Grundtvig sætter sindene i kog

Nicolai Frederik Severin Grundtvig har fået sig lidt af en renæssance her i begyndelsen af 2004. I flere af landet store aviser bølger debatten lige nu om arven fra »danskhedens« fader. Var han nationalistisk bibelfundamentalist, eller er det en nutidig misforståelse? Er han forældet eller moderne?

Debatten om Grundtvig tager afsæt i en artikelserie om højskolernes fornyelse, som Kristeligt Dagblad indledte imellem jul og nytår. I denne artikelserie er den 25 år gamle og interne højskoledebat om Grund<®W
g arven fra ham for alvor gledet ind i den offentlige debat, hvor en del folk udenfor højskoleverdenen er rystede over, at nogle højskoler nu åbenlyst fornægter arven fra skolernes ophavsmand.

Hvorfor debatten indfinder sig nu, kan næppe besvares helt entydigt. Men et bud kunne ligge i den nye politiske rolle, Grundtvig i de senere år er kommet til at spille. Med Tidehvervs indtog i Dansk Folkeparti er Grundt-vig blevet gjort til en slags åndelig fader for »danskhedens vogtere«, som for et par år siden symptomatisk kårede Grundtvig til »Årtusindets dansker«. Denne nye højregrundtvigianisme står i kontrast til 1970'ernes venstregrundtvigianisme med folk som Ebbe Kløvedal, Margrethe Auken og Ejvind Larsen i spidsen.

Højrefløjens brug af Grundtvig har fornærmet en del højskolefolk, som nu lægger afstand til den gamle nationalskjald for at markere en afstandstagen til Dansk Folkeparti. Også det kan minde om den tidligere højskoleflugt ind i Grundtvigs folkelige nationalisme i surhed over EF og globalismens fremmarch.

Hvad Grundtvig selv ville have sagt til al denne ballade er ikke godt at vide. I sit politiske virke var Grundtvig modstander af partipolitik. Det nationale var for ham en folkelig værdi og ikke en politisk. Denne pointe har flere frisindede højskolefolk heldigvis fat på. Et er givet:

Debatten fortsætter i dagens avis og den kommende tid.

holm@kristeligt-dagblad.dk

Læs mere under Debat