Forældre skal tale reklamer med børn

Kulturminister Brian Mikkelsen (K) begrundede netop frigivelsen af børnereklamer med, at forældrene bærer ansvaret for, hvad deres børn ser i tv. Men her afslører Anne Martensens studier et andet problem.

- Amerikanske undersøgelser viser, at jo dårligere uddannelse forældrene har, jo sværere har deres børn ved at gennemskue skjulte budskaber i reklamer. Jeg vil mene, at den tendens også gælder i Danmark. Så man kan ikke regne med, at alle forældre magter at uddanne børn til kritiske forbrugere, siger hun.

Derfor mener Anne Martensen også, at skolerne og samfundet i det hele taget bør sætte ressourcer af til at uddanne børn til kritiske forbrugere.

- Vi ser heldigvis allerede, at skolerne tager reklamer op som tema. Så oplever man nemlig, at børnene begynder at diskutere reklamer med deres kammerater. Hvis de for eksempel får et stykke legetøj, som så fint ud i reklamen, men ikke virkede så godt i virkeligheden, snakker de om, at de er blevet snydt, og at reklamer lover mere, end de kan holde.

lenler@kristeligt-dagblad.dk



fakta

Børn og reklamer

I december 2001, efter blot et par uger på jobbet, annullerede den nytiltrådte kulturminister Brian Mikkelsen (K) en frivillig aftale med de danske tv-stationer, der blandt andet regulerede børnereklamer før og efter børneprogrammer. Aftalen var indgået 1. januar samme år af daværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R).

Brian Mikkelsens beslutning vakte harme, fordi en rapport fra Radio- og TV-nævnet netop havde vist, at reglerne fjernede omkring to tredjedele af reklamerne rettet mod 3-7-årige børn. Netop de 3-7-årige er særligt sårbare, fordi forskning viser, at børn først i otteårsalderen begynder at kunne gennemskue skjulte budskaber i reklamer.

Der gælder stadig visse regler for reklamesending ved børneprogrammer - for eksempel er det forbudt at sende reklamer om alkohol, medicin og kosttilskud.