11. februar 2004
ANALYSE: Resterne af Saddam Husseins loyalister og muslimske fundamentalister forsøger at tvinge Irak ud i en borgerkrigslignende tilstand. Indtil videre med succes
Det daglige kaos tager til i Irak, hvor de seneste dage har budt på to selvmordsaktioner, der er blandt de blodigste, siden USA's præsident, George W. Bush, erklærede krigen for afsluttet i maj i fjor.
- Bagmændene, der er et mindretal af islamister og sunni-muslimske kredse med fortsat loyalitet til Saddam Hussein, har flere forskellige årsager til at skabe kaos i Irak, siger professor Michael Eppel fra Haifa Universitet i Israel.
- Først og fremmest ønsker de at skabe en borgerkrigslignende tilstand ved at skabe splid mellem de forskellige etniske grupper i befolkningen, siger Eppel.
Han mener ikke, at de islamister, der, ifølge hans viden, er med til at udføre selvmordsaktionerne, modtager støtte fra stater i Mellemøsten. Hverken fra Iran, Saudi Arabien eller Syrien. Hans opfattelse er, at de er tilknyttet Osama bin Ladens al-Qaeda-netværk og den ekstremistiske Ansar al Islam organisation, der i begyndelsen af Irak-krigen oprettede baser i det nordlige Irak. Han udelukker de shia-muslimske kredse fra at stå bag bombningerne, da de efter hans opfattelse har en stor interesse i at fremme ideen om valg og mere stabilitet i Irak.
- Et andet af bagmændenes mål er at gøre det sværere for den amerikanske administration at udføre sine planer om overdragelse af administrationen af Irak, siger Eppel.
- De seneste måneders mord af irakiske politimænd, dommere og intellektuelle viser, at den væbnede opposition bevidst går efter personer, der kan være med til at forme Iraks fremtid.
En anden israelsk Irak-ekspert, professor Ofra Bengio fra Tel Aviv Universitet, er enig med Eppel i, at den irakiske opposition forsøger at gøre livet så surt som muligt for amerikanerne.
- De forstår, at amerikanerne vil forlade Irak på et eller andet tidspunkt. Om det tager et, to eller fem år ligger ikke fast, men det faktum, at mange angreb rettes mod den irakiske befolkning, betyder, at de allerede tænker på tiden efter amerikanerne. De forsøger allerede nu at ramme de personer, der kan få indflydelse på Iraks fremtid, siger Ofra Bengio.
Ofra Bengio mener, at de seneste bomber vil få både amerikanerne, FN og alle andre udenlandske organisationer til at genoverveje deres engagement i Irak.
- Måske er bomberne med til at fremskynde vestlige organisationers afrejse fra Irak, vurderer hun.
I Danmark tror major Henning Andersen fra Forsvarsakademiet ikke på en magtoverdragelse til irakerne allerede til sommer.
- Sikkerhedsmæssigt er irakerne meget langt fra at kunne styre det selv, og vi kommer ikke til at se amerikanerne og briterne dampe af om et halvt år. Jeg tror på, at vi vil se koalitionsstyrker i Irak i årevis, siger han til Ritzau.
Henning Andersen ser ingen snarlig løsning på situationen. Han forudser, at irakerne kan frygte selvmordsbomber mange år frem i tiden.
allan@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad