Irak-krig på forkerte efterretninger

Årsagerne til, at informationerne om masseødelæggelsesvåben i så høj grad har vist sig at være direkte misvisende, peger i to retninger ifølge de internationale oplysninger, herunder David Kays konklusioner.

- Den vigtigste enkeltfaktor er nok, at USA manglede agenter i Irak. Man var henvist til elektronisk overvågning, siger Peter Viggo Jakobsen.

Dertil kommer, som David Kay også har peget på, at Saddam Hussein tilsyneladende bevidst har ønsket at lade både sin egen befolkning og omverdenen blive i troen på, at Irak havde masseødelæggelsesvåben.

- Saddam Hussein har formentlig bluffet. Han har vurderet, at der lå en række fordele i at lade som om, Irak havde masseødelæggelsesvåben, siger Birthe Hansen, lektor ved Københavns Universitet med særlig viden om Irak og amerikansk sikkerhedspolitik.

Hun peger på, at Saddam Hussein har satset på mindst fire fordele ved at spille på frygten for, at Irak havde masseødelæggelsesvåben.

Dels kunne den afskrække Iran og Israel, som begge blev set som regionale trusler mod Irak. Og dels kunne den bruges til at holde den irakiske befolkning i ro - som af bitter erfaring vidste, at Saddan Hussein ikke ville undse sig for at bruge giftgas eller lignende mod sine egne, hvis han følte sig truet.

Den kunne også bruges til at spille forskellige dele af hæren ud mod hinanden, når alle troede, at de andre havde adgang til farligere våben, end de selv. Og sidst, men ikke mindst, kunne den bruges til at afholde USA fra at angribe Irak. Overvejelsen var, ifølge Birthe Hansen, at hvis USA troede, at Irak havde store lagre af kemiske og biologiske lagre af våben - og var villig til at bruge dem - ville man ikke risikere at miste tusindvis af unge amerikanske soldaters liv.

- Kalkylen viste sig at være forkert, men set fra Saddam Husseins synspunkt var det ikke fuldstændig vanvittigt at bluffe, siger hun.

Birthe Hansen mener, at det blot understreger den kendte viden om, at stater som regel tager fejl, når de anslår, hvor stærke deres modpart er. Der er ganske enkelt for mange slør i informationerne.

- Efterretninger er som regel ikke sandheder. Det er formodninger, der skal tolkes, siger hun.

upoulsen@kristeligt-dagblad.dk