2. februar 2004
Nordisk forskernetværk har fået penge til forskning i religion, etik og ret
Af Bente Clausen
Religion bliver blandt dele af befolkningen og af nogle politikere opfattet som en farlig ting at blande ind i politik og samfundsudvikling. Ikke mindst islams synlige tilstedeværelse med følgende debatter om tørklæder, badeforhæng, bøn på arbejdspladser og potentiel terrorisme har fået debatten op i højeste gear.
Men forskning i religionens rolle i samfundet har i Danmark været lagt på is. Uden for de teologiske fakulteter og mellemøstforskningen har religion i årtier været et stedbarn, som de fleste forventede afgik ved en stille død efter modernismens indtog. Sådan er det ikke længere. Københavns Universitet har afsat et af sine fire-årige satsningsområder til »Religion i det 21. århundrede«, en satsning, der berører samtlige fakulteteter.
I Århus har leder af Center for Multireligiøse Studier, professor Viggo Mortensen søgt om 4,5 millioner euro fra EU til at etablere et europæisk forskernetværk, der skal undersøge religionens rolle i Europa set i lyset af indvandringen og ikke mindst de oprindelige befolkningernes ændrede holdning til religion. Og Mortensens professorkollega i Århus, Svend Andersen har netop taget fat på et forskningsår, hvor han vil føre det lutherske syn på religion og politik ind i moderne tid.
Og der er endnu et netværk: Et nordisk forskernetværk, hvor juridiske, teologiske og humanistiske forskere vil afdække forholdet mellem religion, etik og ret i de fem nordiske lande. Både i de evangelisk-lutherske kirker samt i andre større religioner, som nu er mere synlige. Netværket har gennem Nordisk Forsker Akademi under Nordisk Råd fået godt 250.000 kroner i år og lovning på et tilsvarende beløb i yderligere to år til blandt andet at arrangere tre-dages workshops og endages-seminarer for forskerne i netværket.
- Vi har i styregruppen diskuteret vores holdning til religionens samfundsmæssige betydning, siger Lisbet Christoffersen, forskningskoordinator på »Religion i det 21. århundrede« og
leder af styregruppen for det nordiske forskernetværk.
- Vi har kunnet se, at religion samfundsmæssigt opfattes som farlig. Religionens rolle i samfundsopbygningen er næsten glemt i modernismens sekularisering, og samtidig mener jeg også, at dens nye betydning er en form for eftertænksomhed, netop som følge af sekulariseringen. Vi er jo religiøse væsener, siger hun.
Styregruppen arbejder derfor efter to pejlemærker, der bruges som drivkraft i forskningen.
- På den ene side er præmissen, at man må stoppe op og se på religioners privilegerede rolle i samfundet. Hvad betyder den, og hvor går grænsen for religionsfrihed i forhold til en lovgivning, der gælder for alle. På den anden side kan religioner også bruges - og bliver brugt - som medspiller på en aktiv og konstruktiv måde i opbygning af samfundet.
Den danske del af den nordiske styregruppe består foruden Lisbet Christoffersen af professor Svend Andersen, Teologisk Fakultet i Århus, dr.phil Jakob Skovgaard-Petersen, Carsten Niebuhr Instituttet og professor Henrik Zahle, Juridisk Fakultet i København.
benteclausen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad