Når Grundtvig forvrænges

Hvad det nationale angår, er det åbenbart ikke gået op for Ole Vind, at Grundtvig aldrg skrev en danmarkshistorie, men kun skrev universalhistorie. Han kan derfor heller ikke fatte, at Grundtvigs ord, skrevet mens tyskerne havde besat hele Jylland: »dine fjender til lands er og fjenderne hans« principielt gælder for ethvert folk, der besætter et andet folks land og undertrykker det.

Det gjaldt derfor også på Danmark selv i forholdet til tyskerne i Nordslesvig og til færinger og islændinge, hvad historisk lader sig bevise ved Grundvigs tilslutning til de sønderjyske klosterpolitikeres krav om frihed til tysk kirke og skole i Nord-slesvig i 1857, og ved hans støtte til sønnen Svends protest i 1844 mod en dansk skole på Færøerne.

Er historikeren Ole Vind virkelig uvidende herom? Grundtvigs støtte i 1855 til nordmændenes forsøg på at forme et ægte norsk sprog bør også nævnes. Han er virkelig et forbillede i nationale spørgsmål.

Tilbage for Vind er kun dette at fortælle historie, bl.a. om de store åndspersoner som Jesus, Muhammed og Buddha. Men på rent videnskabelig grundlag, for der må ikke »forkyndes« på en højskole.

Denne »rest« er med sin relativisme totalt ligegyldig og har intet med Grundtvig at gøre. Han interesserede sig ikke for videnskabelig »objektiv« historie. »Lad de døde begrave deres døde«, sagde han derom.

Hvad han ville have fortalt på højskolen var om de lysende mennesker og begivenheder, og det var de nordiske og græske myter, sagn og eventyr, der fortæller om menneskets høje og evige værdi og om den frihed, der må råde i alle åndelige spørgsmål.

Det er i øvigt ikke rigtigt, når Ole Vind erklærer, at på de øvrige 83 højskoler er der kun »ansigtet« af Grundtvig tilbage. Der findes endnu ægte grundtvigske højskoler i Danmark, men folk må selv finde frem til dem. Men Grundtvigs egen højskole hører åbenbart ikke til dem.

Poul Engberg er forfatter

og tidligere højskolelærer