Persondata politik og brug af cookies*
Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Kirkelig fastelavn i familiens tegn
En fastelavnssøndag med gudstjeneste, udklædning og tøndeslagning er blevet en fast tradition for mange familier
- Det er klart min formodning, at fastelavnssøndag, hvor man kombinerer gudstjeneste med den gamle traditionelle tøndeslagning for børn, er i vækst, siger landssekretær Sabine Kleinbeck fra Kirkefondet, selv om hun ikke kan henvise til en bestemt officiel statistik.
- Fra tællingerne af kirkegængere rundt om i landet kan vi se, at familiegudstjenester trækker de fleste mennesker og mange flere end de ordinære gudstjenester. Og fastelavnsgudstjenesten er en af dem, siger Sabine Kleinbeck.
Det er hendes opfattelse, at folkekirkens opmærksomhed over for netop denne gudstjeneste i løbet af kirkeåret er voksende.
- Det hænger blandt andet sammen med, at der i stigende grad i kirkerne er et ønske om at markere hele kirkeåret på en synlig måde. Det er selvfølgelig jul, påske og pinse, men også fastelavn er kommet til at høre med. De senere års kirketællinger har vist, at kirkerne også prioriterer allehelgen og høstgudstjenester, og at de dage er velbesøgte, siger Sabine Kleinbeck.
Også ved de øvrige kirkelige højtider prioriterer mange kirker familiegudstjenesten, som efterhånden har vundet et solidt indpas. Ikke mindst en ændring i folkekirkens officielle ritualbog, som blev revideret i 1992, har banet vejen. Ritualbogen indførte en officiel mulighed for at lægge familiegudstjenesten på kirkens »fornemste« plads, højmessen.
Det kirkelige udbud af fastelavnsgudstjenester i morgen er stort og spredt ud over hele landet. Flere har valgt højmessen, blandt andet i Fonnesbæk ved Ikast.
- Vi har ikke egentlige familiegudstjenester, men tilrettelægger de kirkelige højtider efter alle aldersgrupper, siger sognepræst Birthe Møberg, som i morgen venter en fuld kirke, det vil sige op til 300 børn og forældre. Hun tilrettelægger sin prædiken i et lille team sammen med konfirmander.
Er de festlige fastelavnsaktiviteter blevet styrket i kirken i de senere år, følges de ikke op af den historiske 40 dages faste som indledes i næste uge med askeonsdag. Kun de færreste i folkekirken faster, som man gjorde før reformationen.
vincents@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation