15. januar 2004
Små børn kan ikke gennemskue reklamer, og ikke alle forældre magter opgaven
Af Jens Lenler
Kig på en tilfældig reklameblok i tv før eller efter et børneprogram. Plastiklegetøj kommer til live på skærmen som i en fremtidsfilm eller i et computerspil. Glade småpiger synger pophit i karaoke-maskiner, og »chou chou«-babydukker skinner lyserøde og indbydende - hvorefter Fætter BR smiler under sin bjørneskindshue.
Forstår børn, at legetøjsproducenter lokker dem til at købe eller plage sig til legetøj? Eller sluger de den slags budskaber råt?
- Børn er på forskellige udviklingstrin, og de lidt større børn forarbejder informationer bedre. Mindre børn har derimod slet ikke de samme barrierer som større børn og kan ikke forholde sig kritisk på samme måde, siger Anne Martensen fra Handelshøjskolen i København.
Hun har beskrevet forholdet mellem børn og reklamer i bogen »Børns opvækst som forbrugere«, der udkom i 2002.
Undersøgelser viser, at børn i det moderne forbrugssamfund er blevet bedre til at gennemskue de skjulte budskaber i reklamer. I dag forstår de fleste børn fra otte år og opefter, at reklamer frister dem til at købe ting, og at der ligger et indbygget bedrag i lokketonerne. For nogle årtier tilbage lå aldersgrænsen på 11-12 år.
Producenterne anstrenger sig
Omvendt forstår børn i børnetime-alderen fra tre til syv år altså ikke, at reklamer i virkeligheden forfører.
- Generelt er det positivt, at børn har lært at forholde sig mere kritisk i en tidlig alder, men det betyder også, at reklameproducenterne anstrenger sig mere med reklamerne for at få budskabet igennem. Der ligger en stor opgave for forældrene i at diskutere reklamerne kritisk med børnene. Når en reklame er færdig, kan man spørge - hvad var det egentlig, du så? anbefaler Anne Martensen.
Kulturminister Brian Mikkelsen (K) begrundede netop frigivelsen af børnereklamer med, at forældrene bærer ansvaret for, hvad deres børn ser i tv. Men her afslører Anne Martensens studier et andet problem.
- Amerikanske undersøgelser viser, at jo dårligere uddannelse forældrene har, jo sværere har deres børn ved at gennemskue skjulte budskaber i reklamer. Jeg vil mene, at den tendens også gælder i Danmark. Så man kan ikke regne med, at alle forældre magter at uddanne børn til kritiske forbrugere, siger hun.
Derfor mener Anne Martensen også, at skolerne og samfundet i det hele taget bør sætte ressourcer af til at uddanne børn til kritiske forbrugere.
- Vi ser heldigvis allerede, at skolerne tager reklamer op som tema. Så oplever man nemlig, at børnene begynder at diskutere reklamer med deres kammerater. Hvis de for eksempel får et stykke legetøj, som så fint ud i reklamen, men ikke virkede så godt i virkeligheden, snakker de om, at de er blevet snydt, og at reklamer lover mere, end de kan holde.
lenler@kristeligt-dagblad.dkfakta
Børn og reklamer
I december 2001, efter blot et par uger på jobbet, annullerede den nytiltrådte kulturminister Brian Mikkelsen (K) en frivillig aftale med de danske tv-stationer, der blandt andet regulerede børnereklamer før og efter børneprogrammer. Aftalen var indgået 1. januar samme år af daværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R).
Brian Mikkelsens beslutning vakte harme, fordi en rapport fra Radio- og TV-nævnet netop havde vist, at reglerne fjernede omkring to tredjedele af reklamerne rettet mod 3-7-årige børn. Netop de 3-7-årige er særligt sårbare, fordi forskning viser, at børn først i otteårsalderen begynder at kunne gennemskue skjulte budskaber i reklamer.
Der gælder stadig visse regler for reklamesending ved børneprogrammer - for eksempel er det forbudt at sende reklamer om alkohol, medicin og kosttilskud.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad