Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Pavens konservative kritikere til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pavens konservative kritikere

Pavens dialog med andre religioner har medført religiøs ligegyldighed, faldende præstekald og svigtende kirkegang, lyder det fra kritikere af pave Johannes Paul II. (Foto: Nordfoto)

Kommenter Hold mig opdateret

KIRKENIVERDEN: Ved at åbne for dialogen med ikke-katolikker og ikke-kristne har paven styrket den religiøse ligegyldighed, siger kritikere

»Den katolske kirke er ikke et skib i stormvejr. Den er et skib med hul i bunden«, sagde den schweizisk-fødte biskop Bernard Fellay ved en pressekonference i Rom tidligere på måneden og anklagede paven for at have ødelagt den katolske kirke ved at åbne for dialogen med andre kristne trossamfund.

Bernard Fellay leder det ultrakonservative Pius X Selskab, hvis grundlægger, den nu afdøde franske ærkebiskop Marcel Lefebvre, i 1988 blev ekskommuniceret af den katolske kirke for at bispevie fire præster - heriblandt Fellay - uden tilladelse fra paven. Fellay blev også selv ekskommuniceret ved samme lejlighed.

Det har dog ikke afholdt selskabets én million medlemmer fra at opfatte sig som sande katolikker, og i anledning af pave Johannes Paul II 25-års-regeringsjubilæum sidste år, har Pius X Selskabet udgivet en yderst kritisk analyse af hans regeringstid. Den 50-sider lange betænkning på italiensk med titlen »Fra økumeni til stilfærdigt frafald« blev præsenteret for pressen på et hotel få skridt fra Peterspladsen. Og hver eneste kardinal har fået tilsendt et eksemplar, fik journalisterne at vide.

Hovedargumentet er, at paven ved at åbne for dialogen med ikke-katolikker og ikke-kristne har styrket den religiøse ligegyldighed især blandt katolikkerne i Vesteuropa med faldende præstekald og svigtende kirkegang til følge.

Annonce
»Hvor tiltrækkende han end først kan synes, og hvor fantastiske de pavelige ceremonier end ser ud på tv, og hvor stor en menneskemængde, der end følger ham, så er virkeligheden meget sørgelig. Økumenien har forvandlet den hellige stad, som kirken er, til en by i ruiner«, konkluderer analysen.

Biskop Fellay sagde til nyhedsbureauet Catholic News Service, at han gik ind for kirkelig enhed, men at udtrykket »enhed« havde fået et andet indhold efter Det andet Vatikankoncil i 1960'erne. Før da betød »enhed«, at folk konverterede til den katolske kirke, mens man i dag taler om, at kirkerne i deres forskellighed bevæger sig ad en fælles vej til fuld enhed, forklarede biskoppen.

- Men det er ikke længere kirkens sande enhed. Det indebærer en helt ny tro, understregede Fellay og anklagede Vatikanet for at være »mere interesseret i kristen enhed end i frelse«.

Ud over de fælleskirkelige bestræbelser, afviser Pius X Selskabet også princippet om religionsfrihed og de reformer af den katolske gudstjeneste, der fulgte i kølvandet på Det andet Vatikankoncil. Når bevægelsen fejrer messe sker det således på latin og efter den såkaldte tridentinske ritus, der stammer fra 1500-tallet.

Hvorom alting er, så er Vatikanets konflikt med Lefebvre og Fellays tilhængere væsensforskellig fra meget af polemikken med kirkens liberale fløj, fordi Pius X Selskabet formelt ikke længere er en del af den katolske kirke. Selv en så fremtrædende og stædig liberal kritiker af Johannes Paul II som den schweiziske teolog Hans Küng virker stadigvæk som katolsk præst.

Men selvom Fellay er ekskommuniceret af den katolske kirke, betyder det ikke, at der ikke er nogen kontakt mellem parterne. For nogle år siden åbnede paven for, at den tridentinske messe igen kunne fejres, hvis den lokale biskop gav sin tilladelse, og det fik nogle traditionalistiske katolikker til at forsone sig med Rom. Sidste år forsøgte Vatikanet sig igen med en række initiativer, der kulminerede i en messe efter den gamle ritus i en af Roms mest berømte kirker, Santa Maria Maggiore. Ikke desto mindre fastslog Fellay på pressemødet, at forhandlingerne med Vatikanet i praksis er kørt fast.

- Vi afviser ikke et forlig. Men før man kan slå bro, er det bedst at sikre sig god understøtning, fordi Rom og vi ikke anskuer problemerne på samme måde, understregede han.

kirke@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock