Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Da Grundtvig blev døbt som mormon til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Da Grundtvig blev døbt som mormon

Kommenter Hold mig opdateret

123 år efter sin død blev den danske digter og præst N.F.S. Grundtvig døbt som mormon. Det samme er sket for op mod 600 millioner andre døde mennesker

På et grønt højdedrag i den amerikanske stat Utah troner et tempel af tunge sten. Dets tårne strækker sig mod himlen fulde af skydeskår. Og et skilt ved den asfalterede parkeringsplads forkynder, at bygningen tilhører Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Måske bedre kendt som mormonkirken.

Bag de tykke stenmure er der i dag både travlhed og adgang forbudt. Det er den 9. februar 1995. Kun indviede mormoner kan få lov at være med, når danske Nicolai Frederik Severin Grundtvig om lidt skal døbes. Den store præst og digter var stærk i sin kristne tro og har om nogen været med til at forme folkekirken i Danmark. Han har også været død i 123 år. Alligevel bliver han denne dag i 1995 døbt som mormon i Utah, USA.

I 174 år har mormonkirken holdt dåb for døde mennesker. Det foregår, ligesom når et levende menneske bliver døbt som mormon blot ved hjælp af en stand-in, der lader sig sænke ned i vand og tager imod dåben på den afdødes vegne.

Brorson døbt 20 gange

Annonce
Meningen er at give den afdøde chance for pr. efterkrav at sikre sig en plads i mormonernes evige paradis. Ligegyldigt om han eller hun levede sit liv som jøde, hindu, kristen, muslim eller slet ikke var troende.

Mormonerne har allerede holdt dåb op mod 600 millioner døde mennesker. Det er antallet af navne i deres Internationale Genealogiske Indeks over afdøde, som de har udført stedfortrædende ceremonier for. Listen tæller blandt andre forfatterne Henrik Pontoppidan, Ludvig Holberg og Herman Bang. For slet ikke at nævne de store, danske salmeskrivere Brorson, Ingemann og Kingo, eventyrdigter H.C. Andersen samt filosof og teolog Søren Kierkegaard. De er alle sammen blevet døbt som mormoner efter deres død. Hans Adolf Brorson så mange som 20 gange.

Mormonerne tror på en verden parallel med den jordiske, hvor døde menneskers ånd venter på opstandelsen til Guds himmel. De tror også, at de døde i åndeverdenen kan nå at lade sig omvende til mormonernes tro og blive forenet med deres Gud, hvis de bare accepterer den dåb, der bliver udført for dem her på jorden. Det vil altså sige, at de levende mormoner holder dåb for alle de døde i åndeverdenen i tilfælde af, at de posthumt skulle have lyst til at blive mormon.

- Lad os tage mystikken væk. Vi taler jo ikke om zombier, der render rundt, siger Jens Andersen, der leder mormonernes kirke i den østlige del af Danmark.

- Det er personer som du og jeg, der ved døden har fået skilt deres ånd fra legemet. Så lige mens vi sidder her, lever en masse mennesker i åndeverdenen, hvor de lærer, kommunikerer og stadig kan nå at omvende sig.

Han oplyser, at det er frivilligt, om de døde vil acceptere dåben eller ej.

- Her på jorden kan vi jo ikke se, hvem der har modtaget dåbens velsignelse i åndeverdenen. Vi lader os bare døbe for de døde, så de frivilligt kan modtage evangeliet, siger Jens Andersen.

»De eneste sande kristne«

Mormonerne ser både bibelen og mormons bog som hellige skrifter og sig selv som »de eneste sande kristne«. Deres tro opstod i USA i 1830. Den bliver af de færreste regnet for traditionel kristen, men hører blandt verdens hurtigst voksende religiøse retninger. I dag findes der omkring 12 millioner mormoner i verden. Og de bliver stadig flere.

Deres kirke er overordentligt opsøgende og har missionærer udstationeret i hele verden. Også den åndelige, som de altså selv tror på som et sted fyldt med potentielle mormoner.

Ikke alle er lige begejstrede for denne praksis med at døbe afdøde mennesker. Nogle kalder den kirkeligt rov, andre åndssvag. Biskoppen i Aalborg Stift, Søren Lodberg Hvas, kalder dåben for fup og svindel.

- Jeg er oprørt over, at der er folk, der kan bære sig sådan ad. Naturligvis kan man ikke efter menneskers død døbe dem i en anden tro. Det er et overgreb mod afdøde menneskers personlige tro og integritet. Et overgreb mod mennesker, der af gode grunde ikke kan svare igen, siger han.

Søren Lodberg Hvas har længe kendt til mormonernes tro og praksis, der bredte sig særligt hurtigt blandt arbejdere i Vendsyssel, da den kom til Danmark fra USA midt i 1800-tallet. Mange især unge mænd lod sig omvende eller immigrerede til den amerikanske stat Utah, hvor mormoner med efternavne som Pedersen og Nielsen stadig er talstærkt repræsenterede i Salt Lake City.

I Danmark bor i dag 4500 mormoner spredt over hele landet. Biskop Søren Lodberg Hvas betragter det mormonske samfund som en sekt og dens udbredelse i Danmark som et markant stykke kirkehistorie. Dåben af afdøde nægter han at lade sig optage synderligt af.

- Det er jo ren indbildning. Man kan ikke døbe døde mennesker. Hvis man siger sådan noget, så lyver man. Det er fup og svindel. Åndelig svindel, siger Søren Lodberg Hvas, der især ikke bryder sig om at se de store, danske salmedigtere og andre kirkelige personligheder sat i forbindelse med mormonerne.

Lederen af Søren Kierkegaard Forskningscentret Niels Jørgen Cappelørn forholder sig også temmelig skeptisk til mormonernes praksis og forstår ikke, hvorfor de lige skulle døbe Søren Kierkegaard ind i deres kirke.

- Han hører ikke til der og kommer aldrig til det. Jeg synes, de skulle lade være med at døbe afdøde. Det er jo et udtryk for at ville inkludere mennesker, der ikke er der. Sådan skal man ikke gå på rov, siger han.

Et godt tilbud til afdøde

Men ifølge mormon Jens Andersen handler ceremonien hverken om at gå på rov eller forgribe sig på folks eftermæle. Han ser den slet og ret som et godt tilbud til de afdøde. Et tilbud, som ingen andre religiøse grupper har tænkt på at give.

- De fleste kristne kirker tror på, at Jesus er frelser og forløser for hele verden. Men hvad med dem som allerede er døde? Hvad med dem som aldrig har hørt om evangeliet, men måske ønsker at lade sig døbe? Er han ikke frelser og forløser for dem? Spørger han og giver selv svaret:

- Jo, naturligvis. Hans kærlighed til dem er lige så stor, som den er til alle andre. Og her er der et princip, som gør det muligt for dem at modtage de samme velsignelser som alle andre. Hvis ikke der var de velsignelser, så ville det være en uretfærdig Gud. Og det er det ikke. Han har tænkt på det hele.

Tilhængerne af mormonkirken bliver opfordret til at forske i deres slægt og kortlægge familiens sammensætning så langt tilbage i tiden som muligt. Meningen er først at sørge for dåb for deres egne familiemedlemmer, siden for alle andre. Kristeligt Dagblad har talt med mormoner, der egenhændigt har sendt mange tusinde navne på afdøde mennesker ind til ét af kirkens templer og bedt om at få dem døbt som mormoner. Jens Andersen er sikker på, at det en dag vil lykkes at få holdt dåb for alle mennesker, der nogensinde har levet på jorden.

»Fuldstændig åndssvag« ide

På Københavns Universitets institut for religionshistorie kan lektor Peter B. Andersen godt forstå konflikten mellem de troende parter. På den ene side mener mormonerne, at de frelser folk. På den anden side mener andre, at det er urimeligt, når folk ikke selv kan sige fra, lyder hans sammenfatning af sagen.

- Godt nok piller mormonerne ved menneskers religiøse status i tilbageblik, efter de er døde. Men hvis man ikke tror på den dåb og teologien, der ligger bag, så burde det jo være ganske uvæsentligt, siger Peter B. Andersen.

Og som sådan betragter man også sagen i Grundtvig-Akademiet. Leder Henrik Wigh-Poulsen klukker stille over nyheden om, at N.F.S. Grundtvig for ni år siden blev døbt som mormon i Utah. Han kalder ideen »fuldstændigt åndssvag«.

- Jeg er ganske overbevist om, at det ikke generer Grundtvigs sjælefred eller forhold til Gud, at nogle sære amerikanere udsætter hans eftermæle for den slags voodoo. Det kan i hvert fald ikke forstyrre eller forskrække mig, siger han.

Henrik Wigh-Poulsen mener, at Grundtvig selv ville have sagt, at hans forhold til Gud blev afklaret ved hans egen dåb, og at ingen andre kan gøre til eller fra i den sag. Det var netop dåben, Grundtvig tyede til, hvis han havde sjælekvaler, fortæller akademiets leder.

I foråret 1844 tumlede den danske præst og salmedigter for eksempel ind i et alvorligt tilfælde af tvivl. Religiøs tvivl. Det var ikke første gang, han lammede sig selv med spørgsmålet, om han virkelig var kristen. Men med digtet Sov sødt, Barnlille lagde Grundtvig krisen og tvivlen bag sig og beskrev, hvordan anfægtede voksne gennem deres fadervor kan finde tilbage til Gud.

- Salmen handler netop om at søge tilflugt i dåbens nåde og hvile trygt i sit forhold til Gud. Det gjorde Grundtvig. Og det forhold er der ingen, der kan rokke ved. Heller ikke en eller anden forvirret mormon, siger Henrik Wigh-Poulsen.

Sov sødt, barnlille! / lig roligt og stille, / og nyn på det navn / med nåden i favn, / al jorden til salighed givet! / Nyn: Jesus er min, / så favr og så fin, / min Jesus er lyset og livet!

N.F.S. Grundtvig 1844

kirke@kristeligt-dagblad.dk



Fakta om mormonerne

Mormonernes kirke hedder officielt Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Den blev grundlagt i New York i 1830 og havde i begyndelsen seks medlemmer. I dag er der omkring 12 millioner mormoner over hele verden. 4500 af dem bor i Danmark.

Mormonerne ser sig selv som de eneste sande kristne og tror, at deres kirke er genoprettelsen af Jesu Kristi oprindelige kirke. De betragter Bibelen og Mormons Bog som hellige og guddommeligt inspirerede skrifter.

Mormonerne drikker hverken te, kaffe eller alkohol. De faster en dag om måneden, går med helligt undertøj og er imod fri abort, pornografi og hasardspil.

De trofaste medlemmer betaler ti procent af deres indtægter til kirken, der i dag hører til blandt USA's rigeste kirker.

Mormonerne har opbygget verdens største slægtsarkiv. Tanken bag arkivet er at udføre stedfortrædende ceremonier som for eksempel dåb på vegne af de døde.



Fakta om dåben

Mormonerne tror på en verden parallel med den jordiske, hvor døde menneskers ånd venter på opstandelsen til Guds himmel. De tror også, at de døde i åndeverdenen kan nå at lade sig omvende til mormonernes tro og blive forenet med deres Gud, hvis de bare accepterer den dåb, der bliver udført for dem her på jorden.

Mormonernes dåb af afdøde foregår på samme måde, som deres dåb af levende. Blot bruger de en stedfortræder, der lader sig sænke ned i vand på vegne af den døde. Rent praktisk foregår det i et bassin i ét af mormonernes templer, hvor både præsten og stedfortræderen står i vand til livet. Præsten nævner den afdødes navn og læser op fra mormons bog:

Med fuldmagt fra Jesus Kristus døber jeg dig i Faderens, Sønnens og den Helligånds navn. Amen. (3 nephi, kapitel 11, vers 25)

Efter denne dåbsbøn hjælper præsten med at sænke stedfortræderen helt ned under vandet, og når vedkommende dukker op igen, er dåben fuldbyrdet.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​