Krigstvivlen

Men debatten om grundlaget for Irak-krigen gør den imidlertid ikke mindre vigtig. Det var en rigtig krig at føre. Saddam Hussein var farlig for sit eget folk og for sine omgivelser. Han udgjorde en så stor destabiliseringsfaktor i Mellemøsten, at han måtte væk. Under Saddam Husseins regime finansierede Irak terrorbevægelser i Israel. Den irakiske diktator indledte to aggressionskrige. Først mod Iran, siden mod Kuwait. Han er den arabiske leder, der har forårsaget flest dræbte mennesker. Omkring en million menes af være døde enten i krigene eller som følge af de umenneskelige giftgasangreb på landets kurdiske befolkning. Han holdt hele nationen i et jerngreb og tøvede ikke med at likvidere sine modstandere. De irakiske massegrave, der dokumenterer det, taler krigens modstandere nødigt om.

FN besluttede enstemmigt at Irak skulle afvæbnes. Igennem 12 år modsatte Saddam Hussein sig fuldt samarbejde med FN's våbeninspektører. Kort inden krigen for knap et år siden modsatte han sig at destruere Iraks langtrækkende missiler.

Der er endnu ikke blevet fundet masseødelæggelsesvåben i Irak. Men vi ved, at Saddam Hussein har haft dem, og vi ved, at han har brugt dem. Vi skal være taknemmelige for, at den irakiske diktator ikke længere leder sit land. Demokratiets fjender gør alt for at forhindre Irak i at udvikle sig stabilt. De ønsker ikke at se Irak som en retsstat, hvis befolkning kan leve trygt, og siden som et demokrati, hvor befolkningen kan tage ansvar for sin egen skæbne.

Frygten forud for Irak-krigen var, at masseødelæggelsesvåben skulle komme i hænderne på den type terrorister, der 11. september 2001 havde vist, hvilken ødelæggelse stor samvittighedsløshed og små våben kan forvolde. Hvis de allierede har taget fejl af Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben, er denne verden i det mindste blevet en brutal og farlig diktator mindre. Hvis det nu viser sig, at de allierede ikke har taget fejl, men havde lyttet til krigens kritikere og gjort ingenting, ville det have været moralsk angribeligt.

Den danske regering traf et svært, men rigtigt valg ved at deltage i koalitionen imod Irak. Argumenterne kunne have været formuleret anerledes, ordene kunne have været mindre bastante. Men verden er blevet en diktator mindre og et bedre sted at være for ikke mindst den irakiske befolkning.

bjer