Det grønøjede uhyre hos de travle mennesker

Vi lever i den travleste af alle verdener - og jo mindre tid vi har, jo mere kredser vi naturligt nok om den. »Kampen mod uret« er en bog med 16 danske topchefers overvejelser om, hvordan de selv synes, det går. Hvordan de klarer den evige travlhed, hvordan de evner at leve et normalt liv - hvis det ellers er, hvad de efterstræber. Hvordan de formår at holde det grønøjede uhyre - stressen - på afstand.

Temaet fik denne anmelder til at tænke på den amerikanske sociolog Alvin Toffler, der engang i bogen »Fremtids-chok« afsøgte vores reaktioner på »forandringssamfundet«. Toffler var positivt indstillet over for den nye, travle, teknologiske verden, som den tegnede sig i 1960'erne, men den, som ønskede at overleve med en passende grad af komfort, måtte være indstillet på at tilpasse sig de muligheder, der bød sig, eller gå til grunde. Toffler så en vej fremad over en radikal forbedring af menneskets tilpasningsevne, blandt andet gennem uddannelse.

Men samtidig indså han, at fremtidstoget bevæger sig rasende hurtigt fremad og giver folk mange ubehageligheder. En personlig strategi må derfor også have en defensiv side, så den enkelte kan dæmpe travlhedens værste skadevirkninger. Den hårdt sammenpressede tid gør det nødvendigt for folk at lære på én og samme gang at glide med i den opskruede hastighed og at værge for sig for at holde skadevirkningerne på afstand og mindske trykket.

Toffler havde mange gode forslag til den, der ville mindske de personlige virkninger af et hektisk liv. Et af dem var at opbygge særlige stabilitetszoner i sit liv: visse ting og omstændigheder, som man ikke vil tillade forandrer sig, uanset hvad der ellers måtte ske af omvæltninger. Man kan f.eks. holde fast ved den samme kone, det samme job eller den samme bolig og dermed bedre klare, at alt andet forandrer sig løbende.