Følelsesladede reaktioner på Jesus-film

New York Times påpeger, at de voldsomme blodsudgydelser overskygger det dybere budskab med filmen.

- »The Passion of the Christ« videregiver aldrig en klar fornemmelse af, hvad alle disse blodsudgydelser skal til for. En mangel, der er Mr. Gibsons mest alvorlige kunstneriske fejl. Evangelierne påstår - i hvert fald i nogle fortolkninger - at denne historie ender med tilgivelse. Men en sådan slutning synes at ligge ud over Mr. Gibsons forestillingsevne, skriver avisen i sin anmeldelse.

Glimt af lidelseshistorien

Generelt roses Mel Gibson for at have skruet filmen flot sammen. Alle de tekniske detaljer mestrer han og hans filmhold til fuldkommenhed: fotografering, lys, locations og kostumer. Det er fremstillingen af historien bag, som anmelderne ikke bryder sig om.

- Filmen fokuserer snævert på Jesu lidelseshistorie i stedet for hans religiøse kald, hvor han prædikede kærlighed for Gud og menneskeheden. Problemet med denne fremstilling er, at konteksten for lidelseshistorien går tabt. Korsfæstelsen var ikke bare kulminationen på Jesu liv på jord. Det var opfyldelsen af hans løfte om at tage menneskehedens synder på sig, skriver avisen Hollywood Reporter.

Avisen bryder sig heller ikke om persontegningen af de kendte bibelske figurer.

- Alle personerne er portrætteret ud i det ekstreme. Pontius Pilatus er en svag og forskræmt leder i en ensom udpost af det romerske imperium. Maria og Maria Magdalene er reduceret til tårevædede tilskuere. Og Jesus selv er det meste af filmen så meget en boksebold, at man mister hans budskab af syne.

Strid om antisemitisme

Før premieren har flere jødiske ledere anklaget filmen for at være antisemitisk, fordi den efter deres mening fremstiller jøderne som hævngerrige og blodtørstige over for Jesus. Dermed puster den til en gammel konflikt mellem kristne og jøder om, hvorvidt jøderne var skyld i Jesu korsfæstelse. De fleste anmeldere ser dog ikke filmen som et udtryk for antisemitisme.

- At anklage filmen for at være antisemitisk er det samme som at sige, at modstandere af Bush-administrationens Irak-politik er antiamerikanske, skriver magasinet Time i sin anmeldelse.

Time spekulerer også over, hvilket publikum filmen helt præcist er henvendt til.

- Mange kristne, som ellers ville påskønne filmens budskab, kan føle sig frastødt af de utrættelige blodsudgydelser. Det egentlige publikum for »The Passion of the Christ« er en ret snæver gruppe: meget troende mennesker med en mave af stål.

Filmen har fået en »R-rating«, dvs. at børn under 17 år kun må se den i følgeskab med voksne. Men allerede nu begynder anmeldere og kirkeledere at udtrykke bekymring for, hvorvidt børn overhovedet bør se filmen. Flere kirker havde forestillet sig at bruge filmen som en slags undervisning for den yngre del af menigheden. Men Dove Foundation, som mærker familievenlige film, vil ikke give »The Passion of the Christ« deres blå stempel. De mener, at forældre grundigt skal overveje deres børns modenhed og evne til at håndtere voldelige scener, før de tager dem med ind til filmen.

kultur@kristeligt-dagblad.dk

Læs også artiklen om Mel Gibsons film i gårsdagens avis. Der er dansk premiere på filmen den 2. april.



The Passion of The Christ