Total enkelhed

Beslutningen om at gå i kloster er ikke den første radikale beslutning, som han har truffet i sit liv. Han havde netop indledt sin karriere som kemiingeniør, da han under en ferie i Spanien besøgte en kirke og oplevede, hvad han beskriver som et kald.

- Mens jeg sad i kirken, blev jeg overmandet af en særlig stemning. Det var, som om jeg fik en mere personlig kontakt med Gud, og som om Gud ville mig noget og et nyt lag i min eksistens åbnede sig, siger David Vincent Nielsen og fortsætter:

- Jeg havde en klar fornemmelse af Guds nærvær og følte en dybere fred. Det jeg havde oplevet i kirken var en invitation fra Gud. Men Gud respekterer vores frihed, så han er diskret i sin henvendelse og giver den enkelte mulighed for selv at vælge, om man vil gå hans vej.

David Vincent Nielsen er opvokset i en katolsk familie i Gentofte nord for København og gik på katolsk skole og gymnasium, hvorefter han gik på DTU. Han havde forestillet sig et liv som kemiingeniør og familiefar. Han fik job hos F.L. Smidth, men fire år efter oplevelsen i katedralen i Spanien sagde han farvel til jobbet for at læse til katolsk præst.

- Det er radikalt at forlade sit hjem, job og land. Tør man satse alt? Jeg nåede ikke matematisk klarhed over, at det var netop den vej, jeg skulle gå, men jeg oplevede at min længsel var stærkere end min frygt. Vi er tilbøjelige til at ville holde på flere heste, og vi har modvilje mod at give slip og kaste os ud. Jeg kender til at være tryghedsnarkoman, men når man ser, at Gud har styr på det, så er det også lettere at give slip og tage de store spring, siger David Vincent Nielsen.

Han var 30 år, da han flyttede på præsteseminarium i Rom og blev elev på Gregoriana Universitetet. Seks år tilbragte han i Italien, inden han i 2001 vendte tilbage til København for at blive andenpræst i Sankt Ansgar Kirke - en såkaldt verdenspræst.

- Som verdenspræst virker man i verden og skal være oppe på beatet, når man den ene time skal forholde sig til skoleelever og nogle timer senere har ægteskabssamtaler. Jeg vidste på forhånd, at det var alt andet end roligt at være katolsk sognepræst. På mange måder trivedes jeg med det liv, men da jeg for snart to år siden besøgte klostret i Norraby første gang, fandt jeg, hvad jeg savnede, siger David Vincent Nielsen.

Monotoni

Alt er enkelt i klostret i Norraby, der engang var en bondegård, men nu er ombygget med gæstefløj til retrætegæster, der kommer for at være i stilhed i en forlænget weekend.

Det var netop den totale enkelhed, David Vincent Nielsen faldt for. Her er intet overflødigt. De første måneder havde han titel af postulant og gik i sit civile tøj. For nogle uger siden blev han optaget i ordnen som novice og trak i den brune ordensdragt. Dagene ligner hinanden og begynder med bøn klokken seks i den lille kirke. Resten af dagen følger et nøje fastlagt skema vekslende mellem tidebønner, stilhed, tid til læsning og arbejde i cellen, få timers praktisk arbejde fulgt af mere stilhed og mere bøn. David Vincent Nielsen gør rent i klostret og virker stadig som præst for karmeliternonnerne ved Hillerød og har i den forbindelse samtaler med mennesker, der søger åndelig vejledning og skriftemål.

- Klosterlivets nøgle er monotoni. Når man lever med stor enkelhed, så spekulerer man ikke så meget over, hvad der skal ske i morgen. Alt sker på samme tidspunkt hver dag. Men jeg er også et barn af min tid og kender til at bruge halvdelen af mit liv på at bekymre mig om fremtiden. Men det er ukristeligt at bekymre sig så meget om fremtiden. Jeg bestræber mig på at leve troen i tillid til Gud. Øjeblikket er det eneste, der eksisterer. Konsekvensen af at bekymre sig om fremtiden er, at man går glip af pulsslaget og åndens indgydelse her og nu, siger David Vincent Nielsen og gør med et smil opmærksom på, at han nu har talt meget mere, end han ville gøre i løbet af flere dage i klostret. Samtale finder kun sted, når brødrene vasker op efter frokosten. De holder Svenska Dagbladet, men brødrene har valgt ikke at have adgang til elektroniske medier eller internet.

- Generelt overdænger vi mennesker hinanden med støj ,og dermed kommer vi også til at overdøve Guds stemme. Det er en illusion at vi kan det hele. Zapperlivet eksisterer ikke i virkeligheden. I ethvert valg ligger der er fravalg. Livet i klostret er ikke et fravalg, men et tilvalg, der har konsekvenser.

- Jeg har valgt at leve et liv, der er en radikalisering af det kristne liv, hvor jeg søger en forening med Gud gennem den ord- og billedløse kontemplative bøn. Jeg lever for det stille møde med Gud i bønnen. Sammen med brødrene søger jeg at nå det niveau i mennesket, hvor Gud taler til os. Det satser jeg alt på. Jo mere du beder, jo lettere hører du Guds stemme.

- Bøn er ikke min aktivitet, men åndens åndedrag i mig. Jeg lever med en overbevisning om, at Gud ikke bare er en fjern Gud, men har valgt at være helt nærværende, og at vi er omgivet af hans Ånd. Kristendom uden Helligånd er moralisme. I samarbejdet mellem ånd og menneske kan man blive Kristus lig. Uanset om vi lever i kloster eller ej, er vi alle kaldet til at søge den helhed og enhed i troen, siger David Vincent Nielsen.

Mange i Sankt Ansgar Kirke savner David Vincent Nielsen. Den katolske kirke i Danmark har svært ved at skaffe præster nok, så hvorfor egentlig trække sig tilbage? - At gå i kloster er ikke mit private projekt. Jeg er overbevist om, at jeg er her, fordi jeg er kaldet til det af Gud. Hvad ville kirken have været uden disse oaser? Klostrene er som lunger for kirken, siger David Vincent Nielsen.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk



Karmeliterklostret

Karmeliterklostret i Norraby er en del af den romersk katolske kirke og tæller syv brødre i alderen 24 til 84 år fra fem nationaliteter. Karmeliterordnen er en såkaldt tiggerorden og brødrene i Norraby lever af gaver fra frivillige og har desuden indtægt fra bogsalg og retrætegæster.

Prior i klostret er den 76-årige Wilfrid Stinissen, der er kendt for en række bøger om kristen spiritualitet. Brødrene i Norraby tilhører Karmeliterordnen, der på verdensplan tæller omkring 12.000 brødre og nonner.

Ordnens historie går tilbage til slutningen af 1100-tallet i Palæstina og siden kom ordnen til Europa, hvor der blev oprettet klostre ud over det meste af Europa. I 1400-tallet var der otte karmeliterklostre i Danmark, som dog alle bukkede under efter reformationen. Først i slutningen af 1990erne fik ordnen atter et kloster i Danmark, da den kvindelige del af ordnen oprettede et kloster i Brødeskov i Nordsjælland. Desuden er der i Danmark knap 30 såkaldte cækularkarmeliter, der er lægfolk der ønsker at leve karmels spiritualitet.

Karmeliterordenens medlemmer bestræber sig på at bede altid og lever derfor et meget tilbagetrukket liv i stilhed. Mystikerne Theresa af Avila, Johannes af Korset og Thérèse af Lisieux er centrale i ordnens spiritualitet.'