Grundtvig lever

N.F.S. GRUNDTVIG LEVER og har det godt - her 132 år efter sin død. Det kan man forvisse sig om ved at læse Kristeligt Dagblad i dag.

Det er ikke uden en vis ironi, at flere af landets højskoler nu lægger afstand til den gamle grundlægger, samtidig med at landets politikere står i kø for at prise den åndelige arv fra Grundtvig.

Politikerne har fat i noget vigtigt. Uden Grundtvig ville det moderne Danmark ganske enkelt se anderledes ud. Hvor meget anderledes bliver naturligvis den rene spekulation, men at manden, der gav Danmark højskolen, skrev en tredjedel af folkekirkens salmer og prægede den grundlovgivende forsamling i udpræget liberal retning, helt skulle have udspillet sin rolle, det er en tvivlsom historisk påstand.

Integrationsminister Bertel Haarder (V), der selv er vokset op på Rønshoved Højskole og har undervist på Askov, peger i et interview i dagens avis meget præcist på tre af Grundtvigs kongstanker, som er lige så aktuelle nu som på hans egen tid, nemlig frisind, folkeoplysning og national selvbestemmelse. De tre begreber har i høj grad farvet det danske folkestyres udvikling fra Grundloven i 1849 til dags dato.

Netop frisindet hos Grundtvig kan og skal aldrig undervurderes. Det ligger til grund for den frie og i princippet evige debat i et folk som det danske. Ord og meninger skal kunne brydes i et klima, der også respekterer minoriteternes holdninger. Denne grundt-vigske pointe bør alle skrive sig bag øret i dagens debatklima, hvor mange folk seriøst mener, at f.eks. muslimske tørklæder bør forbydes.