruktør i 1993 med »Manden uden Ansigt«, som han selv spillede hovedrolle i.
Instruerede, producerede og spillede hovedrolle i succesfilmen »Braveheart« (1995) som vandt 5 oscarstatuetter.
Mel Gibson har selv investeret 150 millioner kroner af sine egne penge i at lave »The Passion of the Christ«, der hans tolkning af Jesu lidelseshistorie.
Gift med Robin Moore i 1980, sammen har de syv børn.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad