6. februar 2004
Frankrig og Tyskland har tilkendegivet, at de er villige til at bidrage med styrker, hvis ellers at FN tildeles en central rolle i Irak
BRUXELLES: Forsvarsministrene fra de europæiske NATO-lande kan se frem til nye militære krav og nye politiske dagsordener fra deres amerikanske ministerkollega, Donald Rumsfeld, når de i dag mødes uformelt i München.
I de seneste måneder har den amerikanske regering stædigt arbejdet for at få sine mere eller mindre fodslæbende europæiske allierede til at rykke ind på slagmarkerne i USA's felttog mod den internationale terrorisme.
I Afghanistan står allerede flere tusinde europæiske NATO-soldater - fortrinsvis fra Tyskland og Holland - og Donald Rumsfeld vil i dag presse sine allierede hårdt for at få yderligere tusindvis af europæiske soldater til Afghanistan.
Samtidig fortsætter amerikanerne deres kampagne for at få NATO til at aflaste USA's militær på en anden front, nemlig i Irak, som det seneste år har forbitret forholdet mellem USA og Europa. Amerikanernes mål er angiveligt at bruge NATO-topmødet i Istanbul i juni til at lancere beslutningen om at sætte NATO ind i Irak, og de gør, hvad de kan, for at holde planen varm.
I går erklærede USA's NATO-ambassadør i Bruxelles, Nicholas Burns, at »der helt klart er en meget stærk politisk vilje i alliancen til at lade NATO gøre mere i Irak«.
Amerikanerne har af politiske grunde brug for at udvide kredsen af europæiske deltagere i krigskoalitionen i Irak, og selv de mest hårdnakkede modstandere af krigen, Frankrig og Tyskland, har forsigtigt tilkendegivet, at de er parat til at hjælpe. Men ikke uden indrømmelser fra amerikansk hold.
Central rolle til FN
Først skal FN tildeles en central rolle i genopbygningen af Irak, og en folkevalgt regering skal på plads. USA er godt i gang med at bearbejde FN's generalsekretær, Kofi Annan, for at få FN mere aktivt ind i det krigshærgede land, men der vil under alle omstændigheder gå nogle måneder, før den politiske situation er moden til en NATO-indmarch i Irak, lyder vurderingen i NATO-hovedkvarteret i Bruxelles.
Den mellemliggende tid vil amerikanerne bruge på at sikre de ekstra europæiske styrker til Afghanistan. NATO-landene har aftalt, at deres styrke i Afghanistan skal forstærkes, så den kan dække hele landet.
I øjeblikket er stort set kun hovedstaden Kabul beskyttet af NATO, men det går trægt for de europæiske NATO-lande at levere flere soldater. Ifølge de amerikanske planer skal sagen løses inden for de nærmeste tre, fire måneder, og forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) og hans europæiske kolleger kan regne med at møde en utålmodig Donald Rumsfeld, hvad Afghanistan angår.
- Det vil nok være deres (USA's, red.) hovedbudskab, at vi skal rykke hurtigere ud, siger en kilde med hentydning til udvidelsen af styrken i Afghanistan med europæiske soldater.
Et enkelt land, Frankrig, ventes dog at være positivt over for at sende styrker til Afghanistan. Ved at engagere sig i Afghanistan håber franskmændene angivelig, at de kan nøjes med at sende en mindre styrke til Irak senere på året. Den militære situation i Irak vurderes som væsentligt mere usikker og uforudsigelig end situationen i Afghanistan, og indenrigspolitisk vil det være uproblematisk for den franske regering at sende soldater til Afghanistan.
Europæerne slipper dog næppe med Afghanistan og Irak. Donald Rumsfeld har flere ønsker med i tasken.
Den amerikanske forsvarsminister er i færd med at fostre en storstilet plan for hele Mellemøsten, som skal sikre fred og demokrati fra Marokko til Afghanistan. Endnu har Rumsfeld dog ikke forklaret i konkrete vendinger, hvordan den store demokratisering skal føres ud i livet.
/ritzau/
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad