20. januar 2004
Arven fra Grundtvig står stadig stærkt i det danske samfund
N.F.S. GRUNDTVIG LEVER og har det godt - her 132 år efter sin død. Det kan man forvisse sig om ved at læse Kristeligt Dagblad i dag.
Det er ikke uden en vis ironi, at flere af landets højskoler nu lægger afstand til den gamle grundlægger, samtidig med at landets politikere står i kø for at prise den åndelige arv fra Grundtvig.
Politikerne har fat i noget vigtigt. Uden Grundtvig ville det moderne Danmark ganske enkelt se anderledes ud. Hvor meget anderledes bliver naturligvis den rene spekulation, men at manden, der gav Danmark højskolen, skrev en tredjedel af folkekirkens salmer og prægede den grundlovgivende forsamling i udpræget liberal retning, helt skulle have udspillet sin rolle, det er en tvivlsom historisk påstand.
Integrationsminister Bertel Haarder (V), der selv er vokset op på Rønshoved Højskole og har undervist på Askov, peger i et interview i dagens avis meget præcist på tre af Grundtvigs kongstanker, som er lige så aktuelle nu som på hans egen tid, nemlig frisind, folkeoplysning og national selvbestemmelse. De tre begreber har i høj grad farvet det danske folkestyres udvikling fra Grundloven i 1849 til dags dato.
Netop frisindet hos Grundtvig kan og skal aldrig undervurderes. Det ligger til grund for den frie og i princippet evige debat i et folk som det danske. Ord og meninger skal kunne brydes i et klima, der også respekterer minoriteternes holdninger. Denne grundt-vigske pointe bør alle skrive sig bag øret i dagens debatklima, hvor mange folk seriøst mener, at f.eks. muslimske tørklæder bør forbydes.
Grundtvig er det danske sprogs mest produktive forfatter nogensinde, og forsøg på at udgive hans samlede værker er flere gange strandet på omfanget. Det er ganske enkelt en praktisk umulighed at udgive et værk, der for at være komplet må nærme sig 100 bind.
Denne enorme produktion er en af forklaringerne på, hvorfor så mange forskellige folk gør krav på at være Grundtvigs sande arvtagere. Manden er stort set leveringsdygtig i citater, der passer til enhver mulig sammenhæng. Derfor kunne Ebbe Kløvedal Reich i sin tid finde belæg for sammenligninger mellem Grundtvig og Mao med lige så stor ret som Dansk Folkeparti, der i dag forsøger at bruge Grundtvig i en højrenational retorik, som skal forsvare fædrelandet mod indvandrere og EU.
For Grundtvig selv var sandheden altid historisk-poetisk, og gåden om menneskelivet ville først blive opklaret på den yderste dag. Indtil da er vi som mennesker forpligtet på hinanden i åben fri samtale.
Denne pointe lå også bag Grundtvigs tanker om højskolen, der netop bygger på dannelse og dueliggørelse af folk. Den proces kræver tid og fordybelse. Også i dag.
Moderne højskoler kan derfor fravælge Grundtvig selv, hvis de vil. Men de kan ikke fortsætte højskolen på de oprindelige præmisser, hvis de indfører eksamener, som Bertel Haarder mener i avisen i dag. Enhver eksamen forudsætter nemlig et pensum, og et pensum er gift for det frie ord, som måske i dag er den vigtigste folkelige arv fra Grundtvig og højskolerne.
holm
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad