Dansker skaber kirkestrid i Grønland

Biskop Sofie Petersen benægter, at hun skulle have sendt et brev rundt til kateketerne om, at Christian Hedegaard skal betragtes som kristen prædikant.

- Det har jeg ikke gjort. Det er da utroligt, hvad den mand finder på. Jeg har skrevet til kateketerne, at ved gendåb har man selv meldt sig ud af folkekirken.

- Jo mere barskt han kan beskrive situationen, jo bedre er det for ham. Han er farlig, og han gejler det fuldstændig op for at kunne fortælle om disse her rædselsfulde grønlændere. Over for dem, der yder ham modstand, finder han på de mest nedrige ting. Lige så snart vi prøver at tale ham lidt til fornuft, er vi straks børnemisbrugere og drukkenbolte, siger Sofie Petersen.

Den 39-årige teologistuderende Kristine Petersen har fulgt med i Christian Hedegaards besøg i Grønland, og hun har studereret grundlaget for hans forkyndelse. Hun blev fortørnet, da hun læste en artikel af Hedegaard i bladet »Evangelist«, som han selv udsender.

- Jeg blev gal, da jeg læste artiklen, for han kender slet ikke det grønlandske folk. Han skriver som en kolonialist, som en hvid mand, der kommer til Afrika. Sådan kan man ikke skrive. Man skal respektere det folk, man kommer til for at forkynde Guds ord, siger hun.

Kristine Petersen fortæller fra Aasiaat, hvor hendes familie bor, at Hedegaards besøg har betydet meget for arbejdet i Missionshuset, som er navnet på frikirkers mødested i Grønland:

- Ingen af de gamle kristne, som er kommet i missionshuset siden 1970'erne, kommer der mere, for de bryder sig ikke om hans aggressive fremgangsmåde. Nogle af dem kommer nu til gudstjenester i folkekirken, men de fleste holder sig mere for sig selv. Det er meget sørgeligt.

Hertil siger Hedegaard:

- Det kender jeg ikke noget til. Da jeg kom til Aasiaat, sad der ingen mennesker i missionshuset. Det havde stået tomt i to år, men lige pludselig stod vi med en kæmpestor vækkelse.

Frikirke siger o.k.

I forbindelse med Christian Hedegaards første besøg i Grønland for omkring halvandet år siden var Grønlands Frikirke (Inuunerup Nutaap Oqaluffia, INO) skeptisk over for ham. Men den skepsis er nu afløst af samarbejde, og INO følger op på hans besøg ved at sende bibelundervisere til byerne og ved at hjælpe med at danne nye menigheder.

- Vi betragter det, Christian gør, som en evangelistgerning, hvor han er med til at høste ind. Han vil gerne komme og forkynde evangeliet, og det har han gjort stort set på eget initiativ. Vi mener ikke, Christian skal lave menigheder i Grønland. Det vil vi gerne tage os af. Efter hans besøg i Kullorsuaq blev der rigtig meget uro og ballade, men efterfølgende må vi sige, at der nu er en ny menighed deroppe med omkring 15 medlemmer, siger lederen af INO, John Østergaard fra Nuuk.

På spørgsmålet, om Christian Hedegaards virksomhed har været til gavn for kirkelivet i Grønland, svarer John Østergaard:

- Ser man det fra folkekirkelig side, synes man det ikke. Hver gang nogen kommer til møderne og lader sig døbe, er det jo »en katastrofe«. Men set fra vores side er det positivt, siger han.

Den udmelding fra den grønlandske frikirke bekymrer den københavnske stiftspræst for ny åndelighed, Niels Underbjerg.

- Det er dybt bekymrende, hvis nogle af de traditionelle frikirker begynder at acceptere den totale åndeliggørelse af tilværelsen, som Christian Hedegaard står for. Det kan gøre mig usikker i forhold til mine frikirkevenner, at de »fletter fingre« med ham, siger Niels Underbjerg.

Uroen i kirkelivet i Grønland ser i øvrigt ud til at fortsætte. Christian Hedegaard har planlagt flere prædikantrejser til Grønland, men han ønsker ikke at oplyse hvortil og hvornår.

- Vi ved, at biskoppen og de andre gejstlige holder øje med os, og i flere tilfælde er de kommet bagefter os for at tale imod vores forkyndelse og ødelægge det hele for os. Derfor fortæller vi ikke offentligt om vores rejseplaner mere, siger han.

kiil@kristeligt-dagblad.dk



fakta

Evangelist

Prædikanten Christian Hedegaard leder sin egen kirkelige organisation, »Evangelist«, der har hovedkontor i Gørløse i Nordsjælland. Omkring 30 hovedsageligt ulønnede medarbejdere står for organisationens arbejde, som især består af foredrag rundt i landet dels på biblioteker og lignende, dels i etablerede frikirker. Organisationen driver et afvænningshjem i Jylland og forbereder flere. Bladet »Evangelist« udsendes fire gange om året i 6000 eksemplarer.