Jørgen Steens |
14. april 2007
MIT LIVSSYN: – Man skal aldrig løse folks problemer – det skal de selv, og det er det, jeg hjælper dem til at kunne, siger B.S. Christiansen, der lever af at rådgive sportsfolk og erhvervsliv, og hvis selvbiografi – "Et liv på kanten" – nu har solgt i over en kvart million eksemplarer
Han er nærmest synonym med tidens selvudviklingstendens. Jægersoldaten, coachen og tv-stjernen B.S. Christiansen, der senest har optrådt på skærmen sammen med Bubber på afveje i Canada, lever af at rådgive sportsfolk og erhvervsliv. Han er fuld af stærke holdninger til livet, og hvordan det skal leves, og vil gerne påvirke og stå som rollemodel, men folk skal selv finde ud af deres liv, understreges det.
– Man skal aldrig løse folks problemer, men jeg kan fortælle, hvad jeg gør, siger han, og det har B.S. Christiansen ikke mindst gjort gennem sin selvbiografi, "Et liv på kanten", som nu har solgt i det, efter danske forhold, astronomiske oplag af over en kvart million eksemplarer. Paradoksalt nok har forfatteren selv aldrig læst en bog.
– Det er der nogle, der er flove over at sige, men det er jeg ikke. Alt det, jeg siger, er ikke noget jeg har læst mig til, men erfaret.
Hvordan vil du beskrive dit livssyn?
– For mig er livet en gave, der skal bruges. Man kan næsten sige, at det er med livet som med en muskel. Hvis en muskel ikke bliver brugt, så dør den. Jeg forsøger altid at se mulighederne i livet. Er man negativ, så ser man kun begrænsningerne.
Hvad tror du på?
– Jeg er ikke kristen i traditionel forstand, men har oplevet, hvordan det religiøse er brudt frem, når jeg har været sammen med andre i farlige og vanskelige situationer, så det med troen ligger der alligevel et eller andet sted. Flere præster har skrevet til mig, om jeg var klar over, at min bog forkynder det kristne budskab. De har brugt den i konfirmationsforberedelsen, fordi den siger nogle af de ting, som også står i Bibelen. Det kom bag på mig, men jeg kan godt se, at jeg jo forsøger at appellere til det gode i folk og også påpeger, som det bliver sagt i kristendommen, at man skal være noget selv for at kunne være noget for andre, for ellers har man ikke noget at give af. Jeg ved, at mange af de unge, der læser min bog, bliver inspireret og motiveret til at gøre noget ved deres eget liv. Jeg fortæller dem jo også, at man ikke skal være bange for at indrømme sine fejl og fiaskoer. Jeg tror, at mange mennesker i dag er bange for hinanden, fordi de så gerne vil leve op til andres forventninger i stedet for at prøve at leve op til deres egne.
Hvad har du taget med dig fra dit barndomshjem?
– Jeg har haft en virkelig god barndom. Den har været kærlig, men også givet modstand, så jeg har lært at klare mig selv. Jeg oplever i dag, at mange forældre har så travlt med at passe på deres børn, at de glemmer, at de også skal have modstand og udfordringer, for ellers udvikler de sig jo ikke. Hvis et lille fyrretræ vokser i læ af de store træer, så udvikler det ikke sine rødder og vælter i stormen, men hvis et træ vokser op i vind og rusk, så har det udviklet sit rodnet. Jeg har været så heldig i min opvækst og mit liv, at jeg har været sammen med ordentlige mennesker, som ikke bare har føjet mig, men givet mig modstand. Vi udvikler os jo ikke, når vi er sammen med rygklappere.
Hvilke forbilleder har du?
– Mine forbilleder former sig efter det univers, jeg er i. Det er ligesom mine livretter. Når jeg er på savannen i Afrika, så er det jo ikke medisterpølse og persillesovs, men hvis jeg sidder et koldt sted en vinteraften, så er det måske varm suppe. Så mine livretter tilpasser sig, hvor jeg er, ligesom mine forbilleder gør det efter de opgaver, jeg beskæftiger mig med. Det har igen noget at gøre med at se mulighederne i livet frem for at låse sig fast og begrænse sit udsyn.
Hvad er lykke for dig?
– At jeg har muligheden og evnen til at vælge, og her muligheden for at vælge kærligheden. Den kan man jo vælge fra, men hvis man vil have kærlighed, skal man huske at give kærlighed. Så enkelt er det i mit univers.
Hvad er elendighed for dig?
– Jeg har selv været derude, hvor det hele har været forfærdeligt, og lært, at også der gælder det om at forsøge at være positiv, for så ser jeg løsningen. Jeg påstår ikke, at det er let, tværtimod kan det være utroligt svært, men du bliver nødt til at fastholde det positive, også når livet er hårdt, for du har jo et liv, du skal leve. Og hvis du vil leve dit liv, så må du tage fat i det, så må du tage kontrol og ansvar. Et af mine livsmottoer lyder: "Vi har det, vi har". Lad os få det bedste ud af det.
Hvilke fællesskaber er vigtige for dig?
– Alle fællesskaber er vigtige, hvis fællesskabet er vigtigt for dig og det, du gør. Hvis et fællesskab blot er noget, du har for at tilfredsstille andre, så skal du ikke have det. Det bruger jeg ikke tid på.
Hvad betyder det for dig, at Danmark er blevet mere multikulturelt?
– På cykelholdet Team CSC, som jeg er tilknyttet, har vi 17 forskellige kulturer, og hvis vi ikke forstår at bruge de forskellige kulturer, får vi aldrig cykelholdet til at være optimalt. Her er det vigtigt, at vi er sammen som de forskelligheder, vi er, og bruger hinanden. Jeg har lært, at hvis jeg skal flytte folk, så skal jeg forstå deres kultur, ellers går det galt. Der, hvor problemerne kommer, er, når kulturen bliver styrende og er usamarbejdsvillig. Den største fjende for vores demokrati er folk, der ikke er demokratiske, for vores demokrati er jo bygget op på, at alle forstår demokrati og ved, hvordan de skal gebærde sig i det.
steens@kristeligt-dagblad.dkFaktaB.S. CHRISTIANSEN
**Bjarne Slot Christiansen, født 1952 i Oksbøl i Vestjylland. Forhenværende jægersoldat, uddannet dykker og fotograf.
**Arbejder som teambuilder for cykelholdet Team CSC, har medvirket i 31 "På afveje"-programmer i tv, hvor han har rejst rundt i ødemarken og på savannen sammen med Signe Svendsen fra Rollo & King, tv-værten Anja Steensig og, senest, Bubber.
**Er i gang med at skrive en opfølger til "Et liv på kanten". Gift, tre børn.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad