4. februar 2004
Manglende fund af masseødelæggelsesvåben i Irak får nu konsekvenser i både USA og Storbritannien
LONDON: Den britiske premierminister, Tony Blair, bebudede i går, at han vil tage initiativ til en undersøgelse af landets efterretningsorganer.
Formålet er at fastslå, på hvilket grundlag de videregav oplysninger om Iraks besiddelse af masseødelæggelsesvåben.
- Jeg mener, at det er det rigtige, at vi kigger på de efterretninger, som vi modtog, og hvorvidt de var præcise eller ej, sagde Blair til et udvalg i parlamentet.
Påstanden om Saddam Husseins besiddelse af kemiske, biologiske og atomare våben blev brugt som hovedargument for den amerikanskledede krig mod Irak, men der er ikke blevet fundet masseødelæggelsesvåben efter regimets fald.
USA's præsident, George W. Bush, besluttede i mandags at gennemføre en lignende undersøgelse af amerikanske efteretningsorganer, hvilket øgede presset på Blair for at følge trop.
Blair sagde før krigen, at Irak udgjorde en »alvorlig og akut« trussel, og at landet var fortsat med at fremstille kemiske og biologiske våben.
Den britiske premierminister nægtede, at han bøjede sig for presset efter Bushs beslutning om at nedsætte en uafhængig kommission om Irak-våbnene.
Den tidligere minister Clare Short sagde:
- Det er ydmygende, at vi atter blot er et ekko af USA.
Den britiske udenrigsminister, Jack Straw, bekræftede beslutningen om en undersøgelse og sagde, at resultatet vil foreligge til sommer.
Tvivl om troværdighed
Formålet er at undersøge præcisionen i efterretninger om Iraks forbudte våben frem til marts i fjor og se, om der er »forskelle mellem efterretninger, som blev bedømt og anvendt af regeringen før konflikten, og hvad der er blevet opdaget efter konfliktens afslutning«, sagde Straw.
Undersøgelsen vil blive ledet af den tidligere ledende statsembedsmand lord Robin Butler, og deltagerne vil få adgang til efterretningsrapporter og relevante regeringspapirer, og de kan gennemføre vidneafhøringer.
Den britiske regering har længe fastholdt, at der fortsat er mulighed for at finde masseødelæggelsesvåben i Irak. Men argumentet er blevet svært at understøtte, efter at den amerikanske våbeninspektør David Kay i januar forlod sin post og senere i en høring i Senatet sagde, at Saddam Hussein næppe havde haft den slags våben i hvert fald siden midt i 1990'erne.
Kay tilføjede, at »vi var næsten alle forkert på den ved at antage«, at Irak rådede over de pågældende våben.
- Regeringen anerkender, at der er bredere og helt legitime bekymringer om troværdigheden i de oprindelige efterretninger, hvilket er blevet øget af Kays udsagn, sagde Jack Straw.
Politisk aspekt
Blair sagde i går, at det juridiske og moralske grundlag for krigen stadig var i orden, selv om han sin tid udpegede våbnene som den specifikke årsag til krigen, der blev indledt den 20. marts 2003, og Saddam-styret blev afsat den 9. april med de amerikanskledede styrkers indmarch i hovedstaden Bagdad.
Blair sagde, at Saddam tilsidesatte gentagne FN-resolutioner.
- Hvis vi havde undladt at reagere på de efterretninger, vi modtog, mener jeg, at det ville have været en grov pligtforsømmelse.
- Uanset hvad der måtte komme frem i undersøgelsen, kan jeg ikke godtage, at det var forkert at fjerne Saddam Hussein, eller at verden ikke er et mere sikkert og bedre sted af den grund, sagde Blair.
De britiske partier har skændtes om, hvorvidt undersøgelsen skulle granske de politiske motiver til krigen, eller den skulle fokusere på efterretningsorganernes indsats. De Liberale Demokrater fra oppositionen insisterer på det politiske aspekt, og der har derfor ikke kunnet skabes bred enighed om undersøgelsen.
- En undersøgelse, som fritager politikere fra at blive vurderet, vil næppe opnå befolkningens tillid, sagde De Liberale Demokraters udenrigspolitiske talsmand, Menzies Campbell.
Den nye undersøgelse medfører, at Blair ikke længe kan nyde sejren fra for en uges tid siden, da en særskilt undersøgelse om Irak-krigen sluttede med konklusioner i hans favør. Undersøgelsen rensede Blair-regeringen for mistanken om, at regeringen bevidst havde »pyntet« på efterretningsoplysninger.
/ritzau/Reuters
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad